"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

H, S og L: Nyt fokus i integrationsindsatsen

28. oktober 2010 - Artikel - af Pertinax

Hån, Spot & Latterliggørelse kan i dag afsløre nyt fokus i integrationsindsatsen: I stedet for at integrere muslimer i den danske befolkning, skal indsatsen nu fokusere på at integrere danskerne i islam.

Lærenem regering

Blandt den siddende regerings mange fortræffeligheder bør især to fremhæves: Den holder ud og den er lærenem.

Således har det blot taget den 10 år og udgifter svarende til et lignende antal Øresundsbroer at erkende det umulige i at integrere mennesker, der ikke vil integreres. Men nu er det gået op før Løkke og hans folk, at man altså ikke kan forlange integration af muslimer, når deres profet har sagt, at det vil sende dem i helvede.

Men denne erkendelse har ingenlunde fået regeringen til at opgive integrationspolitikken. Den er blot blevet vendt om. I stedet for at integrere muslimer i den danske befolkning, skal indsatsen nu fokusere på at integrere danskerne i islam.

"Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må vi sende muhammedanerne ud i bjergene," siger en kilde tæt på regeringen.

Gadekamp

Der findes ganske vist allerede 29 ghettoer, men meget få danskere har haft lyst til at lade sig integrere i dem.

"Nu går vi en anden vej," siger kilden, som påpeger, at Danmarks areal er på 44.000 km2, og at der findes 250.000 muslimer i landet. Dvs. at der kan blive fem pr. kvadratkilometer. Men i virkeligheden ser regnestykket betydeligt bedre ud, for store dele af landet er jo ikke eller blot tyndt beboet, og har derfor ikke behov for så mange.

"Kan vi blot få anbragt to-tre troende og beslutsomme familier i hver gade i landet, skal integrationen nok komme af sig selv," mener regeringskilden.

Som statsminister Lars Løkke Rasmussen forklarede til onsdagens Jyllands-Posten: "Det, som jeg forsøger at gøre, er at flytte værdikrigeren ned og lave noget gadekamp." I regeringen regner man dog ikke med, at der bliver tale om nogen voldsom kamp, da muslimerne er meget bedre til at slås end danskerne, og den peger i den forbindelse på foregangsmænd som Blågårdsbanden, gadekæmperne fra Nordvestkvarteret og værdikæmperne fra Vollsmose.

"Det er folk, der kan få noget fra hånden," konstaterer regeringskilden.

Udfasning af leverpostej

Regeringen er udmærket klar over, at mange kritikere ikke levner det nye integrationsudspil mange chancer, men Sapphos kilde peger på, at man denne gang vil starte med de små. Et af regeringens 32 nye integrationsforslag har netop til hensigt at få alle muslimske børn i børnehave, således at danske børn allerede fra de er små kan lære at blive integreret. Det vil, håber man, medføre en gradvis udfasning leverpostej, kønsblandede toiletter, sang og musik og andet, som er vederstyggeligt for islam.

Der vil derfor næppe gå mange år, før hver eneste børnehave i landet er fuldt integreret, håber regeringen.

Sapphos kilde regner i øvrigt med, at den nye integrationspolitik snart vil medføre en anden tone i den offentlige debat, som vil kunne rette op på Danmarks blakkede omdømme i Mellemøsten.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg