”Vi har skam haft ytringsfrihed i meget lang tid, og – øh - det er vi stolte af” – peb Keir Starmer, da han på en pressekonference med Donald Trump i Skotland i slutningen af Juli mest af alt lignede en forsømmelig skoledreng til samtale hos rektor. Starmer ville svare på den amerikanske regerings kritik af Englands censurpolitik, indskrænkningen af ytringsfrihed på sociale medier, og den engelske regerings kontroversielle Online Safety Act. Trump advarede direkte Starmer mod at censurere ham selv, andre amerikanske borgere eller firmaer og Starmers uærlige svar gentog kun hans spage genmæle på vicepræsident J. D. Vances velbegrundede kritik i februar 2025. Og det vil ikke overbevise nogen. For Starmer kan ikke på den ene side bekende stolthed over Englands frihedstradition, samtidig med at han på den anden side nedbryder frihedsrettigheder og indfører autoritære indgreb i ytringsfriheden. Kort efter mødet med Trump i juli frigav kongresmedlem Jim Jordan en række afslørende dokumenter fra retsudvalget i Repræsentanternes Hus, der viser Starmer-regeringens autoritære censurpolitik – og trækker bukserne ned på Englands upopulære statsminister. Jordan afslørede således, hvordan Starmer efter sidste sommers muslimske terrorangreb i Southport lagde pres på techgiganter som bl.a. Facebook og Google for at gennemtvinge yderligere og skærpet censur mod enhver kritik af regeringens udlændingepolitik og retssystemets dobbeltmoral i England.
I et sommerinterview med Kasper Støvring kaldte vi i Trykkefrihedsselskabet England for: ”… et af de mest ufrie lande i Vesteuropa” og hvis man er i tvivl om, hvad det konkret indebærer af grotesk, autoritære indgreb fra Englands Tankepoliti mod almindelige borgeres ytringer, kan man f.eks.se denne video af Paul Watson, hvor han bl.a. viser videodokumentation fra historien om en 54-årig bedstemor, der blev opsøgt af engelsk politi, fordi hun på sociale medier havde tilladt sig at kritisere lokale byrådsmedlemmer fra Labour-partiet. Og den slags historier er det tusindvis af i England for tiden. En anden af de mest opsigtsvækkende lige nu er stadig engelske myndigheders autoritære forfølgelse af Tommy Robinson. Forleden måtte engelsk politi opgive at fængsle ham for et påstået overfald i sidste uge på St. Pancras station i London, fordi videoovervågningen fra stationen viser, at Robinson handlede i selvforsvar. I stedet forfølger Englands Tankepoliti nu Robinson for nogle samfunds-og regeringskritiske opslag på X fra 2024:
Tommy Robinson blev forleden arresteret og underkastet politiforhør for ytringer på det sociale medie X. I det ene opslag tog han afstand fra Hamas og i det andet opslag kritiserede han en udvikling, skildret i en Daily Mail historie om en skole i London, hvor ingen skolebørn længere har engelsk som modersmål. I opslaget stillede Robinson det sarkastiske spørgsmål: ”Skal vi fejre dette som mangfoldighed?” – og det mener engelske myndigheder åbenbart skulle være såkaldte ”onde tweets”, der iflg. regeringens censurlove – herunder bl.a. Online Safety Act fra 2023 - skulle udgøre noget strafbart og kriminelt. ”Påstår du, at disse piger ikke er cockney-piger?”, spurgte stasiofficeren inkvisitorisk Tommy Robinson under hans forhør og gjorde det klart, at det iflg. engelsk lov ville være en kriminel og strafbar ytring. På spørgsmålet fra Robinson om, hvorfor Daily Mail så ikke skulle straffes for at have bragt historien om Kobi Nazrul Primary School i London svarede betjenten, at statsbetalte medier og journalister er undtaget fra de engelske censurloves bestemmelser. Men at Robinson som borgerjournalist altså kan straffes for disse ytringer. Og det er jo ret afslørende. Ingen af Robinsons angiveligt strafbare ytringer er blevet censureret på det sociale medie X – men det vil Starmer-myndighederne lave om på.
Udviklingen i England er skræmmende: Groft udemokratiske indgreb i ytringsfriheden, fængsling og kriminalisering af borgere for helt demokratiske synspunkter og ytringer, som blot ikke billiges af landets magtelite i politik og medier:
England er - desværre - en Stasi-stat.
