"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Mikkel Danielsens artikler i Berlingske er fulde af fejl

17. juni 2020 - Artikel - af Michael Pihl

Danielsen er velkommen til at henvende sig, hvis han har behov for vejledning til at factchecke sine reportager fra Storbritannien. 

Under overskriften: "Tommy Robinson og højrefløjsaktivister vil beskytte Londons statuer: Frygter voldsomme kampe" skrev Berlingskes journalist Mikkel Danielsen d. 11.06. 2020, at engelske aktivister forrige weekend ville beskytte statuer af bl.a. Winston Churchill mod hærværk fra venstrefløjsfascister og fra Black Lives Matter. Og Berlingskes sagkyndige i sager vdr. Robinson tilføjede: "Den berømte og berygtede højrefløjsaktivist, Tommy Robinson, har meldt sin ankomst". 

Danielsens artikler om Robinson har før været fyldt af fejl og direkte løgne (https://www.trykkefrihed.dk/mikkel-danielsens-artikel-i-berlingske-markerer-et-nyt-lavpunkt-i-viderekolportering-af-britiske-mediers-loegne.htm) og desværre rammer Berlingskes Robinson-sagkyndige journalist nu igen ved siden af skiven. For reportagen er usand: Tommy Robinson havde forud for weekendens demonstrationer for og imod nationale mindesmærker i London netop meldt det modsatte - at han IKKE deltog i weekendens aktioner i London, fordi han netop ikke ønskede at forsvaret for Churchill skulle handle om ham.
Danielsen er velkommen til at henvende sig, hvis han har behov for vejledning til at factchecke sine reportager fra Storbritannien. 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg