"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Komiker: - Pia Kjærsgaard har våde drømme om ariske typer

22. oktober 2009 - Den løbende - af Uwe Max Jensen

STAND UP. Pia Kjærsgaard inspirerer til kunst, men virkeligheden siver langsomt ind

Det vækker opsigt, da Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i august i et interview med Politiken udtaler, at hun kan blive en god kulturminister, og at hun i øvrigt savner "lidt mere spark i løgsuppen" med hensyn til den konservative kulturminister Carina Christensens indsats på kulturfronten. I interviewet er der imidlertid også ros. Den tilfalder skuespilleren og komikeren Jonatan Spang, som Pia Kjærsgaard kalder genial.

At blive udråbt til Pia Kjærsgaards yndlingskunstner er ikke noget, der giver respekt i de kredse, hvor Jonatan Spang færdes, og Spangs nabo og kollega Mikael Wulff driller vedholdende Jonatan Spang med den nyvundne status. Alligevel beslutter de to komikere at lave et satirisk show med afsæt i Pia Kjærsgaards udtalelser.

"Mikael Wulff og jeg bestemmer os ret hurtigt for, at vi vil lave et show på ryggen af det her, fordi det ligesom var en invitation til at lave noget politisk satire, som jeg aldrig har beskæftiget mig med. Og så vil jeg gerne bruge den platform, som nu engang er min, til at svare med," siger Jonatan Spang til Politiken.

De to komikeres stand-up-show hedder Spark i løgsuppen efter Pia Kjærsgaards udtalelse og har premiere på Nørrebro Teater i morgen, fredag 23. oktober 2009.

Pia Kjærsgaard har dermed uforvarende inspireret til kunst. Men hvad der er ligeså interessant, er Jonatan Spangs forsvar af Pia Kjærsgaard:

"For selv om det er noget forsimplet fis en stor del af det, Pia Kjærsgaard siger, så er det fandme også noget forsimplet fis, en stor del af det, der kom fra dem, som stillede sig op og råbte højt i aviser, radio og tv bagefter (Pia Kjærsgaards interview om kulturministerposten, red.) – og det ville jeg ikke være med til," siger Jonatan Spang til Politiken.

Had er norm

At forsvare Pia Kjærsgaard er ganske enkelt ikke normen blandt kulturlivets aktører. Her køres den helt tunge og hadefulde retorik oftest i stilling, når Pia Kjærsgaard omtales. Det er rapperen Jooks' drømmerier i ungdomsmagasinet Chili om at dræbe Pia Kjærsgaard et eksempel på. Derfor er Jonatan Spangs udtalelse ganske enkelt en meget bemærkelsesværdig undtagelse indenfor en branche, hvor hadet til Dansk Folkeparti og især partiets leder er norm, og Spangs makker Mikael Wulff har da også været anderledes tilbageholdende.

På TV2 kører Mikael Wulff frem med en mere traditionel kritik af Pia Kjærsgaard og kobler Kjærsgaard med racisme. På interviewerens spørgsmål om, hvorfor Jonatan Spang blev udråbt til Kjærsgaards yndlingskunstner, svarer Mikael Wulff:

"Jamen, jeg kunne godt se det, fordi Jonatan er jo måske - kan man sige - altså - Pias våde drøm, ikke? Han er jo den der lyshårede Emil fra Lønneborg, ariske type, som, jeg tror, hun drømmer rigtig meget om, og som jeg tror, hun godt kunne tænke sig at lægge i ske med rigtig ofte."

Mikael Wulff tilbyder også at intimbarbere Pia Kjærsgaard, så hun får samme frisure forneden som på hovedet.

Brændende bibel

Alene Mikael Wulffs deltagelse i et show inspireret af Pia Kjærsgaard kan tolkes som en form for ros eller anerkendelse af partilederen, og det er næppe nogen tilfældighed, at denne ros eller anerkendelse kommer fra akkurat Mikael Wulff og Jonatan Spang. Begge komikere har nemlig mere eller mindre udtalt eller indbildt følt islamisters ånde i nakken.

I forbindelse med teaterforestillingen Biblen, der blev opført i perioden 23. februar til 19. april 2009 på Nørrebro Teater, hvor Jonatan Spang er direktør, kunne man iagttage en sigende udeladelse. "Biblen" satte passager fra bibelen i scene tilsat stand up og rapmusik, og til forestillingens plakat valgte Nørrebro Teater et foto, hvor skuespilleren Rune Klan omgivet af sine kolleger sidder med en brændende bibel i hænderne. Dette foto var også tilgængeligt på postkort og som pressefoto.

Som en del af forestillingen – der i flere passager arbejdede med direkte henvendelse til publikum – fortæller Rune Klan, hvordan fotoet er blevet til. Rune Klan oplyser, at han i flere omgange har sat ild til bibelen og herefter har slukket ilden ved at klappe bogen i. På et tidspunkt har ilden imidlertid fået så godt fat, at den metode ifølge Rune Klan ikke længere virker, og han er derfor nødt til at spytte på bibelen for at få ilden til at gå ud.

Renset for islam

Mens den kristne bibel blev brændt af og spyttet på, var teaterstykket kemisk renset for henvisninger til islam. Til trods for at islam er Danmarks foreløbig næststørste religion og har teologisk del i Mosebøgerne og det ny testamente. I stedet valgte Nørrebro Teater at fokusere på – i en dansk sammenhæng – så inferiøre religioner som buddhisme og asatro. I en scene sad Jesus spillet af Jonatan Spang sammen med Buddha og Odin. Det virkede unægteligt påfaldende, at islams profet Muhammed var fraværende fra Nørrebro Teaters scene, da han spiller en noget større rolle i den danske religiøse offentlighed end både Buddha og Odin tilsammen

Tillod ikke genoptryk af tegning

Mikael Wulff er sammen med Anders Morgenthaler en del af Politikens tegneduo Wulffmorgenthaler. I april 2005 bragte Politiken Wulffmorgenthalers karikatur af Muhammed som psykiatrisk patient. I efteråret 2008 ønskede professor Frederik Stjernfelt i forbindelse med sin og forfatteren Jens-Martin Eriksens bog Adskillelsens politik at genoptrykke Wulffmorgenthalers Muhammed-tegning. Det nægtede Wulffmorgenthaler at give tilladelse til. Wulffmorgenthalers begrundelse var frygt for repressalier.

Mikael Wulffs og Jonatan Spangs forestilling Spark i løgsuppen kan på det overordnede plan sandsynligvis tolkes derhen, at det ganske langsomt synes at stå klart for i hvert fald enkelte af kulturlivets aktører, at det ikke først og fremmest er skræmmebilledet Pia Kjærsgaard, der truer deres ytringsfrihed.

Virkeligheden siver ind.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg