"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den muslimske voldtægt af kristne nonner

5. september 2014 - Artikel - af Raymond Ibrahim

Uanset hvor modbydeligt og barbarisk islamiske grupper og individer rundt om i verden har handlet - det være sig Nigerias Boko Haram, Mesopotamiens Islamisk Stat eller Somalias Shabaab - så er der næppe noget mere afskyeligt og kujonagtigt end den muslimske voldtægt af nonner: Forsvarsløse kristne kvinder, der ofrer meget af deres liv til at hjælpe syge og trængende muslimer.

Det seneste eksempel kommer fra Bangladesh, hvis befolkning er over 90% muslimsk. I begyndelsen af juli angreb snesevis af mænd bevæbnet med macheter, knive og jernstænger nonneklostret tilhørende PIME (Det Pavelige Institut for Udenlandsk Mission) i Boldipuku, en landsbymission i det nordlige Bangladesh.

Med ordene af biskop Sebastian Tudu: "nonnerne blev slået og mishandlet, hvilket ophørte, da politiet ankom."

Catholic Online har hele historien:

... omkring 60 mænd forsøgte at plyndre bygningen og voldtage nonnerne. (...) Angriberne bandt først hænder og ben på missionens to nattevægtere og kneblede dem i de tidlige morgentimer. Derefter gennembrød de døren til rummet, hvor den assisterende præst, fader Anselmo Marandy sov. Så plyndrede de klostret beliggende på missionens område. (...) Tre PIME-nonner blev forsøgt voldtaget og blev senere sendt til deres provinsialhus i Dhaka, den nationale hovedstad, hvor de forsøger at overvinde chokket og den psykiske lidelse. "Det er meget trist, at søstrene ikke kan fortsætte deres arbejde for befolkningen, men vore søstre er ikke længere sikre," beklagede Rosaline Costa, en katolsk menneskerettighedsaktivist. Lokale kristne har levet i frygt siden angrebet. Kristne udgør kun 0,8 procent af Dinajpur-distriktets tre millioner indbyggere.

Selv om nogle af de citerede i Catholic Onlines rapport siger, at dette angreb er "uden fortilfælde," er kendsgerningen den, at voldtagne nonner er et fænomen, der går århundreder tilbage.

Ifølge den muslimske historiker Taqi al-Din al-Maqrizi (1364-1442) tilfangetog kalif Marwan II (r. 744-50) under sine angreb på det dengang overvejende kristne Egypten "en række kvinder blandt nonnerne fra flere klostre. Og han forsøgte at forføre en af dem."

Beretningen beskriver, hvordan den trælbundne nonne bedrog ham til at dræbe sig, ved at fortælle ham, at hun havde en magisk olie, der gjorde huden uigennemtrængelig: "Hun tog noget olie og smurte den på sig; derefter strakte hun halsen frem og han slog til med sit sværd, hvilket fik hendes hoved til at flyve. Så forstod han, at hun havde foretrukket døden frem for besudling."

Den koptiske krønikeskriver Severus ibn Muqaffa, som skrev i det 10. århundrede, beretter, at "araberne [dvs. muslimerne] i Ægypten havde ødelagt landet (...). De brændte fæstningerne og plyndrede provinserne, og dræbte en mangfoldighed af de hellige munke, som var i dem [klostrene], og de krænkede et væld af jomfruelige nonner og dræbte nogle af dem med sværdet."

Efter den islamiske erobring af Konstantinopel i 1453 - ifølge øjenvidneberetninger: "Klostrene blev brudt ned. Deres beboere blev dræbt, nonner blev voldtaget, mange dræbte sig selv for at undgå vanære. Drab, voldtægt, plyndring, nedbrænding, trælbinding fortsatte og fortsatte i overensstemmelse med traditionen."

Sådan er historien - slettet som den er i det moderne Vesten, selv mens den gentager sig i dag.

For eksempel i august 2013: Efter at have sat ild til en franciskansk skole i Egypten, "paraderede islamister," med AP's ord, "tre nonner i gaderne 'som krigsfanger'". Og: "To andre kvinder, der arbejder på skolen, blev seksuelt chikaneret og misbrugt, da de kæmpede sig vej gennem en hob."

Desuden viser stigningen i antallet af angreb på kristne nonner over hele den islamiske verden, at de ikke er mere ukrænkelige end andre "vantro" kvinder:

  • Somalia: Som svar på pave Benedikts historiske citater - der, som så mange andre ting i den grad oprørte den islamiske verden - skød muslimer i Somalia den 66-årige nonne, Leonella Sgarbati, i ryggen. Hun havde viet 30 år af sit liv til at arbejde i Afrika. Hendes sidste ord før hun døde på hospitalet var: "Jeg tilgiver; jeg tilgiver."
  • Pakistan: I september 2012 åbnede bevæbnede mænd på motorcykler klædt i grønt (islams farve) ild mod St. Francis Xavier katolske katedral i Hyderabad og myrdede mindst 28 mennesker. Deres umiddelbare mål var en nonne, moder Christina.
  • Libyen: I februar 2013 efter oberst Gaddafis fald, truede islamiske oprørere nonner til at flygte fra landet. De havde været der siden 1921, primært fokuseret på at hjælpe de syge og trængende.
  • Den Palæstinensiske Myndighed: Sidste år sendte nonner fra det græsk-ortodokse kloster i Bethany et brev til den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, hvori de opfordrede ham til at reagere på det stigende antal angreb på det kristne hus, der omfattede stenkast, knusning af glas, tyveri og plyndring af klostret ejendom.
  • Filippinerne: I en artikel, der diskuterer en kirkebombning juledag i en overvejende muslimsk region, kan vi læse, at den ansvarlige jihad-gruppe, "er blevet beskyldt for adskillige bombeangreb på den romersk-katolske katedral i Jolo siden begyndelsen af 2000'erne, og for kidnapning af præster og nonner."
  • Guinea: I juli 2013 under et anfald af pøbel-vanvid blev kristne og deres kirker brutalt angrebet i dette land med muslimsk flertal; omkring 95 kristne blev dræbt og 130 såret. Nonnernes kvarter [i et katolsk område, o.a.] blev plyndret før det blev stukket i brand.
  • Syrien: Islamiske oprørere bortførte 13 kristne nonner og tre tjenestepiger, og holdt dem fanget i tre måneder. De blev endelig frigivet, efter at Bashar-regeringen gik ind på at frigive omkring 150 kvindelige kriminelle i bytte.

Ovenstående eksempler stammer fra flere lande, der har meget lidt til fælles - hverken race, sprog, kultur eller økonomi - kun islam

Alene dette burde sige en del.

Men lige meget. I stedet for at diskutere den islamiske historie og lære, og hvordan disse er forbundet med aktuelle begivenheder - især den umenneskelige behandling af ikke-muslimske "vantro" - afviser den fremherskende vestlige mentalitet simpelthen muslimsk vold som Vestens skyld.

Som Karen Armstrong, tidligere nonne og islam-apologet extraordinaire, siger: "Vi gjorde dette." Armstrong - der forlod nonneklostrets fromhed for at engagere sig i pro-islamisk tomhed - insisterer på, at vi er nødt til at fokusere mere på "muslimsk smerte, muslimsk lidelse".

Disse er, ifølge den venstreorienterede mentalitet, de "virkelige" grunde til, at ikke-muslimske mindretal, uanset hvor de lever nær muslimske flertal, fra islams morgengry til i dag, bliver angrebet og til sidst udryddet.

 

Oversættelse fra The muslim rape of christian nuns, oversat af myislam.dk

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg