"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

En march for Sakineh

2. november 2010 - Artikel - af Helle Merete Brix

Det forlyder af den iranske kvinde, Sakineh Mohammed Ashtiani, henrettes i morgen for utroskab. En gruppe franskmænd gør i dag et sidste forsøg på at redde hendes liv.

March til Europaparlamentet

I dag samles en gruppe mennesker foran den iranske ambassade i Paris. Hensigten er at marchere fra ambassaden til Europaparlamentet i Bruxelles for at protestere over den bebudede henrettelse af den iranske kvinde Sakineh Mohammadi Ashtiani. Sakineh har siden 2007 siddet fængslet for en anklage om utroskab og medvirken til mord på sin ægtefælle. Internationale protester har hidtil medvirket til at forhale udførelsen af dødsdommen. Men nu forlyder det, at henrettelsen af Sakineh er fastsat til at finde sted i morgen, den 3. november.

Sagens forløb har hele vejen igennem været dramatisk. Og den 10. oktober blev Sakines søn Sajjad Ghaderzadeh, der kæmper for sin mors frifindelse, arresteret sammen med hendes advokat, Houtan Kian og to tyske journalister.

Protestdemonstrationer

Organisationerne One Law for All og Stop Stoning Now har gjort et stort arbejde for at henlede verdens opmærksomhed på sagen. Der har været afholdt protestdemonstrationer i både USA og Europa. En lang række skribenter, menneskerettighedsaktivister med flere har underskrevet åbne breve som protest mod den bebudede henrettelse. Også Sapphos redaktør Katrine Winkel Holm samt undertegnede har skrevet under. Bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet, Firoozee Bazrafkan, følger sagen på sin blog på Jyllands-Posten.

Vil en sådan march nytte? Vi ved det ikke. Men sikkert er det, at den opmærksomhed, som både denne sag samt andre sager har vakt, er noget de iranske myndigheder ikke bryder sig om.
Det er svært at høre om denne march uden at have en anden march i tankerne: Den march, som seks unge kvinder og to unge mænd fra de franske ghettoer foretog gennem Frankrig i 2003. I spidsen for marchen stod Fadela Amara, der i dag er juniorminister i Sarkozys regering. Her var det ikke en sag om stening i Iran, men om den franske republik, der vendte ryggen til immigrantdøtrenes meget vanskelige forhold i de franske ghettoer.

Hverken ludere eller underdanige

Særligt to sager havde vakt demonstranterne: Gruppevoldtægten af den nu afdøde Samira Bellil, der beskrev dette afstraffelsesfænomen i bogen “Dans l`enfer des tournantes”. (I gruppevoldtægternes helvede). Samt mordet på den kun 18-årige Sohane Benziane, der blev brændt ihjel i 2002 af en jævnaldrende dreng for at have overtrådt ghettoens regler.  
Fadela Amaras march blev en stor succés. Ud af marchen voksede organisationen “Ni Putes ni soumises” (Hverken ludere eller underdanige), der arbejder for at forbedre forholdene for unge kvinder i immigrantområderne i Frankrig. Lad os håbe, at også denne aktuelle march vil få held med sit formål: At redde Sakinehs liv.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg