"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Når multikulturalismen rammer middelklassen

17. august 2016 - ArtikelArtikel - af Jeppe Samuel Cholewa Juhl

Hvordan vil middelklassen reagere, når den begynder at opleve frugterne af multikulturalismen og masseindvandringen på egen krop, spørger New Speek-redaktør Jeppe Juhl.

I tredive år har politikere og intellektuelle været delt i to lejre: For og imod det multikulturelle samfund.

Debatten har været hård, uforsonlig og stort set altid bestået af udskamning af modparten. Især har fortalerne for multikulturalismen været særdeles slemme til at dæmonisere deres modstandere til stor skade for en saglig og konstruktiv debat. Det modsatte har også gjort sig gældende, om end i meget mindre omfang.

Debatten og argumenterne har ofte været abstrakte. Den stadigt stigende multikulturelle virkelighed var nemlig noget, der foregik særdeles langt fra avisredaktionerne og fra den virkelighed, som debattørerne befandt sig i.

Sagt forenklet: Det multikulturelle samfund udfolder sig ikke nord for København eller i kartoffelrækkerne. Eller rettere: plejede ikke at udfolde sig i meningselitens cirkler. Og kun sjældent i middelklassens, med mindre der skete et uheld.

Men det er under hastig forandring i disse år. Den multikulturelle virkelighed sniger sig ubønhørligt højere og højere op i den sociale stratifikationssfære. Og det helt store spørgsmål er: Hvad sker der, når den virkelighed, som de socialt laveste klasser har måtte leve med i årtier, rammer middelklassen?

Hvad sker der, når pæne bedsteborgere oplever den frygt og de helt konkrete farer, der er forbundet med indvandringen af uintegrérbare mennesker fra en inkompatibel kultur, der ikke vil Danmark og moderniteten? Hvad sker der, når det er deres døtre, der bliver voldtaget, og dem selv, der bliver slået ned, eller ikke længere kan færdes frit, der hvor de bor?

Svaret er raseri!

Raseriet vil blive kanaliseret i to retninger. Et stort mindretal vil bebrejde budbringerne.

De vil, når de forfærdelige konsekvenser af indvandringen ikke længere kan skjules, give kritikerne af det multikulturelle projekt skylden for alle ulykkerne, og pege på, at ”tonen over for indvandrerne” er den altoverskyggende årsag til alle problemerne.

De vil stille sig solidariske og forstående over for den offermentalitet, der gennemsyrer indvandrermiljøerne.

Et lille flertal derimod vil reagere rationelt. De vil – på den hårde måde – indse, at det multikulturelle projekt var et fantasifoster. Og de vil reagere ved at stemme på de politiske partier, der har adresseret dette problem ærligt. Denne modreaktion vil komme.

Det står mejslet i granit. Vi ser det allerede overalt i Europa. Det er simpelt hen sociologiens svar på Newtons tredje lov, som siger at for hver en reaktion findes der en lige så stor og modsat rettet reaktion.

Problemet er, at venter vi for længe med ærligt at adressere multikulturalismens indbyggede fallit, ja så vil modreaktionen blive så meget kraftigere og derfor potentielt destruktiv, fordi den kan kaste store dele af befolkningen i armene på politiske strømninger, der ikke ser demokratiet som den bedste styreform.

Det er præcis derfor, at den nuværende regering er en femstjernet katastrofe. Den handler nemlig ikke resolut. Resultatet bliver som beskrevet ovenfor.

En destruktiv polarisering og deraf afledt sandsynlighed for borgerkrigslignende tilstande, hvor den virkelighed, der venter vores børn, er et balkaniseret land, hvor grupper af befolkningen vil komme til at leve isolerede fra hinanden og i en eller anden form for permanent, mild krigstilstand.

Konklusionen af ovenstående er enkel. Vi må øjeblikkeligt sætte alle kræfter ind på at stoppe for indvandringen nu. Venter vi for længe, så er der ingen vej tilbage. Så ender vi som det fortabte Sverige.

 

Jeppe Samuel Cholewa Juhl er redaktør af NewSpeek

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg