"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den Unævnelige besøger Trykkefrihedsselskabet

22. september 2022 - Artikel - af Aia Fog

"First they laugh at you, then they ignore you, then they fight you, then you win". Citatet er af uvis oprindelige men rummer stor sandhed. Den Unævnelige er, som antydet i den fase, hvor han bliver forsøgt ignoreret og nægtet at tale, men Trykkefrihedsselskabet giver ham endnu en gang en platform den 22. oktober i Fællessalen på Christiansborg

I januar 2020 var den engelske ytringsfrihedsaktivist og dokumentarist Tommy Robinson i København for at modtage Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sapphoprisen. Den uddeles én gang årligt til en person, der har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord, og vi var i selskabet enige om, at det var en af de vigtigste Sappho-priser i selskabets historie.

Trumps tidligere rådgiver, Steve Bannon, udtalte engang, at Tommy Robinson var ”the backbone of Britain”, briternes rygrad, og jeg kan kun give ham ret: var det ikke for Tommy Robinson og hans utrættelige kamp for at eksponere de negative konsekvenser af befolkningsudskiftningen i England i almindelighed og de pakistanske grooming gangs overgreb på engelske piger i særdeleshed, ville Englands ry og rygte som et stolt, friheds- og retfærdighedsforsvarende civilsamfund ligge på møddingen.  I den forstand kan man sammenligne ham med de danske frihedskæmpere under besættelsen, hvis indsats i vidt omfang kom til at redde Danmarks flossede rygte som forsvarsuvillig, svag og uduelig samarbejdspartner for De Allierede. 

Men hvor Tommy Robinson er kommet til at stå som en art lonely rider i eksponeringen af de dyder, der traditionelt har karakteriseret det engelske civilsamfund, så har den engelske stat og de mere eller mindre formelle institutioner, der bærer det (mainstreammedier, SoMe, politikere, ”liberale” meningsdannere og hele woke-segmentet) til gengæld gjort alt for at ødelægge ham og lukke munden på ham: han er blevet censureret på alle betydende medier og platforme, han bliver overdænget med søgsmål for at ruinere ham og han er flere gange blevet fængslet i månedsvis for ”forbrydelser” andre aldrig ville blive sendt i retten for.

Eksemplerne på angrebene på og undergravningen af Tommy Robinson er legio og det er et under, at han er stående den dag i dag. Men det er han – og i næste måned vender han tilbage til København og til Trykkefrihedsselskabet for at give en status på, hvad der er sket siden sidst. Og for dem, der har fulgt med, er det ikke så lidt. Mest spektakulært er hans dokumentarserie ”The Rape of Britain”, der ikke bare er en rystende øjenvidneberetning fra nogle af de piger, der blev udsat for pakistanske mænds overgreb og ydmygelser, men også en eksponering af det massive svigt – ja totale negligering af problemerne og deres omfang fra de myndigheder, der ellers skulle gribe ind og beskytte pigerne. Det er grove løjer: bl.a. dokumenterer Tommy Robinson korruption langt op i politiets ledelse og alliance med nogle af de pakistanske bagmænd, der på grund af de gode forbindelser aldrig bliver tiltalt – endsige sigtet for deres forbrydelser mod pigerne.

Man skulle tro, at disse velunderbyggede dokumentarer ville vække opsigt og være anledning til nærmere undersøgelse af de sager og de gerningsmænd, som dokumentarerne udpeger, men intet er sket. Faktisk er ”The Rape of Britain” blevet ignoreret totalt af mainstreammedierne, hvilket ikke alene siger noget om, hvor stor en paria Tommy Robinson er blevet blandt de herskende klasser og de såkaldt chattering classes, men især og mest forstemmende siger det alt om det engelske klassesamfund og om de herskende klassers syn på de dele af den engelske befolkning, der er dårligst uddannet og har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet: de regnes ikke, for de er uæstetiske med deres mangel på dannelse, deres grimme tøj, høje BMI og lave tandstatus.

Men Tommy Robinson regner dem, for han er vokset op blandt dem, og var det ikke for ham, ville ofrene for de pakistanske grooming gangs ikke have fået en stemme, og konsekvenserne af befolkningsudskiftningen i England ikke være blevet formuleret fra de områder, hvor man for alvor mærker konsekvenserne.

I Trykkefrihedsselskabet betragter vi Tommy Robinson som en helt og som den måske vigtigste stemme i den europæiske indvandrings-debat. Og vi føler det som et kald at understøtte hans vigtige arbejde ved i det mindste at give ham mulighed for at komme til orde hos os i Danmark.

Det gør han næste gang lørdag den 22. oktober kl. 14 i Fællessalen på Christiansborg, hvor han både vil tale om udviklingen i England og besvare spørgsmål fra publikum. Interesserede kan købe billetter her  

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg