"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Livestream debat på Facebook: Kinas udfasning af friheden i Hong Kong – et varsel?

27. marts 2021 - Artikel

Trykkefrihedsselskabet afholder livestreamet debat om Kinas undertrykkelse af friheden i Hong Kong: lørdag den 10. april kl. 14.00 

Mød:
Flemming Ytzen
, Politiken-journalist med mange års speciale i Kina og asiatiske forhold 
Bertel Heurlin, professor emeritus, Statskundskab, Kbhs. Universitet, leder af Kinaprojektet ved Center for Militære Studier 
Jørgen Delman, professor, Inst. for Tværkulturelle og Regionale Studier, speciale i Kinas rolle i int. politik 
Søren Espersen, MF for Dansk Folkeparti og udenrigsordfører 

Mødeleder: Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet

Det totalitære Kina er blevet en økonomisk og en politisk verdensmagt. Hvordan skal vi forholde os til denne udvikling?  

Da Hong Kong i 1997 overgik fra Storbritannien til Kina, var det en del af aftalen, at Hong Kong derefter skulle styre sig selv i 50 år under devisen – ”ét land, to systemer”. Kina synes dog indstillet på mere autoritære indgreb i hævdvundne frihedsrettigheder i Hong Kong, hvilket demokratibevægelsen i 2019 i Hong Kong har reageret imod med store demonstrationer og folkelig opbakning til bevægelsens kandidater ved lokalvalget i 2019. 

Deltag i debatten, der streames live via vores Facebookside: https://www.facebook.com/Trykkefrihed