Den fredsommelige bydels Wardman Park Marriott Hotel dannede også rammerne for sammenslutningen af de nordamerikanske mellemøstforskere, The Middle East Studies Association in North America’ (MESA) årsmøde i dagene 19.-22. november 2005
Jeg havde lejlighed til at deltage på årsmødet og tillader mig at indbyde Dem til en vandring gennem hotellets forskellige etager, som bød på varierende grader af kedsomhed. Og hvis De ingen indvendinger har, indleder jeg denne færden i hjertet af Helvedet, som i Marriotts geografi svarer til stueetagen. Er De interesseret i moderne arabisk fiktion? Så var mødelokalet Virginia C klar til at tage imod, og hvorfor ikke slippe sig løs i paneldebatten om "Women and Gender in the Abbasid Period"?! Burkaer til den unge Frøken?! Så skulle De have overværet panelet: "Comparative Perspectives on the Politics of Muslim Women’s Dress"! Nej, nej og atter nej!
Under MESA’s årsmøde var der et hundrede og en og halvfjerds paneldebatter dækkende alle tænkelige Mellemøstrelaterede temaer fra yemenitisk tæppevævning til rumforskning. Er man derimod interesseret i ting som kan mistænkes at være af almen interesse var der ikke andet for end at lade sig nøjes med et enkelt panel om den amerikanske tilstedeværelse i Irak! Terrorisme? Eksisterer ikke for den amerikanske mellemøstforsker! Et enkelt panel om det iranske atomprogram blev det også til i sidste øjeblik.
Hvis der fandtes et helvede må der sikkert også have været en Skærsild og et Paradis, ræsonnerer De sikkert. Det gælder bare ikke MESA, hvor alt blev værre. Bogudstillingen i hotellets underetage bød ikke på nogen faglitterære sensationer, selvom der var enkelte interessante titler om Hizbullah-militsen. Det ældre iranske ægtepar, Hr. og Frue Shirzâd som på syv og tyvende år holder liv i deres forlag Ibex og boghandelsvirksomhed var bogudstillingens eneste lyspunkt. Nogle dage før konferencen havde jeg opsøgt dem i deres hjem i Bethesda uden for D.C. Seks behagelige timer, og femten bøger senere kørte den brave eksdiplomat mig til metrostationen så jeg kunne vende tilbage til hotellet. På konferencen købte jeg derimod ingen bøger.
Måske havde Martin Kramer og Giles Kepel alligevel ret i deres kritik af Mellemøstforskningens miserable tilstand i USA. Den megen fokus på gender studies, og den altdominerende interesse for den israelsk-palæstinensiske konflikt bortleder opmærksomheden fra alle andre temaer som også fortjener videnskabeligt interesse. Derfor, foregår al sikkerheds-, internationalpolitik og terrorforskningen på de samfundsvidenskabelige fakulteter og ikke mindst hos de politiske tænketanke i USA. MESA-præsidenten, den iranske Professor Ali Banuazizi brugte da også sin presidential address på at kritisere fraværet af forskning i selvmordsterrorisme blandt mellemøstforskerne.
Nu hvor talen falder på terrorisme mødte jeg vores egen terrorismeekspert Lars Erslev Andersen og lektor Martin Hvidt, som jeg begge kender fra Syddansk Universitet. Lars kendte en cigarsalon, som viste sig at være lukket. I stedet blev det til en ungdommelig restaurant, hvor vi drak et par øl. Den virkelige terror var man udsat for på hotellet: Gender studies…!
Relevant litteratur:
Kepel, Giles (2004): "Politics is Death to American Mideast Studies". Financial Times. December 22nd.
Kramer, Martin (2001):Ivory Towers on Sand. The Failure of Middle Eastern Studies in America. Washington D.C.: The Washington Institute for Near East Policy
