"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Niels Thomsens forsinkede 10-års jubilæum

8. januar 2022 - Artikel

Corona forhindrede fejringen af Niels Thomsens 10-års jubilæum som Trykkefrihedsselskabets satiretegner. Det retter vi op på nu - og der er stadig enkelte af hans mest ikoniske tegninger til salg

Den kommende lørdag, d. 22. januar 2022 holder TFS’ bestyrelse en forsinket, men velfortjent jubilæumsmiddag for vores satiretegner, Niels Thomsen:
Niels har på ugentlig basis gennem de seneste 11 år leveret en satiretegning til vores hjemmeside ligesom han har tegnet julekort for TFS og lavet små sjove animationsfilm.
Det er vi Niels meget taknemmelige for og i vores øjne er Niels Danmarks bedste og modigste satiretegner.
 
I forbindelse med jubilæet sidste år udvalgte vi 10 af de allerbedste tegninger, som hver især blev trykt i 10 eksemplarer i A3-format og signeret af tegneren.
Vi har endnu 22 stks. tilbage, som vi vil tilbyde at sende i en plakatrulle mod et gebyr på 40 kr.
 
Alle tegningerne, fra 1 - 10, kan ses her: https://snabelsko.dk/profetskaeg-10-aar/ og de koster:
 
300 kr. for een tegning
500 kr. for to - og
600 kr. for tre tegninger. 
 
Vi ligger inde med 
2 stks af tegning nr. 1, (Martin Krasnik og Lars Hedegaard)
4 stks af nr. 2, (Anders Jerichow og Pussy Riot)
3 stks af nr. 4, (Jacob Mchangama og hønsegården)
4 stks af nr. 5, (Hitler, Mimi Jacobsen og Rasmus Paludan)
2 stks af nr. 6, (Aia Fog og den unævnelige)
1 stk af nr. 7 (Skændingen af en jødisk gravplads)
3 stks. af nr. 9 (Bwalya Sørensen som lurblæser)  - og endelig
3 stks af nr. 10 (Hamstringen af gær og toiletpapir).
 
Angiv nummer/numre på tegningen/tegningerne og overfør beløbet plus porto (40 kr.) til TFS via mobilePay på 63091 eller til vores konto, 1551 1032801. Husk angivelse af adresse!
 
Som en praktisk oplysning til de interesserede skal det nævnes, at Søstrene Grene har billige, men pæne, enkle hvide rammer, der passer perfekt til tegningerne.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg