FN’s kamp mod islamofobi
Pakistans premierminister, Imran Khan, opfordrede den 25. september 2020 FN til at indføre en international kampdag mod islamofobi, eftersom der i stigende grad skete ’bevidste provokationer’ og ’opildning til had’ mod muslimer, og dette burde forbydes, mente han. På vegne af OIC fremførte den pakistanske delegerede, Munir Akram, synspunktet i FN, og den 15. marts 2022 vedtog FN enstemmigt en international kampdag mod islamofobi. Alle medlemslande opfordredes til at markere dagen på passende vis. Datoen blev valgt til minde om moskéangrebet i Christchuch på New Zealand fredag den 15. marts 2019, hvor 51 personer døde.
På toårsdagen for kampdagens indførsel, den 15. marts 2024, vedtog FN, ligeledes på pakistansk initiativ, en resolution om tiltag til bekæmpelse af islamofobi. Resolutionen ”fordømmer opildning til diskrimination, fjendtlighed eller vold mod muslimer, som man ser ved et stigende antal hændelser med vanhelligelse af deres hellige bog, angreb på moskeer, hellige steder og helligdomme og andre udtryk for religiøs intolerance, negative fordomme, had og vold mod muslimer”. Resolutionen ”opfordrer alle medlemslande til at foretage alle nødvendige tiltag, herunder lovgivningsmæssige og politiske, for at bekæmpe religiøs intolerance, negative fordomme, had, opildning til vold og vold mod muslimer og til ved lov at forbyde opildning til vold og vold mod personer på grund af deres religion eller tro”.
Resolutionen opfordrer desuden til oprettelsen af en stilling som særlig udsending. Ved stemmeafgivningen stemte 115 for, 44 stemte hverken for eller imod, 34 stemte ikke, og ingen stemte imod.
Den 7. maj 2025 annoncerede FN’s generalsekretær, António Guterres, at den spanske politiker og jurist Miguel Ángel Moratinos bliver den første særlige udsending til bekæmpelse af islamofobi.
Interview med Moratinos
UN News bragte den 4. juni 2025 et interview med den nye særlige udsending.
Ifølge Miguel Ángel Moratinos har han fuld opbakning fra det internationale samfund: ”Alle forstod, at noget måtte gøres”. Han nævner to indsatsområder:
Der skal mere oplysning til: ”Man forstår ikke islam i den vestlige verden, så der skal noget oplysning til. Vi skal etablere nogle programmer, der forklarer, hvad islam er, og hvad koranen er. Folk henviser til koranen og til islam, men de har slet ikke læst koranen, så de ved det ikke.” Moratinos går her ud fra, at viden om islam giver folk et mere positivt syn på ideologien, mens det modsatte ofte er tilfældet.
Det andet område er styrkelse af respekten gennem visse ændringer i lovgivningen i Vesten. Her fremhæver han Sverige og Danmark (der i december 2023 vedtog koranloven). ”Jeg mener, at denne juridiske styrkelse er nødvendig for at (…) bekæmpe islamofobi”. ”Vi skal være meget klare i vores fordømmelse af enhver handling, fjendtlighed, krænkelse eller angreb mod ikke kun muslimer, men også mod islamiske ejendomme, hellige steder, hellige bøger, etc.”
FN’s Alliance af Civilisationer
Miguel Ángel Moratinos beholder sin post som leder af FN’s Alliance af Civilisation (UNAOC), som han har haft siden januar 2019. Organisationen blev grundlagt i 2005 på generalsekretær Kofi Annans initiativ for at mindske spændingerne mellem den muslimske verden og Vesten efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001, og, som Moratinos fortæller: ”der var denne modvilje, misforståelse og forvirring om islam”. UNAOC’ motto er: ”Mange kulturer, én menneskehed”, og organisationen søger at ”fremme kulturel mangfoldighed, religiøs pluralisme og gensidig respekt”.
Blandt UNAOC’ fremhævede pressemeddelelser finder man dokumentet ”En opfordring til gensidig respekt” fra oktober 2020. Heri udtrykker Moratinos ”dyb bekymring” over de ”provokerende karikaturer” af profeten Muhammed. ”Ytringsfrihed bør udøves på en måde, der fuldt ud respekterer alle religioners overbevisninger og dogmer.” Han minder om ”FN’s handlingsplan og strategi mod hadtale, der vejleder om bekæmpelse af hadtale, racisme og diskrimination.” Han siger dog, at ”en imødegåelse af hadtale ikke betyder en begrænsning eller forbud mod ytringsfrihed. Det betyder, at man forhindrer hadtale i at eskalere til noget farligere, især opildning til diskrimination, fjendtlighed og vold”.
Eksempel på oplysningsindsats i England
I England er oplysningsindsatsen mod islamofobi ganske udbredt. Den er både rettet mod befolkningen generelt og mod forskellige faggrupper.
Den faglige organisation for psykoterapeuter tilbød således terapeuter et kursus den 15. maj 2025 i håndtering af islamofobi samt oplysning om islamofobis indvirkning på det mentale helbred. UK Lawyers for Israel klagede imidlertid over de tre undervisere: Ghazala Mir, Tarek Younis og Ahmed Hankir, idet disse skulle have spredt antisemitisk materiale på de sociale medier. På X blev Israel beskrevet som en nazi-stat, og de tre akademikere skrev om ”et zionisme-problem” inden for sundhedssektoren. Den Britiske Forening for Adfærdsmæssige og Kognitive Psykoterapier fik foretaget en uafhængig undersøgelse og valgte herpå at aflyse kurset i islamofobi.
