"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Kristendomsforhånelse

3. marts 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

RÆSONALE. Muhammed-tegninger er noget, man undskylder for. Forhånelser af kristendommen er noget, man trykker. En guide til Politikens religiøse univers.

Politiken udsendte fredag en erklæring, hvor avisen undskylder for sin publicering af Kurt Westergaards Muhammed-tegning.

”Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder.

Imidlertid anerkender og beklager Politiken, at vores genoptrykning af Karikaturtegningen af Profeten Muhammed har krænket muslimer i Danmark og i andre lande rundt om i verden.”

Det er i sig selv interessant, at en sekulær avis i et kristent land ikke alene omtaler religionsstifteren Muhammed som Profeten med stort P, men endvidere betegner en karikaturtegning af samme som Karikaturtegningen. Politikens lydefri overtagelse af islamisk sprogbrug skal imidlertid ikke gøres til genstand for nærmere analyse her.

Det skal et andet aspekt ved Politikens undskyldning. Nemlig den åbenlyse dobbeltstandard, som avisen nu operer med, i forhold til religiøse følelser. Hvis Politiken skulle være konsekvent og tillægge kristne religiøse følelser samme værdi som muslimske religiøse følelser, ville der være nok at undskylde for.

Sømmet fast på korset

Sappho bringer her en guide til en del af Politikens krænkelser af kristne religiøse følelser (guiden er ganske uvidenskabelig og baserer sig på få timers research og en vis baggrundsviden om emnet – læserne er velkomne til at sende flere eksempler):

I en søndagskommentar i efteråret 1984 skriver forfatter og daværende klummeskribent på Politiken - Carsten Jensen – følgende om et murmaleri på Birkerød Station af Jesus med erigeret lem:

”Alle mænd har tre slags skæg, står der i helsidesannoncer for elektriske barbermaskiner. Alle ved, at Jesus havde skæg, men havde han også tre slags? Ja, det havde han faktisk. I hvert fald ifølge kunstneren Jens Jørgen Thorsen. Jesu tre slags skæg var øl, fisse og hornmusik.

I ugen der gik, sørgede trafikminister Arne Melchior for, at de synlige følger af den ene slags skæg, nemlig Jesu erigerede lem, blev fjernet fra en DSB-mur i Birkerød. Her havde Thorsen afbildet den eneste del af Kristus, der ikke blev sømmet fast på korset. Sådan var der to, der i ugens løb stod sammen om at gøre reklame for den glade kristendom.”

Carsten Jensens tilslutning til religionskritikken gjorde Arne Melchior rasende, og han sagde i en periode alle trafikministeriets abonnementer på Politiken op. Som en udløber af sagen fik Carsten Jensen tre måneders skrivekarantæne af Politikens daværende chefredaktør Herbert Pundik. Siden har der imidlertid været højt til loftet på Politiken, hvad krænkelser af kristne religiøse følelser angår.

Plørefuld spritbilist

I maj 2007 bringer Politiken på bagsiden en tegning af Jesus som uheldssvanger og plørefuld spritbilist. Undertegnede påpegede ved den lejlighed – som en del af Politikens læserpanel – at ”Politiken arbejder med en dobbeltkontrakt: Det er i orden at håne, spotte og latterliggøre kristendommen. Men det er ikke i orden at håne, spotte og latterliggøre islam.”
Indlægget ”Politikens karikaturer” er nu fjernet fra Politikens hjemmeside, men det kan læses i uddrag her.

Sommeren 2008 skrev Camilla Høy-Jensen og undertegnede en artikel i Politiken om Jens Jørgen Thorsens maleri fra 1984 af en Kristus-figur med erigeret lem på en cafes husfacade i Aalborg (”Kristus-figur spøger stadig i Aalborg”, Politiken 19. juli 2008). Artiklen var illustreret med et foto af Thorsens maleri.

I efteråret 2008 bragte Politiken en artikel om den canadiske kunstner Terence Kohs Jesus-skulptur, hvor Jesus er udstyret med erigeret lem. Artiklen havde rubrikken ”Ville nogen turde vise profeten Muhammed sådan?”. Det gav artiklen ikke noget svar på, men Politiken turde godt gengive et meget stort foto af Terence Kohs Jesus-skulptur (Politiken, 23. september 2008. Artiklen er ikke online, men kan læses i uddrag her

Læs mere om Terence Kohs Jesus-skulptur her:

Wulffmorgenthaler går til stålet


De seneste år har Politikens tegneserieduo Wulffmorgenthaler stået for en række satiriske tegninger, der er gået til stålet, hvad kristendommen angår.

Duoen har blandt andet gjort grin med bibelens fortælling om Noahs ark:

Med gud og himlen:

Med gud:

Med præstegerningen og kristne ritualer herunder dåb, ægteskab og begravelse:

Med den katolske pave:

Duoen har tegnet Jesus som en batteridrevet dildo:

Eklatant eksempel på selvcensur

På Wulffmorgenthalers hjemmeside er der ”Mere af samme slags. Det er jo hylesjovt.”, som duoen skriver.

I foråret 2005, inden Jyllands-Postens publicering af Muhammed-tegningerne i efteråret samme år, bragte Politiken en karikatur af Muhammed, hvor Wulffmorgenthaler har afbildet religionsstifteren Muhammed som psykiatrisk patient.

Da professor Frederik Stjernfelt fra Århus Universitet ønskede at genoptrykke Wulffmorgenthalers Muhammed-tegning i sin og Jens-Martin Eriksens bog Adskillelsens politik, nægtede Wulffmorgenthaler at lade Stjernfelt og Eriksen gøre brug af tegningen. Det skete ifølge Stjernfelt med følgende begrundelse:

"Politikens tegner, Anders Morgenthaler, sagde ligeud, at han var bange for sin families sikkerhed og nægtede os copyright til tegningen. Så det er et eklatant eksempel på selvcensur fra tegnerens side. Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, og jeg kritiserer dem ikke for det. For det var noget, der skete i sommer, mens vi arbejdede på bogen, og dermed skete det, efter at attentatplanerne mod Jyllands-Postens tegner var afsløret. Så man kan sådan set ikke sige noget til, at han var bange.”

Trods dette eksempel på selvcensur påstod Michael Wulff fra Wulffmorgenthaler i et interview med Politiken for nogen uger siden, at han ikke kender til selvcensur.

I foråret 2007 fremstillede Politiken hinduismen som en skodreligion, da avisen ved hjælp af en fotocollage gjorde grin med hinduguden Ganesha

Læs også "Eksempler på selvcensur/censur"

Læs artiklen "Æstetisk apartheid" om Nørrebro Teaters forestilling Biblen, hvor bibelen blev brændt af og spyttet på, mens islam blev unddraget kritik.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg