Statsbetalte medier præsenterer for tiden EU's plan for et såkaldt European Democracy Shield som et værn mod udenlandsk ”desinformation” og indblanding i valg. Men i virkeligheden knæsætter det et omfattende censurregime, hvor Europas venstrefløj og skattefinansierede NGO'er får afgørende negativ indflydelse på den demokratiske offentlighed. De deler den politiske elite og magthaverpartiernes politiske dagsorden og skal derfor udstyres med en udemokratisk magt over, hvilke ytringer, der anses for acceptable og hvilke nyheder, som skal fremmes eller forties. Under dække af at ville ”beskytte demokratiet” vil Democracy Shield i virkeligheden beskytte politiske magthavere og deres statsbetalte medier - mod kritik. Resultatet af EU's bestræbelse bliver politisk styring af sociale medier, indgreb mod uafhængige medier og en yderligere styrkelse af statsbetalte medier og statsbetalte, politiske organisationer. Det kommer der ikke mere demokrati ud af.
Forslaget bygger videre på EU's i forvejen hastigt voksende regulering af den digitale offentlige debat. Et nyt European Centre for Democratic Resilience skal således koordinere regeringer, NGO'er og teknologivirksomheder i kampen mod det, som EU kalder "informationsmanipulation". Sammen med Digital Services Act, AI Act og reglerne om politisk annoncering giver det EU hidtil uset magt over, hvad europæerne må sige – og læse – på internettet og især – selvfølgelig - på sociale medier.
Platforme risikerer således store bøder, hvis de ikke fjerner indhold, myndighederne vurderer som ulovligt eller skadeligt. Samtidig får myndigheder, EU-finansierede organisationer og såkaldte "betroede indberettere" afgørende magt til at gennemføre hurtig fjernelse af kritiske opslag på sociale medier. Resultatet bliver stærke incitamenter til censur frem for at tillade ytringsfriheden og dermed løbe en risiko for indgreb.
EU-Kommissionen og det Europæiske Råd er også bekymret over influencere og uafhængige mediers voksende – og efter deres mening ofte ”skadelige” - indflydelse, fordi de ytrer sig magtkritisk og publicerer deres indhold via sociale medier og platforme som YouTube og X. EU ønsker at knytte disse journalister tættere til sig og bringe dem på linje gennem en kombination af påvirkning og pres. Derudover ønsker EU at indføre "etiske standarder og frivillige forpligtelser" for influencere. EU bidrager hermed til en offentlig fortælling om ytrings-og pressefriheden som en trussel mod samfundet under henvisning til hensynet til ”børnebeskyttelse” – på samme måde som i debatten om et forbud mod sociale medier for unge. Derudover trues uønskede medier med demonetisering, hvilket betyder, at små, uafhængige medier ikke længere vil kunne tjene penge på bestemte typer indhold via platformene, og at deres økonomiske eksistens dermed bringes i fare.
De største vindere af alt dette bliver ikke demokratiet og borgerne i Europa, men aktivistiske NGO'er, som allerede modtager betydelig stats – og EU støtte. Mange arbejder åbent for venstrefløjens mærkesager som f.eks. mere omfattende klimaregler, en endnu mere uansvarlig migrationspolitik og dybere, udemokratisk europæisk integration. Derfor får de en privilegeret rolle i håndhævelsen af ny autoritære EU-regler. EU's såkaldte ”demokrati skjold” er altså en politisk ordning, der etablerer magthaverinstrumenter til indgreb mod ytringsfriheden og en mere autoritær regulering af den demokratiske offentlighed. Det risikerer at skabe et politisk økosystem, hvor regeringer, tilsynsmyndigheder og statsstøttede organisationer får indflydelse på, hvad der stemples som "desinformation" – og hvilke ytringer, som skal holdes nede og væk fra offentligheden.
Udviklingen er allerede ret tydelig. Kritik af EU, modstand mod omfattende migration eller skepsis over for klimapolitikken bliver stadig oftere beskrevet som ekstremisme eller desinformation. Med Democracy Shield vil sådanne etiketter få konkrete konsekvenser i form af censurlignende indgreb mod borgernes ytringsfrihed. Og det vil især ramme små, uafhængige og ofte EU-og magthaverkritiske medier udenfor den statsbetalte mediemainstream.
Konsekvenserne rækker desuden langt ud over Europa. Fordi EU regulerer globale teknologivirksomheder, påvirker unionens regler ofte, hvordan platformene fungerer på verdensplan. Det betyder, at beslutninger truffet i Bruxelles også kan få betydning for, hvilke ytringer brugere uden for Europa møder.
Det kan skabe voksende spændinger med USA, hvor ytringsfriheden nyder en særlig beskyttelse gennem forfatningens First Amendment. Hvis EU eksporterer sine standarder via reguleringen af globale platforme, risikerer det at bringe europæisk regulering på kollisionskurs med amerikanske frihedsprincipper.
Alt i alt handler EU's ’demokrati skjold’ ikke om at beskytte demokratiet, men om at give EU større kontrol over den offentlige debat. Medier og såkaldte faktatjekkere skal gøres endnu mere afhængige af statsstøtte og EU-støtte og vil dermed miste politisk uafhængighed. EU ønsker at påvirke, hvilke medier og hvilket indhold, der får synlighed på digitale platforme, så etablerede, statsbetalte og "foretrukne" medier favoriseres. Kombinationen af økonomisk støtte, algoritmeregulering, faktatjek og regulering af platforme vil styrke etablerede medier og svække kritiske, uafhængige og alternative stemmer i den demokratiske offentlighed. I Statsbetalte medier i Danmark leder man forgæves efter nogen kritisk vurdering af de demokratiske problemer, som er forbundet med EU's ”Demokrati Skjold”. Kun mediet Kontrast og Lars Kaaber har i Danmark ytret sig kritisk om denne udvikling.
EU's ”Democracy Shield” er altså IKKE et værn om demokratiet.
Det er et farligt magtinstrument, der giver EU og den politiske elite afgørende magt over, hvilke medier og politiske budskaber, der får gennemslag i den offentlige debat.
Demokratiet har ikke brug for EU's ytringspoliti. Det har brug for åben debat, fri politisk konkurrence og borgernes frihed til at udfordre magthaverne.
Den største trussel mod demokratiet har aldrig været for megen ytringsfrihed. Den største trussel mod demokratiet er politiske eliter og deres statsbetalte medier og organisationer, der mener, at de bør kontrollere og gribe ind mod ytringsfriheden.
