"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-toppen

18. januar 2012 - Artikel - af Nicolai Sennels

Nicolai Sennels

Halal-kosttilskud, æresdrab og halal-julemad er at finde i denne uges udgave af Sharia-toppen.

Tredjepladsen

Tredjepladsen går til halal kosttilskud solgt i Danmark. Det drejer sig om de populære fiskeoliepiller Eye Q, hvor kapslen er lavet af gelatine fra halalslagtede okser. Pillerne er vel og mærke produceret i Holland, hvor ægte halalslagtning (ingen forudgående bedøvelse) er tilladt.

Andenpladsen

På andenpladsen finder vi en version af islamisk chikane af kristne - vel at mærke i Schweiz. Her smadrede en pakistansk far sin datter med 19 hak med den skarpe side, og syv med den flade side af en økse, inden han lod hende ligge og dø langsomt på gulvet. Hun blev slået ihjel, fordi hun blev kæreste med en kristen. Professor Phyllis Chesler har forsket i æresdrab, og konkluderer bl.a., at 58 procent af æresdrab skyldes, at ofret var blevet for "vestligt", mens 42 procent skyldes formodede seksuelle handlinger. 42 procent af drabene blev udført af flere personer. I over halvdelen af tilfældene blev ofret tortureret før døden. To tredjedele af tilfældene begås af familiemedlemmer. I over en tredjedel af tilfældene er faderen blandt morderne.

Førstepladsen

Denne uges førsteplads går til Dansk Folkeferie, som stod for et julearrangement for fattige med halal-julemad og tyrkisk mavedans. En deltager fortæller, at "Pludselig var der helt tomt. Jeg tror ikke folk havde lyst til at høre tyrkisk popmusik. Der var flere, der sad med tårer i øjnene. Det virkede forkert juleaften." Arrangementet betales af Dansk Folkehjælp,som bl.a. financieres af uafhentede feriepenge fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg