"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Da en teenagepige satte Frankrig på den anden ende

7. marts 2020 - Artikel - af Kirsten Valeur

Et enkelt vredesudbrud udløste enorm opmærksomhed i alle samfundslag – hele vejen op til landets præsident. Dødstrusler ændrede hendes liv fra det ene øjeblik til det næste. Den udløsende faktor? Kritik af islam. 

En 16-årigs vredesudbrud gik viralt
Den 16-årige Mila er en engageret sanger fra Lyon-egnen, der har udgivet flere sange på sin YouTube-kanal. På Milas instagram-profil deler hun sine meninger, fortæller om sit liv og sludrer med nogle af sine cirka 10.000 følgere.

Den 18. januar havde hun en livechat med sine følgere om piger og fyre og seksuelle præferencer. En pige skrev, at hun ikke ligefrem fandt arabiske piger super smukke. Mila gav hende ret og tilføjede, at arabere ikke var hendes stil. Nu blandede en muslimsk dreng sig og skrev: "Du ser godt ud, du er lækker, hvor gammel er du?". Mila afviste ham ved at sige, at hun er lesbisk og at sorte og arabere ikke er hendes stil. Han reagerede vredt på afvisningen med en byge af fornærmelser: hun var racistisk, en luder, en "beskidt franskmand" og en "beskidt lebbe". Hun blev angrebet "i Allahs navn".

Mila udsendte herefter vredt en 'historie' – en midlertidig video – hvori hun sagde: "Kender du til ytringsfrihed? Jeg tøvede ikke med at sige, hvad jeg tænker. Jeg hader religion. Koranen er en hadets religion; der er kun had i den. Det er, hvad jeg mener. Jeg siger, hvad jeg mener. Islam er lort. Jeg er overhovedet ikke racist. Man kan ikke være racistisk over for en religion. Jeg siger, hvad jeg vil, jeg siger, hvad jeg tænker. Jeres religion er lort. Jeg vil stikke en finger op i jeres guds røvhul, tak, farvel."

Videoen gik viralt, og med de mange delinger er den blevet set af flere hundredtusinder mennesker.

Voldsomme reaktioner og dødstrusler
Reaktionerne har været voldsomme. Hun er på de sociale medier blevet truet med syreangreb, voldtægt, halsoverskæring og andre dødstrusler. Hendes personlige oplysninger blev offentliggjort, herunder hendes navn, adresse, og navnet på hendes gymnasium.

Hun gik på et stort gymnasium med 1400 elever i byen Villefontaine, der ligger tæt på Lyon. Det er en forsømt by med store boligblokke fra 1970'erne, store parkeringspladser, halalslagtere og kebabsælgere.

Videoen blev straks delt på gymnasiet via en meget læst anonym instagrambruger, der normalt skriver om hverdagsting på skolen. Denne gang opfordrede vedkommende til at få 'islamofobens' konto lukket. Rektor kontaktede Milas forældre og anbefalede, at Mila af sikkerhedsgrunde ikke kom efter weekenden. Flere elever har efterfølgende sagt, at hun ville være blevet chikaneret, hvis hun var kommet. Gymnasiet har et muslimsk flertal, og udmeldingerne har fortrinsvist været negative: hun er "gået alt for langt" og "det kan man ikke tillade sig". En siger: "Hun har fået det, som hun ville, det måtte hun forvente, den feje lille snøftende blondine. Der er 70% muslimer her, det ville ikke kunne gå godt." En elev på andet klassetrin siger: "Jeg forstår det ikke; Hun hang ud med muslimer, sorte, arabere, hun var ikke racist".

Mila fik den 20. januar politibeskyttelse som konsekvens af dødstruslerne. Hun har ikke kunnet skifte til en anden skole under disse forhold. Charlie Hebdos advokat, Richard Malka, har påtaget sig at tale Milas sag. Den 29. januar forklarede han hendes situation på BFM TV: "Man ved ikke, hvordan man skal sikre hendes sikkerhed. Undervisningsministeren er på sagen, rektoratet er på sagen og forsøger at finde en løsning – jeg betvivler ikke deres gode vilje – men det er en kendsgerning, at man i øjeblikket ikke kan finde en undervisningsinstitution, hvor den unge piges sikkerhed vil være sikret." Han finder situationen ganske uhørt. Med Milas ord: "Jeg kan ikke komme på min skole længere, og jeg kan ikke engang skifte skole, for hele Frankrig er efter mig."

Den 6. februar kunne undervisningsministeren fortælle, at man nu havde fundet en skole til Mila. Af hensyn til hendes sikkerhed blev det ikke oplyst, hvilken skole det drejer sig om.

Toppolitikere kommenterede Milas bemærkninger
Landets justitsminister, Nicole Belloubet, udtalte sig om 'Mila-sagen' den 29. januar på Europe 1. Hun sagde her, at "dødstrusler er uacceptable i et demokrati", men hun tilføjede, at krænkelse af en religion "naturligvis er et angreb på trosfriheden; det er alvorligt." Belloubet blev fra flere sider mindet om, at blasfemi jo ikke er ulovligt i det sekulære Frankrig. Hun kan med sin bemærkning have ønsket at positionere sig i forhold til landets muslimer. Belloubet trak efterfølgende i land og "præciserede" sine betragtninger, der var blevet udtrykt "klodset".

Flere politikere kritiserede justitsministerens udmeldinger. Den tidligere familie- og kvinderettighedsminister  Laurence Rossignol skrev på Twitter, at det "i Frankrig er forbudt at fornærme tilhængerne af en religion, men man kan krænke en religion, dens figurer og dens symboler".

Nationalforsamlingens republikanske oppositionsleder Damien Abad sagde den 30. januar til France Inter: "Man lades tilbage med det indtryk, at blasfemi skulle være en forbrydelse i Frankrig, hvilket er helt forkert: Man har ret til at kritisere en religion, heldigvis. Det kaldes ytringsfrihed".

Den tidligere socialistiske præsidentkandidat Ségolène Royal har på den ene side forsvaret Milas "totale" frihed til at kritisere en religion, men hun mener dog, at Mila burde have udvist mere "respekt, gode manerer og viden", og Mila bør ikke hyldes som "et ikon for ytringsfriheden".

Den konservative tidligere indenrigsminister Brice Hortefeux udtalte på BFM TV, at Mila bemærkninger havde været "unødigt aggressive og krænkende".

Den republikanske senatsleder Bruno Retailleau forsvarer Mila mod "den politiske islam, der træder vores værdier under fode", og National Samlings leder Marine Le Pen tweetede: "Denne unge pige er modigere end hele den politiske klasse, der har haft magten de seneste 30 år".

Præsident Emmanuel Macron har også udtalt sig om 'Mila-sagen': "Man har i løbet af debatten glemt, at Mila er en teenager. Man skylder at give hende beskyttelse i skolen, i sin hverdag og hvor hun bevæger sig. Staten har påtaget sig sit ansvar. Børn er sårbare i forhold til disse nye former for had og chikane på nettet, der kan være ødelæggende for de sociale relationer. De bør beskyttes bedre."

Holdninger i befolkningen
Milas video deler vandene, idet folk enten proklamerer "Je suis Mila" eller "Je suis pas Mila". Analyseinstituttet Ifop har udført en meningsmåling for Charlie Hebdo (der 5 år forinden, den 7. januar 2015, var mål for et terrorangreb) i forbindelse med 'Mila-sagen'. Den viser blandt andet, at 53% af de adspurgte (18% blandt muslimer) tilslutter sig #JesuisMila, og 62% tilslutter sig #JesuisCharlie.

Loven om pressefrihed giver frihed til at kritisere, og endog krænke, en hvilkensomhelst religion og personer eller genstande af religiøs betydning. Dette kan 50% af de adspurgte, og 34% blandt muslimer, tilslutte sig.

Justitsministerens bemærkning om at krænkelse af en religion "naturligvis er et angreb på trosfriheden" kan 44% tilslutte sig.

Abdallah Zekri fra Det Franske Råd for Muslimsk Gudsdyrkelse har udtalt, at pigen havde "været ude på" ballade: "Hun må tage konsekvensen af, hvad hun sagde. Den, der sår blæst, høster storm." Dette kan 30% tilslutte sig.

Milas advokat har sagt: "Det er tværtimod Milas trosfrihed, der er på spil her (...) Sådan er fransk lov: Grundlaget for trosfriheden er ikke at forbyde kritik, eller endog krænkelse, men at beskytte ytringsfriheden." Dette udsagn kunne 68% af de adspurgte tilslutte sig.

Mila blev sigtet for at fremprovokere had
Anklagemyndigheden åbnede den 23. januar en sag mod Mila, der blev sigtet for at fremprovokere had mod en gruppe mennesker på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt race eller religion. Ifølge statsanklager Jérôme Bourrier ville man bestemme, hvorvidt Milas bemærkninger i videoen "er af en sådan karakter, at der kan være tale om en forbrydelse, eller om de kan omfattes af den ytringsfrihed, som tilkommer alle og udgør et princip af forfatningsmæssig værdi".

Der henvises her til Loven om pressefrihed (lov af 21 juli 1881), artikel 24, der i 1972 fik tilføjet denne passus (Pleven-loven): "Den, der (...) har provokeret til diskrimination, had eller vold mod en person eller en gruppe af personer på grund af deres oprindelse eller tilhørsforhold eller manglende tilhørsforhold til en bestemt etnicitet, land, race eller religion, straffes med et års fængsel og en bøde på 45.000 euro eller til kun en af disse to straffe."

Menneskerettighedserklæringen af 1789 siger i artikel 10-11: " Ingen skal forulempes for sine meninger – selv religiøse – forudsat at deres tilkendegivelse ikke forstyrrer den offentlige orden. Den frie tanke- og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit, men skal ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer."

Der nævnes her ingen begrænsning på grund af diskrimination "mod en person eller en gruppe af personer" som i Pleven-loven af 1972.

Da Charlie Hebdo i februar 2006 publicerede muhammedtegningerne i solidaritet med Jyllands-Posten, blev satiremagasinet efterfølgende retsforfulgt. Ved domstolskendelsen i 2007 (stadfæstet i 2008) lød det: "I Frankrig, der er et sekulært og mangfoldigt samfund, går respekten for alle overbevisninger hånd i hånd med frihed til at kritisere en hvilkensomhelst religion og frihed til at afbilde personer eller genstande af religiøs betydning. Blasfemi, der krænker guddommen eller religionen, straffes ikke i  modsætning til fornærmelser, når disse udgør et personligt angreb og er direkte rettet mod en person eller en gruppe personer på grund af deres religiøse tilhørsforhold."

Dette står i modsætning til justitsminister Nicole Belloubets udsagn, eftersom krænkelse af en religion ikke er et angreb på trosfriheden.

Statsanklageren frafaldt sigtelsen mod Mila.

Mila fortryder intet
Mila gav den 3. februar et interview til TV-stationen TMC's magasin Quotidien, hvori hun udtalte, at hun intet fortryder.

Hun sagde, at hun undskyldte "lidt" til dem, der måtte være blevet "såret" af hendes bemærkninger, men hun insisterede på, at hun var i sin fulde ret til at udtale sig. "Det var aldrig min mening at angribe andre menensker. Jeg ønskede at udøve blasfemi. Jeg ville tale om en religion og sige, hvad jeg tænker", sagde hun.

Kejserens nye klæder
Tilbage står, at den megen virak begyndte på et teenageværelse, hvor en pige chattede på Instagram om kærester og lignende. Et enkelt vredesudbrud udløste enorm opmærksomhed i alle samfundslag – hele vejen op til landets præsident. Dødstrusler ændrede hendes liv fra det ene øjeblik til det næste.

Den udløsende faktor? Kritik af islam. Fredens religion. Hvis man ikke vil udløse et stort voldspotentiale, skal man abonnere på fortællingen om fredens religion. Også selv om erfaringerne tilsiger noget andet. En frygtløs teenager, der var vokset op med det religionskritiske satiremagasin Charlie Hebdo i hjemmet, sagde sin mening – lige som barnet i H.C. Andersens fortælling om Kejserens nye Klæder.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt