Global Jihad er året vigtigste bog.
Jeg har savnet denne bog i årevis i debatten, især som journalist.
Den er meget oplysende i ordets bogstaveligste forstand.
Skal man belyse et emne, er det ikke nok at høre holdninger, der skal også fakta til.
Religionsdebatten i Danmark er langt mere præget af holdninger end undersøgende journalistik.
Det er ikke noget, medierne bruger ressourcer på, selv om det er religion, der sætter den politiske dagsorden mange steder i verden i øjeblikket.
Selv om man ikke kan være i tvivl om, at denne bog er en advarsel, et wake-up call, og repræsenterer holdninger, så dokumenterer forfatterne alt, hvad de siger. Det er bogens store styrke.
Følsomt, fortiet og fornægtet
Det er meget imponerende stykke kildearbejde, der er blevet udført.
Bogen dokumenterer, at islam har et DNA, som er programmeret til at opbygge et imperium.
Religionen er mere et redskab til at bygge en stat end en individuel spiritualitet.
Forfatterne understreger, at der er mange moderate muslimer, men at de ikke er i stand til at reformere islam.
Og de argumenterer for, at islamisterne har flere og stærkere teologiske argumenter at hente i Koranen end de moderate har. Og viser det ud fra teksteksempler i Koranen og fra imamernes udtalelser i debatten.
Bogen er faktisk afslørende i bedste Ekstrablads-stil!
En anden vigtig kvalitet ved bogen er, at der findes så få værker om global jihad på dansk.
Det skyldes formodentlig, at emnet er følsomt, fortiet og fornægtet.
Her i Vesten, og særligt i Danmark, tror man på, at alle andre mennesker i sidste ende vil komme til at tænke som os. Vi synes næsten det må være en naturlov, at alle vil rette ind efter vores tankegang.
Det er ikke sikkert. Slet ikke.
Når det gælder religion, er vi med vores sekularistiske syn på samfundet undtagelsen og den store verden, hvor religionen fylder mere og mere, reglen.
De farligste
Massoud har flere gange sagt til mig, når vi har talt sammen, at det er lige før, at de farligste i debatten ikke er de islamister, der siger, hvad de vil, men alle de kommentatorer, der siger det, folk gerne vil høre: nemlig at demokratiet i Mellemøsten er lige om hjørnet, selv om vi med det blotte øje kan se, at det er det modsatte, der sker:
Kristne forfølges, kvinder undertrykkes, og Det Muslimske Broderskab har brudt alle valgløfter, som var demokratiske (også herhjemme). Det er radikale kræfter, der har fået magten.
Den europæiske verden vil ikke se det i øjnene. De, som siger det, betragtes som højreradikale og onde mennesker.
Det skyldes, at troen på demokrati og tolerance har antaget religiøse dimensioner.
Derfor kan vi ikke længere se billedet klart – vores egen drøm står i vejen,
Det er denne blindhed – denne venden det døve øre til virkeligheden – som bogen gør op med.
Tak for det.
Iben Thranholm er teolog, journalist og forfatter
