"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Huxi-dialogen fortsætter

26. maj 2009 - Den løbende - af Helle Merete Brix

26. maj 2009 Huxi Bach, studievært på Ugerevy på P3 har bedt om at få denne kommentar optaget på Sappho. Den er et svar til redaktør Helle Merete Brix´s kommentar: "I Huxis verden".

Kære Helle, tak for linket. Jeg læste kommentaren, som jeg læste med stor iver! Den er vældig festlig, men der er et par ting jeg kunne tænke mig at kommentere:

Jeg kan fornemme, at du har researchet lidt på mig. Det er fint... men du er kommet lidt hurtigt om ved det. Jeg er faktisk blevet smidt ud af Danmarks Journalist Højskole, og som sådan tror jeg ikke DJH vil kalde mig journalist. Noget jeg da heller aldrig kalder mig selv!

Men dit udtryk formodningsjournalistisk kan jeg godt lide! Det lyder sjovt. Og samtidig påpeger det et ander problem i din artikel: du skriver om vores program som var det en TVavis special om Trykkefrihedsselskabet. Det er vigtigt at holde sig for øje at vi er et satire-program. Ikke et nyhedsprogram. Og som du selv påpeger bedriver vi formodningsjournalistisk (vi har ikke selv kunne sætte så fint et ord på det indtil nu...). Med andre ord: min gæst og jeg snakker frit fra leveren om ugen der er gået. Hvad synes gæsten? HVad synes jeg? Men ingen journalistiske analyser eller noget velovervejet i den dur. Vores primære formål, er at få lytterne til at grine! Trykkefrihedsselskabet blev nævnt i en bi-sætning, men jeg synes du får det til at lyde som vi var midt i en temalørdag om TF.

Jeg er bange for, at du tillægger Ugerevy mere autoritet end vi kan bære. Vores faste indslag inkluderer: "Nyt Fra Gud", "Dyrenyt - om dumme dyr". Og ikke mindst: "sexede grøntsager". Plat - bestemt. Men også et vink med en vognstang om, man ikke skal basere sin saglige viden om ugen der er gået på, hvad man får at vide i Ugerevy!

Således mener jeg, at du gør dig skyldig i at samme fejl, som du beskylder mig for. Du har ikke sat dig ordentligt ind i hvad Ugerevy er!

En anden ting jeg ikke helt forstår er denne sætning:

"Jeg besluttede mig for, helt i pagt med tidens trend, at jeg ville gå i dialog med Huxi."

Er dialog nu en trend? Dialog er vel sådan set en gammel opfindelse - jeg mindes i hvert fald platons dialoger.. og han er da en ældre herre!

Hvor om alting er, så er jeg glad for at vi - trend eller ej - kan have denne dialog. Og jeg håber at du vil lytte til Ugerevy så tit du kan. Det er ikke sikkert du bliver klogere. Men måske kommer du til at grine!

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg