"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Let´s go Brandon!

10. november 2021 - Artikel - af Aia Fog

Der er ikke noget mere underholdende, áfvæbnende og morsomt ved de vestlige demokratier end befolkningens frie og lige adgang til at gøre grin med deres ledere. I disse måneder har en ny trend bredt sig i USA som på en gang giver luft for den tiltagende utilfredshed med en uduelig og  tiltagende dement præsident og samtidig sætter den selvfede og intolerante venstrefløj skakmat med både humor og overskud.

En af de mere underholdende sideeffekter ved vestlige demokratier er den frie og lige adgang til at gøre grin med landets ledere. Og ingen steder dyrkes denne særlige disciplin så nidkært som i USA. Ingen præsident er gået ram forbi - måske med undtagelse af Barack Obama, der er blevet forskånet for det meste, hvilket sandsynligvis skyldes hans tætte pigmentering og den omstændighed, at racismekortet sidder ualmindeligt løst i den amerikanske debat.

Men ellers er ingen præsident blevet skånet for hån og latterliggørelse. Heller ikke Joe Biden, eller rettere: SLET ikke Joe Biden. Han er med sin tiltagende demens og tydelige tegn på, at han ofte ikke aner, hvor han er eller hvad han skal sige, et let offer og man må efterhånden håbe, at hans svigtende åndsevner også forskåner ham for at blive konfronteret med de værste ydmygelser. Ydmygelser, som han dog selv til overflod lægger op til, som f.eks. på klimakonferencen i Glasgow, hvor han i sin tale beskrev klimaforandringerne som et ”wake up call” – hvorefter han satte sig ned og faldt i søvn.

Det er ikke desto mindre pinligt for amerikanerne, at deres præsident, lederen af Den Frie Verden, tydeligvis er ude af stand til at bestride det embede, han er sat i, og det får flere og flere amerikanere til åbenlyst at give deres frustration og utilfredshed luft: de seneste måneder er der opstået en slags tradition ved store sportsstævner og -kampe, hvor publikum taktfast råber ”Fuck Joe Biden!”. Lidt pudsigt, skulle man mene, men det har ikke desto mindre bredt sig som et fast indslag i store dele af det enorme land. Således også ved et speedwayløb i Talladega, Alabama i oktober, der blev vundet af en speedwaykører ved navn Brandon Brown. Da Brandon Brown efterfølgende bliver interviewet på live tv, begynder publikum bag ham at råbe ”Fuck Joe Biden!”. Den kvindelige reporter forsøger lettere perpleks at dække over det upassende publikum, og siger de nu herostratisk berømte ord: ”…og man kan høre publikum råbe: ”Let´s go Brandon!”.

Dén sætning har for evigt givet hende plads i historien, for nu er ”Fuck Joe Biden” blevet til ”Let´s go Brandon” og salget af t-shirts, kasketter og mundbind med ”Let´s go Brandon” er eksploderet. Alle ved, hvad det betyder, og ingen kan gøre noget ved det, for der er intet semantisk stødende ved udsagnet – i modsætning til det mere primitive ”fuck”. Og så er det sjovt – og på så mange måder en afvæbnende og demokratisk måde at lufte sin utilfredshed med uduelige ledere på: ved at gøre grin med dem.

Men store dele af Demokraterne og den yderste venstrefløj – BLM, Cancel Culture og hele woke-bevægelsen med samt store dele af medieverdenen, synes overhovedet ikke, at det er sjovt. F.eks. har det udløst ramaskrig, at en Southwest Airlines pilot angiveligt har sagt ”Let´s go Brandon” mens han orienterede passagerne om rejsen: en af passagerne var reporter for AP, og hun krævede højlydt adgang til cockpittet for at afæske piloten en forklaring. Efterfølgende har to CNN sikkerhedsanalytikere, herunder en tidligere FBI agent, sammenlignet udtalelsen med ”Long live ISIS”, og endnu en ”liberal” kommentator og sågar tidligere nomineret til Pullitzer prisen, Juliette Kayyem, skrev på Twitter, at piloten enten måtte have problemer med vredeshåndtering eller være ude i et misbrug.

Flyselskabet har på den baggrund iværksat en undersøgelse af dramaet og pilotens udtalelse, som højst sandsynligt slet ikke var ”Let´s go Brandon”, men ”Let´s go Braves” som en hyldest til Atlantas baseball-hold Atlanta Braves, der lige havde vundet World Series.

Historien tjener som glimrende illustration af den ekstreme nærtagne følsomhed og krænkelsesparathed, der hersker på store dele af den venstrefløj i USA, der selv har været nærmest grænseløs og ofte uartikuleret i sine hadefulde udfald mod sine politiske modstandere – ikke mindst Trump. Hvem husker f.eks. ikke Robert de Niros frådende ”Fuck Trump!” på scenen til Tony Awards 2018 – som han modtog larmende klapsalver for fra salen. Eller Madonna, som efter Trumps valgsejr i 2016 udtalte, at hun overvejede at sprænge Det Hvide Hus i luften.

Eksemplerne på venstrefløjens – herunder mediernes og underholdningsindustriens - ekstreme udfald mod Trump og andre konservative er legio. Nu, hvor en harmløs og morsom politisk prank får vind i sejlene, gør selvsamme segment alt, hvad de kan for at få ”Let´s go Brandon” stemplet som hadtale og de sociale medier er i fuld gang med at forsøge at finde ud af, hvordan de kan stoppe udbredelsen på nettet.

Det er på en gang sørgeligt og hulkende morsomt at se den tiltagende desperation blandt de såkaldt ”liberale”, som er alt andet end liberale, men til gengæld totalt blottet for både selvindsigt og humor, og som lige netop derfor bliver slået SÅ meget hjem i Ludo: de får ikke et ben til jorden, men opnår kun at gøre sig selv endnu mere til grin.

Heraf kan man lære, at humor og velplaceret latterliggørelse ofte er det bedste våben mod intolerance og selvfed magtfuldkommenhed.

 

Artiklen  har været bragt i Den Korte Avis