"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

- Jeg bliver ved, til pennen falder ud af hånden på mig

13. juli 2009 - Den løbende - af Uwe Max Jensen

I dag fylder manden bag den mest karakteristiske af Muhammed-tegningerne 74 år. Men Kurt Westergaard har ingen planer om at stoppe tegneriet eller undskylde for det tegnede.

Kurt Westergaard er født i landsbyen Døstrup i Himmerland. Her var faderen brugsuddeler, og selvom familien Westergaard ikke var specielt religiøs, blev den små Kurt sendt i søndagsskole hos de lokale missionsfolk, så Kurts far kunne holde sig på god fod med byens troende.


Westergaards mest berømte tegning

Religion og Kurt Westergaard viste sig at være et dårligt match fra begyndelsen. Søndagsskolen handlede mere om helvedes pinsler end himlens lyksaligheder, og det faldt ikke i Kurt Westergaards smag.

"Jeg stod udenfor og kiggede op på den smukke sommerhimmel med tanke på, at der var forfærdeligt langt op til Gud, mens Fanden til gengæld var lige under mine fødder. Dette fyldte mig med en voldsom skræk i barndomsårene. Alting kunne jo gå galt - det med pigerne, alkohol og meget andet. Tolerancen overfor de ikke rettroende var ikke eksisterende," husker Kurt Westergaard sin barndoms søndagsskole i en samtale med Nordjyske.

Mange år senere skulle Kurt Westergaard stifte bekendtskab med en anden gruppe religiøse fundamentalister. Men det vender vi tilbage til.

Tegnernes Cavling-pris

Kurt Westergaards kunstneriske karriere begyndte hjemme i forældrenes butik i Døstrup, hvor han fik lov til at tegne på kilometervis af indpakningspapir. Men Kurt Westergaard gik ikke den lige vej til bladtegnerfaget. I første omgang blev han uddannet lærer fra seminariet i Ranum. Siden gik Westergaards vej over psykologi-studier i København og jobbet som leder af en specialskole for psykisk og fysisk handicappede børn i Ryomgård på Djursland, inden han kastede sig over bladtegneriet på fuld tid. Først på Randers Amtsavis og Demokraten. I 1983 blev Kurt Westergaard ansat på Jyllands-Posten.

Kurt Westergaards arbejde på Jyllands-Posten indbragte ham en lang række hædersbevisninger. Blandt andet Svarres legat (tegnernes Cavling-pris), Hans Bendix-prisen og Raoul Wallenberg medaljen.

Appelsinen i turbanen

Men 30. september 2005 slog Kurt Westergaards liv en kolbøtte af de større. Den dag offentliggjorde Morgenavisen Jyllands-Posten 12 tegninger af den islamiske religionsstifter Muhammed. I første omgang var det bare endnu en dag på kontoret for Kurt Westergaard:

"Efter tanken om en appelsin i turbanen var der ikke så langt til at placere en bombe. Tegningen gav næsten sig selv. Mennesker, der laver terror på baggrund af en religion. Det var ret enkelt - også med inskriptionen om, at der kun findes én Gud. Det var en mainstream tegning, der blev lavet på en times tid, og som sikkert mange af mine kollegaer kunne have fundet på. For mig var det blot another day at the office. I dag er tegningen uden for min kontrol og lever sit eget liv, der næppe lader sig stoppe trods retssager og anden ballade," har Kurt Westergaard forklaret om tegningens tilblivelse i et interview med Nordjyske.

Ingen undskyldning

Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen viste sig snart at være den mest karakteristiske af de 12 tegninger, og interessen og vreden samlede sig hurtigt om Westergaards værk. En tendens, der sandsynligvis blev forstærket af, at Kurt Westergaard som en af de få af tegnerne valgte at bibeholde en offentlig profil. Siden fulgte dødstruslerne, ambassadeafbrændingerne og mordplanerne mod tegneren. Og ikke mindst kravet om en undskyldning.

Men det afviser tegneren.

"Nej. Ingen undskyldninger. For et års tid siden blev jeg kontaktet af en saudisk journalist, og der er ingen tvivl om, at jeg kunne have fået både de 72 jomfruer og hvad, der ellers følger med, plus forsiden af avisen, hvis jeg havde sagt undskyld. Men det bliver der ikke noget af. Jeg har flere gange været i kontakt med arabiske journalister, og jeg har gerne villet forklaret dem, hvordan jeg opfatter begreber som ytringsfrihed og demokrati, men de har kun søgt en undskyldning, og den har jeg ikke kunnet give," siger Kurt Westergaard til Sappho.

Fødselar på arbejde

Kurt Westergaard gik på efterløn i 1999, men fortsatte på Jyllands-Posten på en seniorordning. I dag illustrerer han avisens kronikker. Hvor længe bliver han ved?

"Først falder pennen ud af hånden på mig, så falder jeg ned af stolen, og så holder jeg op. Jeg har ingen planer om at stoppe. Jeg bliver ved. Jeg kan ikke forestille mig andet. Men jeg ser ikke så langt frem. Jeg ser fra den ene dag til den anden," fortæller Kurt Westergaard, da Sappho fanger fødselaren på telefonen på kontoret i Viby, hvor han er i gang med at illustrere morgendagens kronik i Jyllands-Posten.

Kurt Westergaard blev i maj 2008 tildelt Sappho-prisen for sit stålsatte forsvar af ytringsfriheden, retten til religionskritik og danske frihedsrettigheder.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg