Den tyske venstrefløj sekunderet af Det muslimske råd opfordrer til politisk censur af deres politiske modstanderes netsteder. Især det populære netsted Politically Incorrect står for skud.Politikere på venstrefløjen i Tyskland tager til orde for at politiske netsider som Politically Incorrect må underkastes censur.
De får støtte fra enkelte lokale ledere i Overvågningspolitiet, Verfassungsschutz.
Baggrunden for fremstødet er Anders Behring Breiviks terror 22/7, og oprulningen af en nynazistisk gruppe som har dræbt 10 mennesker i løbet af lige så mange år, mange af dem tyrkere.
Tyskland har på grund af sin historiske erfaring en særlig følsomhed for politisk vold fra højresiden.
Intet nyt fra venstrefløjen
Det er Abu Dhabi-avisen The National som skriver om kravene om censur. Måden avisen argumenterer på, siger måske noget om, at avisen er enig i censurkravet.
Men at venstrepolitikere ønsker censur er ikke noget nyt, heller ikke at enkelte politiledere har sans for det samme. Men derfra til at vedtage det, er der et godt stykke.
Men det er vel værd at studere hvordan der argumenteres.
Specielt gælder det argumentet om, at islamkritiske websites krænker muslimers menneskerettigheder.
Menneskerettigheder kan altså bruges mod ytringsfrihed, hvis man kan “bevise”, at samfundskritik krænker eller indskrænker nogens menneskerettigheder.
Da vil grupperettigheder overtrumfe ytringsfrihed.
Argumentationen implicerer en række problematiske valg.
Men der er ikke tvivl om, at man på venstrefløjen og fra muslimsk side ser udviklingen af en argumentationsrække, som munder ud i en legitimering af censur.
Legitimering af censur
Legitimering er afgørende. Det må være forankret i tidens menneskerettighedsideologi for at have håb om at slå igennem.
The head of the Hamburg branch of the intelligence agency, Manfred Murck, said there were clear signs that the operators of many anti-Muslim sites “had a disturbed relationship with the democratic rule of law” and often espoused “infringements of human rights protected under our constitution”.
A member of parliament for the opposition Left Party, Ulla Jelpke, said closer supervision of such sites was long overdue. “Blogs and websites such as Politically Incorrect or Nürnberg 2.0 clearly promote a racism that extends deep into society,” said Ms Jelpke.
“They call into question the dignity and the rights of a whole group of people solely because of their origin or their faith. They thereby clearly run counter to core values of the constitution.”
She said it was “scandalous” that authorities had been ignoring such sites, and alleged that institutional racism may be to blame for the lack of determination to crack down on them. “Prejudice against Muslims isn’t a problem of the periphery but of the heart of society. That’s why it’s so dangerous.”
Ulla Jelpke fra Die Linke rører ved noget problematisk, når hun siger at fordommene mod muslimer stikker dybt, hvad meningsmålinger viser.
Censur kan med andre ord give et bagslag, eller: kan endda være et argument for at slå hårdt ned.
Jelpke stopper ikke der. Hun mener, der også findes institutionelle fordomme.
Spørgsmålet er, om hun ikke her tager munden for fuld: hvis både folket og staten er anti-muslimsk, kan det være den politiske vurderingsevne, der er noget galt med.
Udvidet brug af ”racehad”
Men noget sker. Anklagemyndigheden i München varslede i sidste uge, at den har indledte efterforskning af Michael Stürzenberger, under mistanke om opfordring til racehad:
Separately, the state prosecutor’s office in Munich said last week it had launched an investigation into Michael Stürzenberger, a politician who has written blogs for Politically Incorrect, on suspicion of incitement to racial hatred.
Mr Stürzenberger, a former spokesman for the conservative Christian Social Union party, wrote on January 5: “The totalitarian claim to power inherent in Islam and its legitimisation of violence and killing cannot have a place in a democratic and free society.”
Hvis dette er racehad, har man udvidet begrebet til at omfatte legitime politiske synspunkter. Det er at anvende lovgivningen mod politisk debat. Det er samme tendens, man har set i Østrig.
Men en sådan politisering af ytringsfriheden vil få større følger i Tyskland.
Politically Incorrect i søgelyset
Det er særlig websitet Politically Incorrect som er kommet i søgelyset. Det er ikke et højre-ekstremt website, det er for både Israel og USA. Men det har succes, og måske er det det, der er et irritationsmoment:
Politically Incorrect was founded in 2004 by Stefan Herre, 46, a physical education teacher based in Cologne who insists his site doesn’t breach the constitution. He has said it caters for peaceful people and is dedicated to publishing opinions and articles that other media do not want to cover.
With more than 60,000 readers per day, the website is one of Europe’s largest anti-Islamic sites. Its operators say they don’t tolerate defamatory or insulting commentaries but that they don’t have enough staff to delete every problematic comment posted in its forums.
Argumentationsrækken for censur starter ved højrepopulister, som Sverigedemokraterne, Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet.
De er ikke ekstreme, men de fører til ekstremisme lyder argumentet, omtrent som om de var hash: har du først prøvet det ene, vil det føre til det andet.
Nu har Tyskland ikke noget moderat højrepopulistisk parti, det har – typisk nok – et venstrepopulistisk parti, Die Linke, men det er i dag accepteret af establishment.
Der findes en stor kløft mellem f. eks. Politically Incorrect og det højrenationalistiske, for ikke at sige nationalsocialistiske, NPD. NPD er “ude”, men man kan ramme Politically Incorrect ved at sige, at også det fører til NPD.
På samme måde som man kan ramme Fremskrittspartiet i Norge ved at sige, at det har skabt et klima, som bidrog til 22/7.
Critics say the opinions espoused by such sites match the views of hardcore right-wing organisations such as the National Democratic Party, which glorifies the Third Reich and faces a possible legal bid to outlaw it.
Det muslimske centralråd springer med på censurbølgen
Centralrådet for muslimer i Tyskland lader ikke en sådan chance gå fra sig.
Hvis man havde vovet at udfordre den politiske korrekthed og sige, at man hellere skulle lade den demokratiske debat afgøre, ville man have vundet goodwill og bidraget til social afspænding.
Men fristelsen til at udnytte gavepakken var for stor, og Rådet springer med på censurbølgen.
Man ser muligheden for at bringe besværlige kritikere til tavshed. Men i internettidsalderen er det selvsagt ikke muligt at bringe stemmer til tavshed.
Anvender man lovgivningen vil det bare gøre folk til martyrer og øge deres tiltrækningskraft. Den politiske ABC, man ser i Mellemøsten, men som man ikke anvender på sit eget samfund.
