"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Jaleh Tavakoli lancerer bog og afholder debat om sagen mod hende

17. november 2021 - Artikel

Jaleh Tavakoli afholder vigtigt debatmøde og boglancering om den værste og mest personligt indgribende knægtelse af ytringsfriheden: truslen om at få frataget plejetilladelsen til sit barn. Hør hendes historie og deltag i debatten torsdag den 25. november kl. 18.30 i Fællessalen på Christiansborg

Jaleh Tavakoli delte et link til videoen, hvor en dansk og en norsk kvinde bliver henrettet af marokkanske islamister, og så greb myndighederne ind og ville fratage hende plejetilladelsen til hendes datter.

Kom og hør om magtfuldkomne sociale myndigheder, om straffesagen mod Jaleh Tavakoli, om den politiske polarisering i samfundet og om, hvordan sagen om plejedatteren endte.

Mød:
Jaleh Tavakoli, forfatter, debattør
Niels Ivar Larsen, journalist og talsperson for Fri Debat
Sus Munck, formand for Retssikkerhed i Familier i Trivsel
Simon Ørregaard, formand for Ateistisk Selskab
Karina Adsbøl, MF for Dansk Folkeparti

Ordstyrer: Aia Fog, formand for Trykkefrihedsselskabet

Tilmelding nødvendig: [email protected]