"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Dramatisk aften med Lars Vilks

14. oktober 2007 - Artikel

Som det er fremgået af store artikler i dagspressen, blev Trykkefrihedsselskabets støttearrangement for tegneren Lars Vilks og avisen Nerikes Allehanda i Dansk Forfatterforening den 2. oktober et sandt tilløbsstykke. Tilmed i den grad, at det blev nødvendigt at sige nej til mange, der gerne ville have været med.

Alle de indbudte talere mødte op – Kåre Bluitgen, Helle Merete Brix, Uwe Max Jensen, Naser Khader, Lisbeth Knudsen, Nasim Rahnama. Flemming Rose, Tøger Seidenfaden og Kurt Westergaard.

Også aftenens hovedperson, Lars Vilks, var der. Det var ganske vist ikke annonceret, men som Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard sagde i sin velkomst, så vidste arrangørerne faktisk ikke, at han kunne komme, før meget sent i forberedelserne. "Og havde vi vidst det, ville vi ikke have fortalt det," udtalte Hedegaard med henvisning til det store sikkerhedsopbud fra PET, der havde været nødvendigt for mødets afholdelse.

Aftenens bedste underholdning stod Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden for. Efter at have udtalt, at beskyttelsen af ytringsfriheden er en ren politiopgave, rettede han et frontalt angreb på Trykkefrihedsselskabet for at snylte på ytringsfriheden, hvorefter han udvandrede.

Arrangementet blev dækket af flere aviser, bl.a. også af Sydsvenska Dagbladet, ligesom den minderige aften er optaget på video. Kunne man ikke selv være til stede, kan man klikke sig ind på nedenstående links.

Desværre har vi måttet fjerne to links til videooptagelsen, idet www.video.google.com, der hoster disse links, har valgt at anbringe et link til en nazistisk organisation, som kommer frem, når man klikker sig ind på Trykkefrihedsselskabets arrangement.

Trykkefrihedsselskabet er ved at undersøge, hvad baggrunden kan være.

Artikel: Weekendavisen, "En københavnerbegivenhed"
Artikel: Berlingske Tidende, "Støtte til svensk Muhammed-tegner"
Artikel: Jyllands-Posten, "Skidt kommer til ære"
Artikel: Jyllands-Posten, "Både censur og selvcensur trives"

Efterlysning
Desværre mistede en mødedeltager sin frakke. Der er tale om en sort lakfrakke med kitfarvet foer, hætte og opslag på ærmerne og med en lille indvendig lomme til mobil. Hvis nogen ved en fejltagelse har fået frakken med hjem, så giv Helle Merete et ring på mobil 22 92 70 46.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg