"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Moskeer er skatteyderfinansierede pengemaskiner

25. juni 2014 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Et af argumenterne imod den ny stormoske i Rovsingsgade i København har været, at moskeen er finansieret af Qatar, og at udenlandsk islamistisk tankegang dermed ville få indflydelse på moskeen. At der er grund til at være bekymret i forbindelse med moskeen, er der ingen tvivl om. 

Stormoskeens åndelige overhoved er Yusuf al-Qaradawi fra Det Muslimske Broderskab i Egypten – en mand, der støtter dødsstraf ved frafald fra islam . 

De fleste danske moskeer har organiseret sig som kulturforeninger. På den måde kan de modtage støtte fra fritidsforvaltningen i den kommune, hvor de hører hjemme. Men at en moske er finansieret af de danske skatteydere er ingen garanti for, at budskabet, der prædikes er moderat.

Ved en fredagsbøn i 2000 i Det Islamiske Kulturcenter på Horsebakken i København, gik moskeens åndelige overhoved, imamen Farouk Sultan, der har pakistansk baggrund, ifølge BT ”amok i en rus af trusler om mord, bål og brand” imod dansk-pakistaneren Mohammed Hanif Chaudry, som imamen betegnede som en "kætter, en forfører og Satan selv".  Det Islamiske Kulturcenter havde modtaget støtte fra Københavns Kommune til fritidsundervisning af børn og unge, men da kommunen bad om dokumentation for undervisningen, kunne moskeen ikke dokumentere, at deltagerne eksisterede.

Islamisk Kulturcenter har rettighederne til at udstyre kyllinger og andre dyr, der slagtes i Danmark, med et halalmærke. For den service opkræver Islamisk Kulturcenter en såkaldt halalafgift af en række danske slagterier blandt andet Danpo, Rose og Aarhus Slagtehus. Når kommuner og institutioner i stigende grad overgår til udelukkende at servere halalkød, betyder det i praksis, at Islamisk Kulturcenters indtægter forøges.

Støtte til terrorist-moske 

Nytårsdag 2010 forsøgte en somalier bevæbnet med en stor kniv og en økse at slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel i tegnerens hjem i Viby J. I kølvandet på sagen kom det frem, at den dengang 28-årige MMG i en årrække havde været medlem af bestyrelsen for Kulturel Forening for Børn og Unge (Nordjyllands største moske) i Danmarksgade i Aalborg. En moske sminket som kulturel forening, der i årevis modtog kommunal støtte. Økseangrebet udløste imidlertid en vis interesse for moskeens brug af offentlige midler, og efter flere besøg i moskeen stoppede Aalborg Kommune pengestrømmen, da heller ikke denne moske kunne dokumentere sine påståede ikke-religiøse aktiviteter rettet mod børn og unge.

 Moskeen rømmede kort tid efter sine lokaler i Aalborgs midtby og har i dag til huse i et industrikvarter. Ifølge kilder er der planer om, at der også i Aalborg skal opføres en stormoske i nærmeste fremtid.

Også foreningen Lighed og Broderskab, der tidligere holdt til i en nu lukket moské på Grimhøjvej 15 i Aarhus og i dag har forbindelser til moskéen på Grimhøjvej 7, der har været leverandør af flere Syrien-jihadister, modtog i en årrække kommunalt tilskud fra Aarhus Kommune.

Ifølge en række ansøgninger, som BT har fået aktindsigt i, udbetalte Aarhus Kommune fra1999 og frem mere end 1,3 millioner kroner til støtte til blandt andet fodbold, billard, bordtennis, volleyball og undervisning i sløjd for børn og unge i moskeen. Om aktiviteterne rent faktisk fandt sted bliver nu undersøgt af Aarhus Kommune.

De fleste moskeer i Danmark er organiseret som kulturforeninger, så der netop kan søges tilskud fra det offentlige. I sin bog Min Afsked med Islamismen forholder den tidligere imam Ahmed Akkari sig kritisk til den kommunale støtte til danske moskeer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg