Jamen, han troede på socialisme og revolution

Lars Hedegaard er aktuel med første bind af sine erindringer Solen var så rød mor, og omkring 80 publikummer nød hans beretning om fødebyen Horsens, den yderste venstrefløj og ikke mindst tiden som chefredaktør på Information, hvor han var rykdækning for journalisten Lars Villemoes, der både havde viljen og kilderne til at afdække Blekingegadesagen. Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Sven Ove Gade, ledte erfarent Hedegaard gennem emnerne.

Blekingegadebanden

- Journalisterne vidste godt, at der foregik alvorlig kriminalitet på den yderste venstrefløj, men ingen talte højt om det. Og så trak Lars Villemoes tæppet væk under dem.

- Lars Villemoes var nemlig manden, der havde kilderne til at dække Blekingegadesagen, og jeg stod bag ham hele vejen. Ingen af os kom til at arbejde i dagspressen efter det, for det var skrap kost.

Forfatteren, historikeren, journalisten, den tidligere redaktør, den meget tidligere trotskist og sikkert meget mere var i topform, da han forleden deltog i et cafémøde, hvor tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og nuværende klummeskribent på Jyllands Posten, Sven Ove Gade, interviewede ham i anledning af hans nye bog Solen var så rød mor.

Lars Hedegaard var chefredaktør på Information, og Lars Villemoes var menig journalist, der især havde rockmusikken som sit speciale. Men Villemoes havde altså også kontakter, og så begyndte der ellers en afdækning af den yderste venstrefløj, og Hedegaard er den dag i dag forundret over den øvrige presses tavshed.

- Jamen, det er jo sådan, at når en avis begynder at afdække en sag, så har journalisterne også kilderne. Det havde vi ikke, og der var jo ingen grund til at lægge sig i slipstrømmen og så at sige lave en afskrift, indvendte Sven Ove Gade.

- Hvis I havde villet, kunne I have dyrket jeres eget kildenet. Det er et spørgsmål om vilje, slog Hedegaard fast.

Lars Hedegaard erindrer om, at man skal tage tiden i betragtning, for Blekingegadesagen lå tidsmæssigt kun ganske kort tid før hele østblokken kollapsede, og grænserne til de østeuropæiske lande blev brudt ned, og den indespærrede befolkning fik frisk luft.

Studenter fik bank

Lars Hedegaards bog, der er første bind af hans erindringer, er meget mere end Blekingegade-sagen. Den er også en fortælling om opvæksten i Horsens, opbruddet, studierne, fascinationerne af den yderste venstrefløj og ikke mindst alle tankerne.

- Hvorfor forlod du egentlig Horsens, ville Sven Ove Gade gerne vide.

- Jo ser du, jeg voksede op i et typisk arbejderkvarter med afsavn og ingen traditioner for at studere. Når man forlod byen, var man nødt til at lære et nyt sprog, klæde sig anderledes, tænke anderledes og opføre sig anderledes.

- Man skulle end ikke overveje at sidde på et værtshus i Horsens og indrømme, at man studerede, for så kunne man risikere et lag bank, forklarede Lars Hedegaard.

Onde kapitalister
og gode socialister

Den nye frihed udenfor Horsens betød også en kontakt med nye mennesker. Og Lars Hedegaard blev trotskist. En overbevist en af slagsen.

- Jeg troede på det. Jeg var helt sikker på, at det kapitalistiske system var ondt og ville medføre et ondt og diktatorisk system, for ifølge mine beregninger måtte det gå sådan. Socialisme var vejen frem, og folket måtte om nødvendigt frelses via en revolution. For frelses skulle de.

- Jeg vidste, at Stalin havde været en slyngel, for jeg havde jo læst artikler om hans slavelejre i Det Bedste, og jeg var overbevist om, at Trotskij var den flinke fyr i hele den historie.

- Det var først, da jeg begyndte at interessere mig for, hvad Trotskij mente om tvangskollektivisering, at jeg begyndte at fatte mistanke. Han havde ikke protesteret en eneste gang over massemord, deportationer og brutal behandling af befolkningen, fortæller Lars Hedegård, der er ved at tale sig varm.

Da Hedegård ikke ville være med i den yderste venstrefløjs fordømmelse af den britiske flådeinvasion af Maldiverne – Falklandsøerne, der jo havde en britisk befolkning – røg han ud af foreningen.

Lars Hedegaard begyndte at gnide sine øjne og opdage, at hans synsfelt havde glidende overgange, så han kunne se klart på både nært og fjernt hold. Lenin var en slambert, Stalin var ligeså, Trotskij var ikke klassens flinke dreng og Mao myrdede 75-80 millioner af sine egne borgere. Og den danske venstrefløj levede i en eventyrverden.

Løgner

Lars Hedegaard fremstår som en seriøs mand, der taler sandt. Og dog. For han erkendte blankt, at han sommetider har løjet store sten op ad jorden.

- Ja, det er rigtigt, at jeg har sagt, at Pia Kjærsgaard er nazist, at islam er fredens religion og at indvandring er en berigelse.

- Jeg ville jo gerne hjælpe mine børn med deres opgaver i samfundsfag, og da deres lærere traditionelt er SF’ere, så bliver eleverne nødt til at skrive sådan for at få ordentlige karakterer, slog Lars Hedegaard fast.

Hov hov, vent lidt

Aftenen bød på snak om mange emner, og publikum var veloplagt og spørgelystent, så ordstyrer Alex Ahrendtsen, der sammen med Hedegaard driver Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, flere gange måtte løfte den imaginære pegefinger og sige ”hov hov, vent til det er jeres tur.

Islam fik også et par ord, og i den forbindelse sagde Lars Hedegaard, at det er et interessant fænomen, at samfund kan undgå at udvikle sig i 1400 år, som det er tilfældet i den muslimske verden. Vesten efterspørger arabisk olie og betaler for den, og det betyder, at de rige nu kører rundt i dyre biler og bor i store huse, men kvinder bliver stadig undertrykt, og mændene har ikke udviklet nye måder at indrette samfund på.

Forfattermødet blev arrangeret af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek og blev holdt i Vartov i København. Omkring 80 havde takket ja til at overvære snakken mellem Gade og Hedegaard.