Elendig journalistik
Trykkefrihedsselskabets internetmagasin Sappho har tidligere på året oprettet en fond for kritisk journalistik, ”hvis midler ubeskåret skal gå til at styrke Sapphos journalistik”. At der er hårdt brug for at styrke journalistikken hos Sappho, har magasinets administrerende chefredaktør Katrine Winkel Holm tydeligt demonstreret i sin artikel ”Sløvsind”.
I artiklen skriver Winkel Holm bl.a.:
”Det lille netværk Fri Debat, der med piber, trommer og Weekendavis-fanfarer sidste vinter blev lanceret som det frie ords egentlige beskytter - i modsætning til Trykkefrihedsselskabet som nu kunne gå på pension, kunne man forstå - har man intet hørt fra. Jo, Jacob Mchangama, som muligvis er Fri Debat på samme måde som solkongen var staten, udtalte at dommen over Jesper Langballe er tegn på skærpet praksis af §266b. En god juridisk iagttagelse – men heller ikke mere.”
Hvis Katrine Winkel Holm havde udfoldet blot et mindstemål af ”kritisk journalistik”, kunne hun via Infomedia have fundet ud af, at jeg på dagen for dommen mod Langballe også var i TV2 News, hvor jeg udover at gentage pointen fra interviewet i Berlingske udtalte min principielle modstand mod racismeparagraffen, at kontroversielle udtalelser skal håndteres med debat, ikke straf, og at dommen kunne føre til at politikere i fremtiden ville tie om vigtige emner. En kommentar med samme indhold blev i øvrigt sendt til Ritzau, der dog valgte ikke at bringe det. I øvrigt har jeg gentagne gange både på skrift i tv og i radio kritiseret racismeparagraffen og advokeret for dens ophævelse (se eks. her, her og her). Det samme har Fri Debat medlemmer som Frederik Stjernfelt og Søren K. Villemoes.
Oversigt over udtalelser
Udover en kommentar til Berlingske og et interview i TV 2 News har jeg ved en række andre lejligheder udtalt mig om sagen mod Jesper Langballe. Fælles for mine udtalelser er, at de alle taler for ophævelsen af racismeparagraffen og for Langballes ret til at udtale sig, som han vil. Her kommer en lille kronologisk oversigt over nogle af mine udtalelser om sagen, som enhver journalistpraktikant kunne have fundet ved hjælp af Infomedia:
Berlingske Tidende 25. januar 2010
»Personligt mener jeg ikke, at man bør straffes for den slags holdninger. Den rette måde at imødegå dem på, er ved at tage den politiske debat, som vi allerede har været vidne til, hvor en lang række politikere har taget afstand til udmeldingerne”.
Den 8. juni 2010 debatterede jeg sagen mod Langballe med de radikales Zenia Stampe i Deadline, hvor jeg opfordrede til afskaffelsen af racismeparagraffen og støttede Langballes ret til at sige, hvad han vil. Samme dag skrev jeg en blog om ”Langballe og Racismeparagraffen”, der bl.a. indeholdt dette afsnit:
Jesper Langballe har efterfølgende udtalt, at han står ved substansen i sine udtalelser. Det viser også klart, at man hverken kan eller skal forsøge på at ændre folks holdninger med straf eller truslen derom. Hvor uenige de fleste danskere end måtte være med Langballe, kan vi ikke tvinge ham til at opgive sin tankefrihed eller tvinge ham til at tie om de emner, som hans samvittighed byder ham at udtale sig om.
Ritzau, 9.juni 2010:
Jacob Mchangama henviser samtidig til, at netop den manglende »røde tråd« i sagerne taler for helt at afskaffe racismeparagraffen.
-Det er langt vigtigere, at den slags udtalelser bliver konfronteret via debat end med straf. Desuden hverken kan eller skal man ændre Jesper Langballes holdninger via straffeloven, siger chefjuristen.
Jyllands-Posten, 9. juni 2010:
Chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos, Jacob Mchangama, er overrasket over anklagemyndighedens beslutning.
»Det er meget svært at finde rundt i praksis, og der har været mange andre udtalelser, der har været lige så grove eller grovere, hvor der ikke er sket noget. Man har indtil nu givet det politiske liv vide rammer, og det er måske det, man gerne vil have lavet om,« siger Jacob Mchangama.
Den manglende tiltalepraksis taler for helt at afskaffe racismeparagraffen, mener chefjuristen.
»Det danske samfund kan sagtens håndtere den slags udtalelser og imødegå dem ved debat. Man så jo, at Jesper Langballe stod temmelig isoleret efter kronikken,« siger Jacob Mchangama.
Politiken, 16. juni 2010:
»I et modent demokrati som Danmark bør det være den offentlige debat, der imødegår de holdninger, vi ikke bryder os om. Man hverken kan eller skal lave om på det, Jesper Langballe og andre mener. De skal have lov til at sige det, de vil, og så må vi tage debatten«, siger han.
»Vi så jo også, at da Jesper Langballe kom med sine udtalelser, tog alle afstand fra ham. Det et er bedre, end at staten totalitært regulerer, hvad man må sige«, mener han.
Usagligt personangreb
Et medie med ambitioner om at bedrive ”kritisk journalistik” bør ikke kun være kritisk over for omverdenen, men også over for sig selv. Som man kan læse sig til af ovenstående udtalelser (der i øvrigt ikke er udtømmende), er Katrine Winkel Holms kommentar om, at man ”intet har hørt fra Fri Debat”, og at jeg alene er kommet med en juridisk iagttagelse, ”men heller ikke mere”, direkte og verificerbart forkert. Det er elendig journalistik, og et seriøst medie ville normalt bringe en berigtigelse og en beklagelse. Det sker næppe, og Fri Debat og undertegnede lever også fint uden. Ud fra Katrine Winkel Holms egen logik må vi i øvrigt konkludere, at Trykkefrihedsselskabet har svigtet kampen for ytringsfriheden i alle de mange tilfælde, hvor danskere er blevet dømt for overtrædelse af §266b, og Trykkefrihedsselskabet ikke specifikt har forsvaret de dømte. Trykkefrihedsselskabet skal være velkomne til at fortsætte det trættende fokus på fnidder og usaglige personangreb. Jeg selv og Fri Debat vil dog ufortrødent fortsætte med at bekæmpe danske og internationale hate-speech og blasfemilove. Også i januar når det gælder sagen mod Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard.
Læs Katrine Winkel Holms replik her
