For journalister er der kun én ting værre, end at børn og andre civile bliver dræbt i krig, og det er, at journalister dræbt i krig. Journalister er nemlig i den bedste af alle verdener hele verdens årvågne, sandhedssøgende og afslørende øjne og øren. I den værste af alle verdener forfølger blodtørstige tyranner og deres væbnede lakajer derfor med størst nidkærhed journalister.
Journalisters yndlings-oplysning i kategorien ”vidste-du-at…” er, hvor mange journalister, der er blevet dræbt inden for et afgrænset tidsrum i et krise- eller krigsramt område. Ifølge Aljazeera er 275 journalister blevet dræbt af den israelske hær i løbet af 22 måneder, 271 af dem såkaldte palæstinensere.
Fordømmelsen af Israel er massiv. Også fra FN. Herfra fulgte en skarp fordømmelse fra generalsekretær Antonio Guterres oven på to israelske granatangreb på Nasser-hospitalet i Khan Younis den 25. august, hvorved seks journalister blev dræbt, fire af dem ansat af den Qatar-betalte TV-kanal Aljazeera, de to andre af Associated Press og Reuters.
Hamas som benbrækkere
Den udbredte opfattelse er, at Israel bevidst går efter journalisterne i Gaza for at blokere sandheden om folkedrabet. Vestlige journalister beklager, at de ikke har adgang til Gaza – hvad de i virkeligheden nok ville betakke sig for at få. Men hvis de nu skulle blive taget på ordet, og den israelske hær slap dem ind i Gaza By, ville de ikke bare være i fare for at blive ramt af israelske projektiler, men også for at blive udpeget af Aljazeera’s ”journalister” som zionistiske agenter og propagandister og derefter blive skudt eller bare få brækket benene af Hamas-krigere.
Det var nemlig en skæbne, som overgik en palæstinensisk journalist. Resultatet af Hamas’ brutale håndtering af censur og afstraffelsen af ham kan du se på YouTube her. Såret af skud og med brækkede ben er han nu delvist lam. The Free Press har bragt interviews med anonyme palæstinensere, som beretter, at ingen journalister får lov at arbejde uden Hamas’ godkendelse. Og så er det lige meget, om de rapporterer til BBC, AP eller Danmarks Radio.
Aljazeera som Hamas-stikker
Flere kilder i videoen hævder, at Aljazeera-journalister fungerer som stikkere for Hamas. Særlig berygtet var Anas al-Sharif, som i The Free Press’ video på Youtube ses i et direkte interview med en såret, ældre mand på et hospital. Da manden i stedet for at fordømme jøderne klager over, at Hamas gemmer sig blandt civile, bliver interviewet afbrudt midt i en sætning.
Anas al-Sharif nåede at blive lidt af en reporterstjerne i den arabiske verden med over 500.000 faste følgere. ”Vores tapreste reporter”, lød det fra Aljazeera, og Reporters Without Borders klagede igen. Israel fremlagde ellers erobrede dokumenter, som angiveligt viste, at Anas al-Sharif og fem andre navngivne Aljazeera-reportere var aktive medlemmer af Hamas. Anas al-Sharif var ifølge dokumenterne medlem af en Hamas-raket-enhed fra 2013 med Hamas-id-nummeret 305243 og senere af eliteenheden Nukhba, som var forreste i pogromen 7. oktober. Israelerne fik ram på alle fem, mens de sad og drak te med deres Hamas-kumpaner i et telt uden for et hospital den 10. august.
Aljazeera er pot og pande med Hamas
Det er stærkt naivt, fordummende for offentligheden og skadeligt og farligt for Israel, at journalister uden for Gaza viderekolporterer påstande og filmoptagelser inde fra Gaza uden at oplyse, hvad der er komplet indlysende: at i de områder af Gaza, som Hamas eller Palæstinensisk Islamisk Jihad kontrollerer, udøver de en jernhård og til tider dødbringende pressecensur. Ligesom ingen ansættelse af hverken skolelærere, sundhedspersonale eller den laveste chauffør (for den vestlige verdens penge) sker uden Hamas’ accept, således kan ingen såkaldt journalist rapportere frit og uafhængigt i Gaza uden fare for sit liv.
Aljazeera er pot og pande med Hamas. Uden Hamas’
Vestlige feltmadrasser
Aljazeera står for den stærkeste indflydelse i den arabiske verden – ja, Aljazeeras polerede overflade i den engelsksprogede udgave, facade-finpudset af journalistiske luderkarle og feltmadrasser fra angelsaksiske medier, bestukket med olie- og blodpenge fra de stenrige beduiner i Qatar, har endda med tiden opnået høj anseelse og troværdighed blandt vestlige mediers journalister.
Men gå dog selv ind og se Aljazeera’s dækning: den er værre end de værste vestlige mediers ensidige tilgange til konflikten, og det siger ikke så lidt.
Terrorister forklædt som journalister
Jeg tror ikke et øjeblik på, at Israel går målrettet efter journalister, fordi de er journalister; Israel går målrettet efter sine fjender, uden hensyntagen til at de forklæder sig som journalister.
Men selv neutrale og afbalancerede journalister i Gaza ville heller ikke med nogen rimelighed eller sandsynlighed kunne påberåbe sig en særlig beskyttelse og tryghed i en krig, der nødvendigvis må være skånselsløs, kaotisk og føres fra gade til gade og fra hus til hus. Omkommer de, må det henregnes til collatteral damage.
Og der var nok også journalister fra Völkische Beobachter, Der Stürmer og Asahi Shimbun, som mistede livet, uden at de selv var direkte mål for de britiske og amerikanske bomber, der faldt over Hamborg, Dresden og Tokyo; men de var også selv ude om det.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
