I fredags, kun to uger efter Hamas´ bestialske nedslagtning af over 1400 jøder, fremlagde regeringen et revideret forslag til koranafbrændingslov.
Jeg kan ikke erindre et større udslag af kognitiv dissonans.
Var det oprindelige lovforslag et knæfald for islam og en frygtsom regerings upassende signal om villigheden til at sælge ud af grundlæggende frihedsrettigheder for at tækkes totalitære kræfter – så er det reviderede lovforslag noget nær den ultimative underkastelse: i snart 9 år, siden terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade, har politi og militær bevogtet jødiske institutioner og lige så længe har koranklodser været en integreret del af gadebilledet i København med ”Perlekæden” ved Christiansborg som det mest iøjnefaldende bevis på islams trussel mod vores demokrati. Derfor var det også stik imod al fornuft og anstændighed og tillige despekt for de institutioner, man ellers signalerede at ville beskytte at fremsætte et lovforslag, hvis eneste reelle formål er at skærme islam fra kritik på bekostning af vores (ytrings)frihed.
Nu, hvor islam i skikkelse af Hamas stolt promoverer, hvilke ekstreme grusomheder man er villig til at begå for at eliminere islams fjender, genfremsætter regeringen så forslaget om at forbyde koranafbrændinger – og endda i en mere specificeret udgave, så det i det nye lovforslag præciseres, at det kun er religiøse skrifter (koranen), og at det kun er anerkendte trossamfund (islam), der er omfattet af loven.
Det hedder sig ovenikøbet, at regeringen har lyttet til kritikken, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at det nye lovforslag ikke omfatter ”kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk”. En åbenlyst udemokratisk passus, der gør æstetik til parameter for lovlighed, og som altså betyder, at den smukke, iransk fødte kunstner Firoozeh Bazrafkan måske fortsat kan rive sine koraner på et rivejern, men uæstetiske og uartikulerede ”Fuck Islam” bliver straffet for at gøre præcis det samme. Det er ikke en retsstat værdig.
Havde regeringen virkelig gjort som påstået og lyttet til den tsunami af kritik, der rejste sig i kølvandet på det første lovforslag, havde den trukket forslaget tilbage. I stedet fremturer regeringen nu med yderligere præciseringer af lovteksten og blåstempler ikke bare indirekte men de facto islam som tankegods, der er særlig beskyttelsesværdigt og hvis tilhængere har krav på særligt hensyn. Og den gør det lige i slipstrømmen af den ultimative opvisning i islamisk grusomhed og efter i dagevis at kunne iagttage den bølge af Hamas-sympatier og jødehad, der er væltet ud over de sociale medier fra herboende muslimer. Et had så massivt og utilsløret, at det i dag er endnu farligere at være jøde i Danmark end før 7. oktober, hvilket blev understreget af den enorme pro-Palæstina demonstration, der forrige søndag flød fra Den Røde Plads ad Nørrebrogade frem mod Christiansborg. Her var der ingen fordømmelse af Hamas, men til gengæld masser af ”From the river to the Sea…”-råb og plakater med tilsvarende umisforståelige budskaber om udslettelse af Israel og dermed også jøderne.
At regeringen på denne baggrund, og endda efter, at Statsministeren sammen med Dronningen deltog i en gudstjeneste i Synagogen, kan genfremsætte koranloven, er hinsides absurd. Det vidner om en regering, der enten nægter at forholde sig virkeligheden, eller som fejt og fejlagtigt antager, at man kan købe sig til fred ved underkastelse og brandudsalg af det bedste, vi har: vores frihed.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
