"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ingen tiltale mod Nekschot

22. september 2010 - Artikel - af Katrine Winkel Holm

Efter to et halvt års venten fik den hollandske karikaturtegner, kendt under pseudonymet Gregorius Nekschot, endelig en afgørelse på sin sag

Fri for tiltale fordi tegningerne ikke er online

Tirsdag meddelte den offentlige anklager, at Nekscot ikke vil blive tiltalt for sine “diskriminerende tegninger”. Begrundelsen er, at tegningerne ikke længere ligger på Nesckots hjemmeside. Til gengæld kan man finde en af dem på Sappho netop nu. Som yderligere begrundelse gives, at Nekschot allerede har tilbragt halvanden dag i fængsel i 2008. Nekschots advokat meddeler, at Nekschot er lettet over at hans pseudonym ikke er blevet afsløret, men skuffet over, at der ikke er kommet klarhed over, hvad der er tilladt og ikke tilladt at tegne. Nekschot, der deltog i Trykkefrihedsselskabets humorkonference sidste lørdag, er nu fri for tiltale. Men at dømme efter begrundelsen kun indtil han næste gang lægger en ”diskriminerende" tegning på sin hjemmeside.

Kilde: Radio Netherlands Worldwide

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg