"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

It’s haram for me to touch you

23. februar 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Lydoptagelser af trusler mod politiker

Jaleh Tavakoli, der er medlem af Enhedslisten i København, blev truet med tæsk, da hun insisterede på at sidde ved siden af sin mand til et møde med den radikale imam Sheikh Khalid Yasin i Korsgadehallen på Nørrebro. Mødet i den kommunale sportshal var kønsopdelt, så kvinder og mænd sad hver for sig. Da Jaleh Tavakoli ikke efterkom arrangørernes krav om kønsadskillelse, blev politikeren omringet af en større gruppe personer, der overfusede hende verbalt og truede med vold.

”Til sidst stod, der måske 50 mennesker rundt om mig, mens de kaldte mig luder, fede svin og enkelte truede mig med vold. Det var virkeligt skræmmende - alt sammen, fordi jeg gerne ville sidde ved siden af min mand. Jeg prøvede at argumentere med, at de da også sad ved siden af kvinder i bussen, men de råbte og truede bare højere og højere,” siger Jaleh Tavakoli, der er iransk indvandrer, til bt.dk.

Til sidst ringede Jaleh Tavakoli til politiet.

”Politiet måtte ekskortere mig og min mand fra bygningen og køre os bort, fordi stemningen var så oppisket. De tog blot navnet på den unge mand, der havde truet med vold - og ham går jeg ned og politianmelder mandag. Det er virkeligt chokerende,” siger Jaleh Tavakoli til Berlingske Tidende

Politiken hører intet, ser intet

Det lykkedes Jaleh Tavakoli at optage nogen af truslerne, og lydoptagelsen er nu tilgængelig på YouTube.

Du kan høre lydoptagelsen her

Politiken reporterede også fra mødet med Sheikh Khalid Yasin. Det lykkedes dog Politikens udsendte journalist Jakob Sheikh at overse truslerne mod Jaleh Tavakoli. I stedet nøjedes Politikens udsendte med at konstatere:  

”Der er plads til alle, har arrangørerne (af mødet med Sheikh Khalid Yasin, red.) bebudet op til aftenens foredrag. At dømme på publikumsskaren ser budskabet ud til at holde stik.”

(”Omstridt imam gav moderat muslimsk opsang”, Politiken 19. februar 2010)

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg