"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den fortsatte Robinson-forfølgelse og et freudiansk slip i MSM-andedammen

14. marts 2020 - Artikel - af Michael Pihl

Der fremsættes dødstrusler mod Tommy Robinsons børn. Der rages på hans 8-årige datter i et vandland. Men når han reagerer mod det, er det Robinson som kriminaliseres. Det er ham den er gal med, siger mainstreammedier og magthavere. Hvordan kan det nu være? Et freudiansk slip af Berlingskes journalist, Mads Klitgaard, som mener, at ytringer kan være kriminelle, afslører dog det politiske motiv bag den fortsatte forfølgelse af Tommy Robinson. Og cementerer, at Trykkefrihedsselskabets tildeling af Sappho-prisen til Tommy Robinson ikke alene var demokratisk rigtig, men noget af mest nødvendige, som vi nogensinde har gjort.

Igen afslører Tommy Robinson-sagaens seneste udvikling desværre misforhold i vor demokratiske offentlighed. For det første blotlægges igen den politiserede instrumentalisering af det engelske retssystem i processen mod Tommy Robinson. For det andet afsløres nu igen mainstreammediers forløjede behandling af dette forhold. Alt sammen med baggrund i det politiske formål, at fratage den engelske offentlighed hans stemme, hans islamkritik og hans kritiske reportager om alvorlige sociale problemer og misforhold i det engelske samfund. Misforhold, som mainstreammedierne bevidst fordrejer eller undlader at fortælle om. 

”Jamal Hijazi skiftede skole kort efter overfaldet. Han har sagsøgt Tommy Robinson og kræver 100.000 pund som erstatning for de falske anklager” – skrev Berlingskes Mikkel Danielsen (01.02.20) i en stærkt manipuleret reportage om den såkaldte Jamal-sag. Her fremstillede engelske og danske medier en ung mand fra Syrien som det uskyldige offer for fremmedfjendtlige engelske drenges vold, indtil Tommy Robinson v.h.a. vidneudsagn fra skolebørn og pårørende kunne afsløre, at den syriske dreng havde optrådt voldeligt overfor flere og bestemt ikke var den forfulgte uskyldighed, som den britiske mainstreampresse fremstillede ham som. Se f.eks. dette vidneudsagn om sagen (video nr. 2) fra en skolepige her:

https://www.tr.news/exclusive-update-lawfare-conducted-by-slippery-snakes/

Pigen er i øvrigt anonymiseret i videoen, fordi muslimske bander i lokalsamfundet har optrådt truende overfor flere af de implicerede i sagen – men det fortæller Danielsen og Co. naturligvis intet om.

Til at overbringe Robinson en retsstævning i Jamal-sagen arrangerede et advokatfirma i samarbejde med journalisten og Antifatilhængeren Mike Stuchbery i øvrigt en antifabølle, som samtidig på video truede med at han ville myrde Tommy Robinsons børn. Det var disse mordtrusler fremsat mod Robinsons børn, der senere fik ham til at opsøge Mike Stuchbery for at bede om en forklaring og det var denne baggrundshistorie, som DR og Deadline-journalisten Steen Nørskov undlod at fortælle seerne, da de konfronterede Trykkefrihedsselskabets Aia Fog med en manipuleret anklage for give Sappho-prisen til en mand, der angiveligt uprovokeret opsøgte og truede kritiske journalister på deres privatadresse.

Robinsons kone har imidlertid også lagt sag an mod det advokatfirma, som stod bag aktionen, der førte til dødstrusler mod hendes børn, og nu viser det sig, at det pågældende advokatfirma har opløst sig selv og at dets førende jurist Farooq Bajwa har forladt England – formentlig for at undgå at stå retsligt til ansvar for dødstrusslerne overfor Robinsons familie. Det betyder dog ikke, at Jamal-sagen er opgivet. Flere advokater fører sagen videre med horrible erstatsningskrav mod Robinson – som jo også tjener et politisk formål i sig selv. Én af dem er juristen Mohammed Akunjee, kendt i England som advokat for ISIS-bruden Shamina Begum og for flere muslimske terrorister – herunder bl.a. jihadterroristen Michael Adebolajo, der i sin tid myrdede Lee Rigby. Akunjee er også kendt for at han efter terrorangrebet på Charlie Hebdo på Facebook postede en karikatur, der gjorde nar af den myrdede redaktør Stephane Charbonnier og Mohammaed Akunjee var medansvarlig for dødstrussel- aktionen mod Tommy Robinsons børn. Nu stævner Akunjee Tommy Robinson for astronomiske beløb, som hævn for Robinsons reportager fra Jamal-sagen.

En anden aktuel sag mod Robinson har også frembragt afslørende nyheder på det seneste. Det drejer sig om sagen, hvor Robinson blev anholdt for vold mod en mand, der i et vandland havde raget på hans 8-årige datter – hvor det pædofile sexovergreb mod barnet er bekræftet af videovidneudsagn fra Robinsons datter umiddelbart efter hændelsen:

https://www.tr.news/center-parcs-child-molesting-nonce-has-tommy-arrested/

- og af videokameramateriale fra gerningsstedet – samt i øvrigt af den pågældende gerningsmand, der direkte konfronteret med sin gerning af Robinson med det samme tilstod ”ved en fejl” at have raget på barnet. Her er det efterfølgende kommet frem, at manden, der ragede på Robinsons datter i svømmehallen tilstod, at have ”berørt” hendes bagdel overfor det engelske politi, men at politiet, da de ankom efter tre timer, stort set kun var optaget af at finde vidneudsagn, der kunne bruges mod Robinson. Det engelske politi undlod således at arrestere manden, som startede hændelsen og forsømte at undersøge mandens mobil for evt. belastende fotomateriale. Det fremgår af Robinsons telefonsamtale med politikommisær Hancock, at politiet – trods den 8-årige datters utvetydige vidneudsagn - ikke har arresteret manden, ej heller har beslaglagt hans mobiltelefon for evt. andet belastende børnepornografisk materiale el. lign.

Det barokke ved situationen, hvor en far anholdes for med magt at tilbageholde en mand, der iflg. vidneudsagn fra faderens datter har krænket hende og raget på hendes bagdel, mens gerningsmanden løslades – bliver af danske mainstreammedier slet ikke bemærket. Berlingskes Mads Klitgaard undlod således i sin artikel med den selvafslørende vinkel: ”Vandt trykkefrihedsprisen – nu er han anholdt for overfald” (03.03) ganske at nævne baggrundshistorien om krænkelsen af Robinsons datter – indtil Lars Andersen lavede denne kritiske video om artiklen, hvorefter krænkelsen af det 8-årige barn nævnes i én sætning og fremstilles som en ikke-underbygget påstand fra Robinson:

https://www.youtube.com/watch?v=aUAobWtFWOY 

Mads Klitgaards stærkt vinklede artikel indeholder i øvrigt en selvafslørende sætning. Et slags freudiansk slip. Hør her:

”DR inviterede også Trykkefrihedsselskabet og Tommy Robinson i ’Deadline’ til et interview om, hvorfor netop Tommy Robinson skulle have en pris for noget, der mødte kritik for at være fascistisk – og om Tommy Robinson kunne forstå, hvorfor Facebook slettede hans profil på grund af hans kriminelle forhold og ytringer”.

Tommy Robinsons - ”kriminelle … ytringer”? Hvilke kriminelle ”ytringer” – er det mon Berlingske Tidende taler om her? Og hvilket ærinde er avisen her ude i? Mener Berlingske, at Robinson er eller bør straffes for ”ytringer”? Mener Mads Klitgaard, at Robinsons islamkritik og afslørende reportager fra diverse grooming sager i England skulle eller burde gøres strafbare som ”kriminelle … ytringer”.

Det vil han naturligvis nok benægte, men citatet står – som et freudiansk slip – og siger desværre alt om danske mainstreammediers uærlige dækning af Tommy Robinson som fænomen.