"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Aros kan blive terrormål

8. september 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Det er ikke kun Muhammed-tegnere, forfattere og popsangerinder, der kan blive mål for islamisk vrede. Vreden kan også ramme Aros, det kendte kunstmuseum i Århus.

Overraskende risiko

At fornærme islamiske symboler kan have store og vidtrækkende konsekvenser. Det så vi senest i sagen om den populære sangerinde Medina, der ved et numerologisk tilfælde er kommet til at dele navn med en islamisk hellig by, hvor religionsstifteren Muhammed havde sin gang for mere end 1000 år siden. Også modviljen – ja, det deciderede had til tegnerne Kurt Westergaard og svenske Lars Vilks – er velkendt stof. De færreste er imidlertid opmærksomme på, at det populære kunstmuseum Aros i Århus risikerer at blive del af en tilsvarende konflikt.

Et plagiat

Aros Århus Kunstmuseum er nemlig et plagiat. Ikke af det spektakulære Guggenheim Museum i New York, selvom Aros' indvendige spiraltrappe med lidt god vilje kan give mindelser om en provinsiel udgave af Guggenheim Museums mesterlige rampe, der fra gulvplan snor sig opad, bliver stadig bredere og til sidst ender i sjette sals højde.

Det århusianske kunstmuseum er derimod en kopi af den kubeformede Kaaba i Saudi-Arabien; et af de ældste arabiske kultsteder, som i dag er mål for den i religionen islam påbudte pilgrimsfærd og den muslimske verdens religiøse midtpunkt.

Kaabaen består af en omtrent terningformet bygning (ordet kaaba betyder "terning"), hvis dimensioner angives til 13 meters bredde, 10 meters dybde og 11 meters højde. Aros er som bekendt også en kube. Bygningens grundplan er 52 x 52 meter, og højden på bygningen er 43 meter (Aros er altså noget større end Kaabaen).

Arkitekterne bag Aros – det lokale arkitektfirma Schmidt, Hammer & Lassen – har med andre ord plagieret den karakteristiske kubeform fra Kaaba. Schmidt, Hammer & Lassen står i øvrigt også bag Det Kongelige Biblioteks Sorte Diamant i København. Et bygningsværk som Weekendavisens daværende kulturredaktør og nuværende direktør for kunstmuseet Louisiana, Poul Erik Tøjner, i en anmeldelse beskrev som inspireret af Kaabaen i Mekka.

Det er en kendt sag, at mindre arkitekter lader sig inspirere af større ånder, og et plagiat er ikke i sig selv nok til opstandelse. Men i forbindelse med Schmidt, Hammer & Lassens plagiering af Kaabaen er der en særlig grund til at være på vagt. Arkitektonisk plagiering af Kaabaen har nemlig tidligere medført terror.

11. september

Her tænker jeg på World Trade Center – de to tvillingetårne i New York – som blev angrebet og derefter styrtede i grus tirsdag den 11. september 2001. Angrebene 11. september var ikke alene et angreb på USA's symboler: World Trade Center som symbol på USA's økonomiske magt, Pentagon som symbol på USA's militære magt og det mislykkede angreb på Det Hvide Hus eller Kongressen som symbol på USA's politiske magt. Angrebet på World Trade Center havde også en religiøs dimension.

World Trade Center blev angrebet allerede 26. februar 1993, da en gruppe islamiske terrorister bragte en kraftig bombe skjult i en varevogn til sprængning i det nordlige tårns parkeringskælder. Formålet var at få Nordtårnet til at vælte over i Sydtårnet – der var kun 40 meter mellem de to tårne – og dermed ødelægge begge World Trade Centers tårne med én bombe. Seks mennesker blev dræbt og mere end tusind blev såret ved terroraktionen i 1993, men tårnene stod tilbage uden større skader.

Det islamistiske had til det amerikanske bygningsværk forblev dermed uforløst, og selvom flere terrorister blev pågrebet kort efter bombeangrebet og siden idømt lange fængselsstraffe, var denne foranstaltning, som vi ved, kun en stakket frist.

Den blinde sheik og hans venner i Århus

Som et muligt kuriosum kan det nævnes, at én af de dømte terrorister, der i dag sidder fængslet i USA, er Omar Abdel-Rahman ("den blinde sheik"). Han har to gange besøgt Danmark og prædiket i moskeer i Odense, København og Århus. Under et besøg i Danmark i 1991 søgte han politisk asyl, men anmodningen blev afvist.

Omar Abdel-Rahmans navn dukkede op igen i en dansk sammenhæng i 1996. Det skete i byretten i Århus under den første danske retssag om et islamistisk terrorangreb. I byretten blev det slået fast, at der var et sammenfald mellem tre egyptere bosiddende i Århus og de terrorister, der var ansvarlige for angrebet på World Trade Center i 1993. Efterforskning i USA havde ledt FBI på sporet af de tre egyptere, da egypternes fingeraftryk var på materiale, der blevet fundet i forbindelse med efterforskningen.

I en af de tiltaltes lejligheder i Århus beslaglagde man ved en ransagning i 1994 bånd med prædikener af den blinde sheik. En anden af de tiltalte var i besiddelse af telefonnummeret på Ramzi Youssef, der bliver regnet for bagmanden bag angrebet på World Trade Center i 1993. Ud over Ramzi Youssefs telefonnummer havde den tiltalte en lang liste over sprængstoffer og et kort over København med Nørrebro Station plottet ind og et telefonnummer til en telefon i Peshawar i Pakistan. Nummeret var det kontaktnummer, som hellige krigere kunne bruge, hvis de ville til Afghanistan og kæmpe hos den organisation, der senere blev til al-Qaeda.

Samtidig var de bombemanualer, man fandt ved World Trade Center, næsten identiske med dem man fandt i Århus hos den tredje tiltalte. Sagen fra Århus mod de tre egyptere blev afsluttet mod domfældelse for brandstiftelse. Dermed blev de tre frikendt for de langt alvorligere anklagepunkter – forsøg på bombesprængning og overtrædelse af terrorparagraffen, § 114. Det er dog værd at bemærke, at terrorekspert og journalist ved Politiken, Morten Skjoldager, i sin bog "Truslen indefra" om islamistisk terror i Danmark antyder, at de tre egyptere sandsynligvis var blevet dømt, hvis retssagen havde været ført i dag.

Ingen tilfældighed

Hvorfor har islamiske fanatikere som Omar Abdel-Rahman næret et sådan had til netop World Trade Center?

Det er ingen tilfældighed.

Hadet udspringer af, at World Trade Center var inspireret af arkitekten Minoru Yamasakis møde med islamisk arkitektur; og World Trade Center-anlægget var af arkitekten tænkt som en parafrase over pladsen omkring Kaaba (det kan interesserede forvisse sig om ved at læse den internationalt anerkendte arkitekt Ole Boumans artikel om emnet i arkitekturtidsskriftet Archis). Desuden er det muligt at opfatte World Trade Centers to tårne som en række Kaaba'er stablet ovenpå hinanden.

Det religiøse midtpunk i Mekka har dermed ikke længere karakter af noget unikt. Det unikke er repeteret – endda i dobbelt potens (to tårne) – og i en sådan grad, at det unikke ved noget så profant som menneskers mellemkomst og ingeniørkunst rager hele vejen op i himlen.

Ingeniøren Osama bin Laden og byarkitekturhistorikeren Mohammed Atta valgte deres mål med omhu.

Islamisternes had til firkantede tårne blev også demonstreret, da nogle år efter angrebet i New York lykkedes det spanske politi at forpurre et lignende anslag mod et af Minoru Yamasakis tårne i Spanien.

Med den viden in mente står det klart, at Aros kan blive et terrormål. Og en skærpende omstændighed, der øger trusselsniveauet betragteligt, er, at mens religionsstifteren Muhammed i 629 rensede Kaabaen i Mekka for gudebilleder – heraf islams billedforbud (hvis overtrædelse udløste den omfattende danske Muhammed-krise) – har man i Århus valgt at fylde sin Kaaba-kopi med netop billeder.

Om kunstmuseet i hjertet af Århus faktisk bliver mål for terror er mere tvivlsomt. En selvmordspilot vil højst sandsynligt ramme Arne Jacobsens elskede rådhustårn eller Domkirken, inden vedkommende finder frem til Aros.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg