Ole Hasselbalch døde d. 26. november 2019 og formåede fra sit sygeleje forinden at færdiggøre den sidste af mange bøger med titlen ”det frie ord”.
Lad mig citere fra omslaget, der angiver rammen for bogens ærinde:
”Friheden til at ytre sig er uinteressant, når det ytrede ikke støder eller generer nogen, og det heller ikke afviger fra, hvad der i forvejen er bredt accepteret. En frihed til at sige det, ingen kan blive kede af at høre, og som passer ind i tidens ”mainstream”, behøver intet værn. Så er den der, for så har ingen interesse i at begrænse den. Grunden til, at det er nødvendigt at værne ytringsfriheden, er, at hvis et samfund skal kunne udvikle sig, kræver det som regel bestandig overvindelse af gamle sandheder og mentalt faststampede positioner. Og en sådan overvindelse kan langt hen ad vejen ikke undgå at skade eller krænke nogen.”
Ytringsfrihed er den afgørende forudsætning for at opretholde et velfungerende samfund. Ytringsfriheden er en af demokratiets helt afgørende bæreaksler, fordi et demokrati forudsætter, at information og synspunkter kan udveksles frit.
Ifølge forfatteren er disse forudsætninger ikke længere til stede. Der har fundet en underminering sted af det frie ord, og princippet om, at alle borgere har mulighed for at deltage i debatten og alle argumenter ført frem, bliver ikke håndhævet i praksis.
Værket falder i fire dele
Værket falder i fire dele. Første del belyser problemstillingen og definerer begrebet ytringsfrihed i forhold til det danske samfund.
Anden del præsenterer de begrænsninger, der i dag lægges på ytringsfriheden. Censurens redskaber er bl.a. psykologisk påvirkning, og der oplistes en lang række eksempler på såvel civil som lovhjemlet censur.
Tredje del ”Retsværnet” rummer følgende kapitler: Grundloven, Menneskerettighedslovgivningen, Injurielovgivningen, Straffelovens beskyttelse af møde- og forsamlingsfriheden mv., Arbejdsretten og Medieretten. Altså en oversigt over de retsregler, der skal værne om ytringsfriheden.
Fjerde del er ganske kort og samler op på de centrale pointer i diskussionen om ytringsfrihedens vilkår.
Ole Hasselbalch understreger, at ”det frie ord” ikke er en videnskabelig fremstilling, men et forsøg på at sætte fokus på nogle af de mest centrale problemstillinger relateret til ytringsfrihed. Han ser ikke selv skriftet som et opslagsværk, men snarere som en introduktion, der kan fungere som trædesten til at identificere ytringsfrihedens kernespørgsmål.
Her er han nu lovligt beskeden, for bogen kan et langt stykke ad vejen rent faktisk anvendes som opslagsværk.
Citatmosaik
”Friheden til at ytre sig (…) er folkestyrets fundament (…)” (s. 16)
Den engelske professor Alexander Tyler: ”Et demokrati kan ikke eksistere som permanent styreform. Det kan kun eksistere indtil det tidspunkt, da vælgerne opdager, at de kan stemme sig til velgørenhed fra statskassen.” (s. 20)
”Demokratiet er ikke noget naturgivent - selv i dag er det forbeholdt et fåtal af jordens befolkning.” (s. 21)
” (…) journalister (…) og politikere (…) Mennesker, der egentligt aldrig personligt har stået til regnskab for noget som helst, og som derfor ikke fornemmer, at uforsigtig omgang med et godt samfunds bærepiller kan få goderne til at fordampe op i den blå luft.” (s. 23)
”En ”fri ” presse (…) bliver farlig, når den lejlighedsvis, men på afgørende punkter bringer løgnen eller - hvad der er mere almindeligt - fortier sandheden og udelader relevante vinkler på stoffet.” (s. 26)
”Den indflydelse, der udgår fra lobbyister, må (…) altid betragtes med skepsis (…)” (s. 93)
Thomas Gammeltoft Hansen: ”En væsentlig del af finansieringen hos flere af de største forskningscentre kommer fra de internationale organisationer som eksempelvis FN, Verdensbanken, humanitære fonde, NGOer eller fra regeringerne selv (…) der er forskere hen ad vejen, der er blevet benhårdt udgrænset på grund af deres faglige eller politiske holdninger, der faldt uden for rammerne af det etablerede liberale kompromis.” (s. 117-118)
Masser af guld
Der er masser af guld i denne bog. Ikke mindst gennemgangen af den styrede historiske udvikling inden for journalistikkens arbejdsmetoder i nyere tid er oplysende. Det traditionelle borgerlige nyhedsbegreb (objektivitetskravet) bliver skridt for skridt overtrumfet af den såkaldt kritiske journalistik, der især anviser spil på følelserne og emotionalisering af stoffet. Og giver journalisterne langt bedre muligheder for at agere efter forgodtbefindende.
Også afsnittet om Pressenævnet er en øjenåbner for tillidsfulde borgere med dets dokumentation for, at nævnet er alt andet end en neutral instans og i realiteten repræsenterer medierne selv.
Ole Hasselbalchs konklusion er: ”Der er ikke i Danmark problemer af de dimensioner på ytringsfrihedens område, som kendetegner forholdene mange andre steder i verden. I en række henseender er der imidlertid behov for en bedre beskyttelse af denne frihedsrettighed.” (s. 292)
”det frie ord” anviser, hvor og hvordan kampen for en bedre beskyttelse skal tages. Gedigent arbejde, som alt fra Hasselbalchs hånd.
______________________________________________________________
Faktaboks
Professor Ole Hasselbalch (1945-2019).
Cand.jur. 1969, jur.dr. Stockholms Universitet 1980, ansat i Dansk Arbejdsgiverforening 1969-85. Professor i erhvervsret ved Handelshøjskolen i Aarhus fra 1986, siden Aarhus Universitet, fra 2016 emeritus.
Har skrevet en lang række bøger og artikler om jura (især arbejdsret og foreningsret) og samfundsforhold. Blev fra midten af 1980’erne kendt for sin kritik af den førte indvandringspolitik. Formand for Den Danske Forening fra 1990-2000.
Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis
