Organisationen Åbne Døre vurderer, at godt en kvart milliard kristne forfølges i verden. Kristne er dermed den religiøse gruppe, der er mest udsat i verden for forfølgelse af trosmæssige grunde.
Men alene det, at der findes et fast udtryk, der hedder: forfulgte kristne, indikerer jo også, at det ikke bare sådan er enkeltstående tilfælde hist og her, men noget, der rimelige konstant og systematisk foregår og har foregået i forskellige lande rundt om i verden.
Et paradoks er det så alligevel, ville man umiddelbart synes, at der så omtrent ikke er nogen mediemæssig, endsige politisk opmærksomhed på disse tilstande for kristne. Vi ved jo ellers, at medierne er hurtigt ude sammen med politikerne i verden, for højtlydende at protestere mod anden påstået forfølgelse og diskrimination, man sådan ellers hører om temmelig frekvent.
Det er ikke helt forkert at sige, at i de seneste årtier, er f.eks. de kristne i Mellemøsten i et stadig stigende antal forsvundet. Det gælder Irak og Syrien, men jo også de palæstinensiske selvstyreområder. Herudover går det også hedt til i Nigeria og et land som Armenien er i disse år truet på selve eksistensen. En kedelige historie alt sammen. Men lad mig alligevel tage en halv time af jeres dyrebar tid på at tale om disse ting.
Sognepræst Ole Buchardt Olesen
Gilleleje