Dommen over Marine Le Pen
Mandag den 31. marts 2025 faldt der dom ved retten i Paris, afdelingen for økonomisk kriminalitet, ledet af retspræsident Bénédicte de Perthuis. Lederen af Rassemblement National, Marine Le Pen, blev kendt skyldig i misbrug med EU-midler i perioden 2004-2016 ved at oprette fiktive stillinger i Europa-Parlamentet og overføre midlerne til partiets aktiviteter i Frankrig.
Marine Le Pen er blevet idømt fire års fængsel, heraf to år ubetinget, og hun forbydes at stille op til politiske valg de næste fem år. Hun forhindres derved i at stille op til præsidentvalget i 2027. Dommen træder i kraft med øjeblikkelig virkning, idet retspræsidenten mente, at Le Pen kunne finde på at gentage sin brøde og det måtte frygtes, at en dømt politiker vil forårsage opstande.
Fratagelsen af valgbarhed kan ikke ankes. Fængselsdommen kan ankes og vil i praksis skulle afsones med fodlænke.
Udover Marine Le Pen er otte andre EU-parlamentarikere samt tolv ansatte i Rassemblement National kendt skyldige i underslæb.
Sapin-2-loven
Der henvises i domsudskriften til Sapin-2-loven. Loven er opkaldt efter den tidligere økonomiminister, Michel Sapin. Loven blev indført i 2016 for at styrke kampen mod korruption ved at give strengere straffe for økonomiske forseelser.
Dagen efter domfældelsen mindede Michel Sapin om, at Sapin-loven ikke fratager den skyldige sin valgbarhed per automatik, men at det er en sanktionsmulighed, som dommeren skal tage med i sine overvejelser. Herudover trådte Sapin-loven først i kraft den 11. december 2016, mens det seneste af de kriminelle forhold fandt sted inden da, den 15. februar 2016. Loven bør ikke anvendes med tilbagevirkende kraft.
Tidligere generalsekretær for forfatningsdomstolen er chokeret
Jean-Éric Schoettl er forhenværende generalsekretær for den franske forfatningsdomstol. Da anklagemyndighedens krav forelå i november 2024, var Schoettl enig i, at der er begået et lovbrud, der skal straffes, men han var bekymret over kravets strenghed og karakter.
EU-midlerne er ikke gået til personlig vinding eller til andre end dét parti, som de var tiltænkt. Og da den fratagne valgbarhed skal træde i kraft øjeblikkeligt, påvirker det den igangværende præsidentvalgkamp, idet der skal vælges ny præsident i 2027. Inden en eventuel appel ville kunne behandles, er skaden allerede sket.
Rassemblement Nationals 11 millioner vælgere (og andre) vil uundgåeligt tænke, at straffen er ideologisk motiveret for at smide Marine Le Pen ud af politik.
Inden denne retssag var det underforstået, at uretmæssig tilegnelse af offentlige midler var for egen vindings skyld. Denne retspraksis ændredes imidlertid i 2017, uden at lovgiverne havde ytret ønske herom. Nu omfattes en uretmæssig ansættelse af parlamentariske assistenter af samme lovgivning.
Justitsministeren og senatslederen kritiserer dommen
Justitsminister Gérald Darmanin fra midterpartiet Renaissance var chokeret, da han i november 2024 hørte anklagemyndighedens krav om fem års fængsel og fem års fratagelse af Le Pens valgbarhed. ”Le Pen skal slås ved stemmeurnerne og ikke andre steder.” Han tilføjer: ”Frygt ikke demokratiet og lad være med at gøre afstanden endnu større mellem ”eliten” og det store flertal af vores landsmænd.”
Gérard Larcher, der er republikaner og leder af senatet, henviser til Sapin-2-loven: ” I 2018 var der 440 domme med fratagelse af valgbarhed, mens antallet i 2022 var 8.857! (…) Man kan spørge sig selv, om vi ikke befinder os i en form for yderlighed, mens målsætningen var fremme af demokratiets sundhed og gennemsigtighed. Er målet nået? Er denne lov afstemt i forhold til det ønskede formål? Jeg mener, at situationen her otte år efter lovtekstens vedtagelse kalder på en evaluering.” Han tilføjer: ”Retsvæsenet anvender de vedtagne love, men når man forhindrer visse folkevalgte i at deltage i et lands demokratiske liv, så stiller man sig også et spørgsmål, der ikke er uvæsentligt. Hvis loven går for langt, skal lovgiveren kunne korrigere den.”
Andre politikeres reaktion på dommen
På den politiske venstrefløj er holdningen generelt, at alle er lige for loven, og at man derfor skal respektere rettens afgørelse. En undtagelse er socialisten Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise. ”Beslutningen om at afsætte en folkevalgt bør træffes af folket”, siger han. ”I en retsstat har alle ret til at appellere. Hvis man nægter Marine Le Pen dén ret, vil alle blive nægtet dén ret, og det vil være en fejltagelse.” Mélenchon havde anset Le Pen for at blive sin hovedmodstander under præsidentvalgkampen i 2027.
Med sin kritik adskiller Mélenchon sig fra resten af venstrefløjen. Socialisten Chloé Ridel kritiserer Mélenchons udtalelser: ”Du gør sagen personlig og gør vores retssystem, der i forvejen er under angreb, sårbart.”
Der er muligvis ikke kun principielle, men også personlige, overvejelser bag Mélenchons udtalelser. Undersøgelsesdomstolen vurderer i øjeblikket, hvorvidt han i perioden 2013-2017 begik lignende forseelser i Europa-Parlamentet.
Flere politikere fra republikanerne har kritiseret dommen: Laurent Wauquiez, der er leder af den republikanske gruppe i Nationalforsamlingen, siger, at det er ”en meget streng og usædvanlig afgørelse”. Han uddyber: ”Det er ikke sundt i et demokrati, at en folkevalgt forbydes at stille op ved et valg. De politiske debatter bør afgøres ved stemmeurnerne”. Éric Ciotti, der er tidligere partileder for republikanerne og nu medlem af den højreorienterede gruppe UDR, siger: ”Det er ikke en simpel dysfunktion, det er et system, der tilraner sig magt for systematisk at kunne distancere enhver kandidat, der befinder sig for langt til højre og står til at vinde”. François-Xavier Bellamy, der er EU-parlamentariker for republikanerne, mener, at ”det er en sort dag for det franske demokrati”.
Fra partiet Reconquête siger partileder Éric Zemmour: ”Det er ikke op til dommerne at beslutte, hvem folket bør stemme på”.
Fra udlandet fik Marine Le Pen hurtigt opbakning fra Rusland, fra Ungarns premierminister, Viktor Orban, Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, og fra Elon Musk i USA.
Stadig tiltro til Rassemblement National
Den store vælgertilslutning til Rassemblement National i befolkningen gør rettens afgørelse kritisk.
Ifølge en meningsmåling mener 60% af franskmændene ikke, at Marine Le Pens dom skader Rassemblement National, og 60% af partiets vælgere foretrækker tronarvingen, Jordan Bardella, fremfor Marine Le Pen.
Partiet har appelleret dommen, der skal for retten igen i sommeren 2026.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
