"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den fæle lugt af Stasi og politistat

13. november 2019 - Artikel - af Aia Fog

Hvornår har vi tidligere (hvis vi lige undtager besættelsestidens censur) skulle risikere voldsomme anholdelser og ditto indgreb i vores fred og frihed for ytringer? Hvornår er ytringer blevet kriminaliseret i en sådan grad, at talstærkt politi skal møde op på fredelige folks bopæl og skræmme livet af dem? Eller samfundsstøtter, der både har overskud til at tage andres børn til sig som deres egne og desuden deltage aktivt i den offentlige debat, skal trues til tavshed af myndighederne?

Fredag den 10. maj 2019 kl. 6.30 om morgenen lå Steen Raaschou alias bloggeren Snaphanen i sin seng og sov. Hans veninde Mette var stået tidligt op og sad i stuen og læste, da det pludselig bankede på døren. Uden for stod 5 (fem!) hærdebrede politibetjente, der var kommet for at anholde Steen Raaschou. De vækkede ham og da han var kommet i tøjet, lagde de ham i håndjern, beslaglagde hans computere, kørte ham til Bellahøj Politistation, hvor de tog hans snørebånd, lod ham vente i en time, hvorefter de også tog mundskrab for at sikre sig hans DNA.

Nogenlunde samtidig var journalist og folketingskandidat for Nye Borgerlige, Jeppe Juhl, udsat for en tilsvarende behandling.

Deres brøde? Det henstår stadig delvist i det uvisse, men de voldsomme anholdelser og fuldstændig uproportionale indgreb i deres fred og frihed skyldtes, at politiet mente, at de to mænd havde delt drabsvideoen af de to unge kvinder, der var blevet halshugget under en vandretur i de marokkanske bjerge.

Det havde de efter eget udsagn ikke, men drabsvideo eller ej, så er de indgreb politiet udsatte de to mænd for fuldstændig uproportional med den påståede forteelses grovhed. Og det bliver ikke mindre foruroligende af, at betjente over for både Steen Raaschou og Jeppe Juhl beklagede behandlingen med ”…det er politisk, du ved”.

Drabsvideoen var også det oprindelige omdrejningspunkt i Jaleh Tavakolis sag. Hun havde rent faktisk delt den, hvilket sendte hende ud i et kafkask mareridt, da Socialtilsynet på den baggrund ville inddrage plejetilladelsen til familiens 8-årige datter, fordi Jaleh Tavakoli ikke var en ”digital rollemodel” for sin plejedatter. I bestræbelserne på at få Jaleh Tavakoli erklæret uegnet som plejemor, udvidede Socialtilsynet efterfølgende kritikken af hende ved at anføre, at hun med sin deltagelse i den offentlige debat – sådan helt generelt – udsatte sin datter for fare, fordi Jaleh Tavakoli modtog trusler.

Senest er en 54-årig mand blevet hentet af politiet på sin bopæl, anholdt og taget med på stationen for at få taget foto, fingeraftryk og afgive DNA for et islamkritisk/forhånende opslag på facebook.

Alle disse sager markerer et voldsomt skred i myndighedsudøvelsen væk fra den demokratiske retssikkerhed, der hidtil har kendetegnet vores samfund og over mod noget, som man vel bedst kan betegne som en totalitær politistat. I den forstand er der efterhånden ikke den store forskel på Danmark og Sverige, hvor den svensk-bulgarske forsker Bilyana Martinovski for få uger siden blev anholdt i lufthavnen af 10 svært bevæbnede betjente og blev udsat for samme behandling som Raaschou og Juhl for en lignende ”forbrydelse”.

Det er hårde ord i november, men hvordan man end vender og drejer det, er der reelt ikke andre måder at anskue denne nye virkelighed på: for hvornår har vi tidligere (hvis vi lige undtager besættelsestidens censur) skulle risikere voldsomme anholdelser og ditto indgreb i vores fred og frihed for ytringer? Hvornår er ytringer blevet kriminaliseret i en sådan grad, at talstærkt politi skal møde op på fredelige folks bopæl og skræmme livet af dem? Eller samfundsstøtter, der både har overskud til at tage andres børn til sig som deres egne og desuden deltage aktivt i den offentlige debat, skal trues til tavshed af myndighederne?

Det har vi ikke før set i Danmark. Det er en meget ildevarslende udvikling for vores ytringsfrihed og dermed vores demokrati, for rygtet løber jo, og der er mange, der allerede nu holder deres mund hellere end at risikere den behandling Steen Raaschou og Jeppe Juhl fik.

”…det er politisk, du ved”, som betjenten sagde til Steen Raaschou. Jo tak: jeg kan ikke forestille mig, at de i forvejen hårdt prøvede betjente, der er belastet af en overarbejdspukkel svarende til 600 årsværk, selv synes det er en optimal udnyttelse af deres sparsomme ressourcer at sende 5 betjente hjem for at arrestere en fredelig 65-årig mand. Det lugter langt væk af en politisk prioritering højere oppe i systemet. Og det er en fæl lugt for alle friheds- og retsstatselskende borgere. Den lugter af Stasi og DDR.

Steen Raaschou har stadig ikke fået sine computere tilbage fra politiet.

 

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg