Sociale medier var en central del af det moderne samfunds demokratiske infrastruktur. På sociale medier blomstrede tidligere en underskov af saglige og demokratiske debatter, kommentarer og meningsudvekslinger om aktuelle samfundsforhold. Sociale medier forplantede også aktiv deltagelse i den demokratiske debat til samfundsgrupper, der ikke læste aviser eller i øvrigt var specielt politisk aktive. Men den tid er forbi, hvor sociale medier virkede demokratiserende.
Et ukrudtslag af politisk bigtech-censur kvæler nu den demokratiske blomstring, som sociale medier tidligere var med til at gøde.
Derfor er techgiganternes voksende, vilkårlige og politisk motiverede censur af borgernes ytringer på sociale medier et kæmpe demokratisk problem. Ikke mindst fordi bigtechcensuren ofte går ud over fuldt demokratiske og lovlige synspunkter.
Men det er regeringen fuldstændig ligeglad med. Det viser regeringens nye lovforslag til regulering af sociale medier. Lovforslaget viser desværre snarere en politisk elites modvilje mod forsvaret af borgernes ytringsfriheden på sociale medier.
Regeringen interesserer sig i lovforslaget overhovedet ikke for bigtechcensuren som demokratisk problem. Lovudkastet indeholder ingen forslag til folkestyrets imødegåelse af den bigtechcensur, som finder sted i stor stil og ikke blot rammer ”ulovligt indhold”, men ofte går ud over lovlige og demokratiske ytringer. Regeringens passive accept af bigtechcensur skyldes formentlig, at censuren ikke rammer den politiske elite selv. Når politikere og statsbetalte medier for tiden forholder sig ukritisk til lovforslagets manglende tiltag til imødegåelse af bigtechcensuren som demokratisk problem, skyldes det forholdet, at både lovforslagets bestemmelser og bigtechcensuren ikke rammer dem.
Borgerne censureres på sociale medier rask væk, vilkårligt og politisk, men bigtechbaronerne sørger for at undgå direkte censur af Christiansborg politikere og topembedsmænd. Det så vi f.eks i 2020, da Facebook tillod Folketingspolitikere opslag om ytringsfrihedsaktivisten og borgerjournalisten Tommy Robinson, som Trykkefrihedsselskabet og almindelige danskere blev og stadig bliver censureret for. Den politiske slagside i bigtechcensuren rammer oftest islam, EU-og indvandringskritikere og passer derfor formentlig politiske magthavere ganske godt.
Christiansborgeliten har ingen problemer med f.eks. Facebooks usande og udokumenterede påstande om voldsopfordringer mod minoriteter og urimelige sammenligninger med krigsforbryderen Radko Mladic, fremsat i 2019 af tidligere pressemedarbejder for Det Radikale Venstre og Facebooks nuværende chef for norden; Peter Münster som begrundelse for censuren mod Tommy Robinson og enhver, der blot nævner dette navn.
Regeringens nye forslag til ”lov om regulering af sociale medier” afslører desværre Christiansborg-elitens modvilje mod forsvaret af borgernes ytringsfrihed som en grundpille i folkestyret:
For det første er lovudkastet tømt for forslag til modvirkning af den bigtechcensur af helt lovlige synspunkter, som vilkårligt og urimeligt rammer borgerne på sociale medier. Lovforslaget foreslår tiltag og sanktioner til forhindring af ”ulovligt indhold” – som børneporno, halshugningsvideoer og voldsopfordringer – hvilket vi bestemt også i TFS synes er et godt og udmærket formål, men intet sted i lovforslaget gør regeringen og dens embedsmænd sig demokratiske overvejelser om bigtechcensuren som demokratisk problem. Ikke en gang i bemærkningerne til lovforslaget findes overvejelser om ytringsfrihed på sociale medier. Bemærkningerne til lovforslaget bærer præg af lange og selvstændige afsnit om emner som lovforslagets ”klima og miljømæssige konsekvenser” og ”forholdet til EU-retten”, men lovforslagets konsekvenser for borgernes ytringsfrihed står der intet om. Ikke ét ord.
I det perspektiv er det desværre også sigende, at lovforslaget og hele regeringens debat om regulering af sociale medier er henlagt til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen og til erhversminister Simon Kollerup. Som om den demokratiske debat om frihedsrettigheder og regulering af sociale medier udelukkende var et spørgsmål om erhvervsregulering? Løsrevet fra spørgsmålet om bigtechcensurens konsekvenser for den demokratiske debat og for borgernes ytringsfrihed?
For det andet vil konsekvensen af lovforslaget være en skærpelse af censuren og en indskrænkning af ytringsfriheden på sociale medier – også for lovligt indhold – fordi lovforslaget lægger op til meget korte frister (24 timer) fra tjenesteudbyderen modtager en klage om indhold til tjenesteudbyderens vurdering af, om der rent faktisk også er tale om ”ulovligt indhold”. Desuden lægger lovforslaget op til bødestraffe mod sociale medier, der ikke reagerer hurtigt nok mod påstået ulovligt indhold: ”Tjenesteudbyderen skal efter modtagelse af en anmeldelse… træffe afgørelse om at fjerne, blokere, eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af en vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold”, står der i lovforslagets § 5 og i § 5, stk. 3 gøres gældende at anmelderen senest 24 timer efter modtagelsen af anmeldelsen skal modtage oplysning om, ”hvorfor indholdet kræver nærmere undersøglse”, hvis indholdet ikke med det samme bliver fjernet. 24 timer vil i mange tvivlstilfælde, som faktisk ikke omfatter halshugningsvideoer o. lign, jo være helt urimeligt kortere tid end retsstatens institutioner normalt bruger på bedømmelse af ulovligt indhold og i praksis vil det indebære, at tjenesteudbydere rask væk og mere eller mindre subjektivt hellere censurerer indhold, også hvor anmeldelsen om ”ulovligt indhold” måtte være helt uberettiget og politisk motiveret. Og dette alene for at det sociale medie kan være på den sikre side i forhold til straffende myndigheder. Fristen kan ganske vist i undtagelsestilfælde forlænges i op til 14 dage, men i praksis vil lovforslaget indebære en skærpet censur på sociale medier, ikke blot af direkte ulovligt indhold, men også af fuldt lovlige og demokratiske ytringer, som politiske modstandere kan anmelde for at falde ind under uklare og subjektive kategorier som ”krænkende ytringer” eller ”hadefuld tale”? Dette problem interesserer regeringen sig slet ikke for.
For det tredje: Lovforslagets §1 bebuder også formålet at ”… øge gennemsigtigheden om (af?) indholdsmoderation” på sociale medier, men lovforslaget indeholder ingen konkrete tiltag til sikring af borgerne mod den politiske censur af fuldt demokratiske og lovlige synspunkter, som finder sted i stor stil på sociale medier. Tjenesteudbyderen skal ganske vist, ifølge lovforslagets § 7; ”… oprette en procedure for efterprøvelse af sine afgørelser”, men bestemmelserne er vage og lovforslaget indeholder ingen formuleringer om sikring af borgerne mod sociale mediers politiske censur af fuldt lovlige og demokratiske ytringer. Dermed afspejler lovforslaget den politiske elites desinteresse for bigtechcensuren som demokratisk problem og regeringen viser med dette forslag, at den ingen bekymringer gør sig over politisk censur af fuldt demokratiske ytringer på det moderne samfunds vigtigste demokratiske infrastruktur. Det er desværre et kæmpe demokratisk problem og et markant tilbageskridt for ytringsfriheden.
Ingen statsbetalte medier i Danmark har problematiseret regeringens lovforslag til regulering af sociale medier. Ingen statsbetalte medier har rejst en kritisk debat om bigtechcensuren som et demokratisk problem, der slet ikke gøres noget ved i regeringens lovforslag. Men som sagt: Både bigtechcensuren og lovforslaget rammer jo heller ikke statsbetalte medier og derfor er de ligeglade med konsekvenserne af en indskrænkning af ytringsfriheden på sociale medier. Sociale medier er vel nærmest en irriterende konkurrent til statsbetalte medier?
Under overskriften ”politisk pres på techgiganter” fremstillede DR TV-avisen den 10.01. 2022 udelukkende regeringens egne argumenter for forslaget med henvisning til Helle Vesterager Jespersen, som lider under oplægningen på sociale medier af videomateriale med muslimske terroristers halshugning af hendes datter i Marokko, men TV-avisen undlod at stille kritiske spørgsmål til, hvad lovforslaget ellers indebærer for borgernes ytringsfrihed på sociale medier?
Trykkefrihedsselskabet konkluderer, at regeringens lovforslag til regulering af sociale medier indeholder udmærkede bestemmelser om forhindring af ulovligt indhold som f.eks. halshugningsvideoer, men vi konkluderer også, at lovforslaget desværre ingen konkrete og effektive forslag indeholder til beskyttelse af ytringsfriheden og borgerne mod det demokratiske problem som en voksende, vilkårlig og politisk motiveret bigtechcensur af fuldt demokratiske og lovlige ytringer udgør.
Dermed viser lovforslaget at regeringen ikke interesserer sig for ytringsfriheden på sociale medier.
Artiklen har været bragt i 24NYT
