"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Det er de voksne, der bærer ansvaret for, at krænkelsesideologien vinder frem på universiteterne

23. januar 2019 - Artikel - af Aia Fog

Den er på tide, at den anklagende finger rettes mod de voksne, der har svigtet de unge i deres velmenende, men også farlige opdragelses-cocktail af curling-principper og hensynsbetændelse. De har svigtet de unge ved at give dem en falsk opfattelse af, at de er omnipotente, at de kan stille krav, og at de altid har ret. Og når det så løber helt af med de unge – som i dette tilfælde – svigter man dem igen, når man føjer dem af bare skræk for at blive upopulær.  

 

Den på en gang groteske og farlige krænkelsesideologi, der de seneste år har vundet fodfæste på en række amerikanske universiteter, som har indført safe spaces og trigger warnings for såkaldt krænkende ytringer, lader nu til også for alvor at have slået rod i den danske universitetsverden.

De seneste måneder har således budt på en række historier, hvor studerende har haft held til at tryne deres undervisere med absurde krav til deres undervisning og ditto krav om restriktioner i forhold til adfærd og ytringer i forbindelse med aktiviteter knyttet til universiteterne.

Alt sammen med det formål at eliminere ytringer, der kan opleves som krænkende af de unge:

Først lykkedes det tre jurastuderende at indføre forbud mod udklædning som mexicanere og cowboys til rusfesterne på Københavns Universitet. Samme sted blev en lektor indkaldt til tjenstlig samtale fordi nogle studerende havde klaget over, at han ikke havde respekt for deres køn og at etniske minoriteter blev overset. Så blev der indført forbud mod afsyngning af Den danske sang er en ung, blond Pige på CBS, og senest har biologistuderende på KU klaget over en lektors brug af eksempler med han/hun i undervisningen. Det var ekskluderende i forhold til studerende, der ikke identificerer sig med de to køn.

Man kan, med rette, korse sig over de unges fuldstændig urimelige krav og den krænkelsesparathed, de er udtryk for. Navlepillende selvoptagethed er ganske vist et ret udbredt fænomen blandt umodne unge, men det er nyt, at de kan få så meget medløb på deres selvsikre og grænseoverskridende krævementalitet.

For er de unge forkælede og megalomane, så er de voksne feje og uansvarlige – og det er langt værre.

Ikke én gang har de voksne, forældregenerationen, her i skikkelse af lektorer, professorer og univeristetsledelserne, sat deres fod ned, sagt stop og sat de studerende på plads. Tværtimod har vores fineste universiteter indført krænkelsespolitikker og uddelt tjenstlige påbud og advarsler, så undervisere nu giver køb på deres metode- og ytringsfrihed og på stribe ændrer undervisningen for at tækkes disse unge, der tydeligvis ikke har begreb skabt om den bærende præmis for forskning, (ud)dannelse og udvikling: ytringsfrihed.

Den er på tide, at den anklagende finger rettes mod de voksne, der har svigtet de unge i deres velmenende, men også farlige opdragelses-cocktail af curling-principper og hensynsbetændelse. De har svigtet de unge ved at give dem en falsk opfattelse af, at de er omnipotente, at de kan stille krav, og at de altid har ret. Og når det så løber helt af med de unge – som i dette tilfælde – svigter man dem igen, når man føjer dem af bare skræk for at blive upopulær.  

Dagens studerende er morgendagens ledere, og hvis ingen i tide vil sætte grænser for deres krav, tage dem i skole og indprente dem viden om og respekt for vores grundlæggende rettigheder, vil deres hæslige krænkelsesideologi vinde permanent fodfæste, og det vil få fatale følger for vores demokrati.

 

 

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt