"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Staten vs. Ytringsfrihed

22. august 2025 - Artikel - af Peter Andreas Fog

Ytringsfriheden er det første offer i det multikulturelle samfund. Og i Vesten står de politiske ledere i kø for at beskytte befolkningerne mod deres egen frihed og beskytte krænkelsesparate minoriteter af alle slags mod verbalt ubehag.

"Australians don't have the same freedom of speech laws that they have in the United States, and the reason for that is that we want to hold together a multicultural community..." 

Det sagde Premier for New South Wales Chris Minns. Meget præcist og nøgternt konstaterer han altså, at med multikulturalitet kan man ikke have frihed og slet ikke ytringsfrihed: Krænkelses-potentialet bliver grasserende, så staten kodificerer hensynsbetændelsen. Det er også vores virkelighed.

“Europe today, in both its individual countries and its shared continental governance, is criminalizing more and more speech that doesn’t come close to American thresholds for incitement or harassment” skriver Conor Friedersdorf i The Atlantic og tager gentagne gange afstand fra Trump, som er en betingelse for at skrive i The Atlantic. Men han pointerer også, at forskellen mellem EUropa og USA er, at den første tilføjelse i den amerikanske forfatning giver nazister lov til at marchere gennem et beboelseskvarter, selv om der bor mange Holocaust overlevere. “Per the 1969 Supreme Court case Brandenburg v. Ohio, the speech must be directed toward “producing imminent lawless action” and “likely to incite or produce such action.””

Den europæiske menneskeretskonvention af 1953, slår ganske vist også til lyd for at sikre individet retten til at ytre sig frit, men den noterer også, at medlemslandene har retten til at indskrænke den frihed for at fremme “national security, territorial integrity, or public safety; to prevent disorder or crime; to protect health or morals; and more”. Og “In 2015, the court concluded that European states could be justified in punishing speech that is contrary to the “underlying values” or “spirit” of the European Convention on Human Rights, “namely justice and peace,” but didn’t clearly define those values or set forth a test for what violates them.” Det er den form for samfundsmæssige hensyn, der gav os koran-loven, thi samfundet er blevet multikulturelt.

Og når man skal tage hensyn til etniske minoriteters eventuelle følelser, så står der en endeløs række af folk, der også vil tilhøre en eller anden opfattet minoritet, selv om de er statsborgere som alle andre. I Sverige, bliver det i således nævnt i artiklen, blev 4 unge mænd, selvfølgelig, dømt for dels at kalde homosexualitet en seksuel afvigelse (det har trods alt sit eget navn) og argumentere for, at promiskuøse homoseksuelle var en drivkraft for spredningen af AIDS. Det er nemlig ikke det staten mener når den søger at “protect health or morals” - ulig den danske professor der på bagkant af pandemien og i et anfald af abekoppeangst foreslog et nationalt rektalsex moratorium.

For at vende tilbage til pointen, så er det altså slet ikke kun hensynet til vores nye borgere, og alle der inspireres deraf, siger chefkonsulent ved den juridiske tænketank Justitia, Christoffer Badse til Berlingske Tidende, det er også hensynet til staten selv. “Magthaverne centrerer magten omkring sig selv, når krisen kradser” siger han om det seneste forsvarsforlig, “hvor det reelt bliver regeringen selv, der vurderer, hvornår der kan ses bort fra almindelige retssikkerhedsmæssige garantier”.

»Vi ser en historik med kriser og trusler, som baner vejen for ret vidtgående indgreb i privatlivets fred,« siger Christoffer Badse og fremhæver blandt andet epidemiloven under corona og den meget omdiskuterede PET-lov, der skal give politiet bedre mulighed for at overvåge danskerne.

»Hvis vi er i en kontinuerlig krisetilstand, hvor vi skiftevis skal være på vagt over for coronavirus, bandekriminalitet og krig i Europa, så er der en risiko for, at de her vidtgående lovindgreb bliver en form for automatreaktion.«

Men regeringen er meget mere proaktivt tænkende, end blot at hvile på automatreaktioner, da “forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere til Berlingske også fortalt, at loven skal bruges til at bane vejen for, at »mellem tre til fem« ukrainske våbenproducenter kan komme til Danmark og producere våben”. Og så mindede traktor Troels om at “Vi er i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, hvor der er brug for at styrke Danmarks kampkraft og modstandsdygtighed” og han “understreger, at man fra ministeriets side har haft øje for at »balancere hensynet til statens sikkerhed over for hensynet til retssikkerheden«”.

Og i Europa er vi så glade for staten at vi har bygget en stat ovenpå staten. Og formanden, den tyske Ursula von der Leyen, er særligt glad for at beskytte statens, eller i dette tilfældet unionens, interesser mod det folk, der ikke har legitimeret hendes magt i stemmeboksen. Hun advokerer, som jeg før har våndet mig over, for, at “pre-bunking is better that de-bunking”. Det vil sige at det er bedre at kunne forhindre borgerne i at sige noget af staten uønsket, frem for at man bagefter skal modsige/benægte/slette det og bruge retssystemets tid og ressourcer.

I stedet kan man jo, som Raimond Ibrahim forklarer, bruge ressourcerne på “The European Qur'an project”. Formålet er at overbevise os europæere om at islam er en del af fundamentet for den europæiske civilisation. “En propaganda blitz” kalder Ibrahim det, komplet med udstillinger, konferencer og publikationer, for vores egne penge. “The influence of islam on European culture is greatly underestimated” citerer han projektet. Men, forklarer han med udgangspunkt i lærde historikere, kun som en ondsindet trussel, der har truet med invasion gennem århundreder. Der er intet som en ydre fjende til at minde en om et fælles tilhørsforhold. Nu har vi altså inviteret nævnte fjende indenfor og i stedet for at forsvare os selv, omskriver staten historien, mens den slår ned på dissens.

https://youtu.be/yZHeLM3Ax9M

Storbritannien stemte sig som bekendt ud af EU i 2016, fordi de ikke ville undertrykkes af EU. Det vil de nemlig selv klare. Toby Young, medlem af Overhuset, skriver således i Washington Post, at den britiske ‘Online Safety Act’ er gået amok. På den sociale platform X, det tidligere Twitter, bliver brugerne forhindret i at se bestemte opslag, førend de har dokumenteret at de er voksne. Det er selvfølgelig hensynet til børnene, der ikke skal konfronteres med porno (konventionel som afvigende), vold eller noget der kan inspirere til selvskadende adfærd. 

Men selv om disse restriktioner er indbygget i gældende lov og praksis, syntes staten alligevel, at der skulle strammes til med en ilde defineret opfattelse af ‘skadeligt indhold for børn’. Bøderne for de sociale platforme kan løbe op i 18 mio. pund eller 10% af det globale overskud, hvad end der er højst. “Not surprisingly, then, platforms such as X have been erring on the side of caution” konstaterer Young og giver et par eksempler

The content it has age-restricted so far includes a Conservative member of Parliament’s speech about the rape gang scandal involving predominantly men of Pakistani heritage preying on young teenage girls; video footage of a man being arrested at an anti-immigration protest in Leeds; and posts from a thread about Richard the Lionheart.

De britiske myndigheder presser også på for at blokere anonyme brugere på nettet, hvilket er et problem for eksempelvis net-leksikonet Wikipedia, der netop lover sine bidragydere anonymitet. Sammen med det højreorienterede sociale netværk Gab.com, er de begyndt at blokere britiske brugere af den amerikanske side, fordi de “ikke vil finde sig i dette tyranni!”. Men det skraber kun den samme retning og i forrige måned foreslog en parlaments-komite at gøre det muligt for myndighederne at slette “lovligt men skadende indhold” - det er det der kaldes ‘mal-information’.

Mens briterne benytter deres frihed fra EU til at indføre “the british oppression!”, som Jim Hacker sikkert ville have kaldt det, genopliver Danmark et tidligere EU forslag om masseovervågning, ved, som Berlingske Tidende formulerer det, med en besynderlig sondring, at “påbyde alle digitale tjenester at overvåge kommunikation på deres platform for børneporno og seksuelt misbrug af børn”. Børnenes statsminister leder en flertalsregering så alle kan være trygge. Dette ædle hensyn “gælder både chatbeskeder, e-mail, billeder og al anden form for kommunikation – ikke mindst på krypterede tjenester som Signal, Proton og Telegram”. Hvor lang tid vil der gå, førend det også i det private bliver ulovligt at omtale islam utilbørligt eller min samling af AI genererede nøgenbilleder af von der Leyen?

 “Er det ikke et opgør med hele retsstaten, at man skal overvåge folk, der er uden for mistanke?” spurgte Berlingskes journalist

»Jamen, for mig at se er det ikke et spørgsmål om overvågning. For mig at se er det et spørgsmål om, at en tjenesteudbyder har en fornuftig screening af, hvad der foregår på en digital platform,« lød det fra ministeren.

Chuck Norris tænder heller ikke for lyset, han slukker for mørket. Det er den samme fine logik, som venstrefløjens politikere benyttede om skolevalget for deres børn; Det var ikke et fravalg af Folkeskolen, men et tilvalg af alternativet - det alternativ, hvor man ikke bliver beriget af det multikulturelle. Sådan ligger landet, det er staten der er den største trussel mod vores ytringsfrihed. Som argument bruger den alle de ulykker som den selv skaber - den beskytter os mod vores egen frihed.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt