"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Danmark efter Muhammedtegningerne

22. oktober 2009        Helle Merete Brix

Sammen med Farshad Kholghi, kommentator og medlem af Sapphos redaktion, diskuterede jeg forleden Danmark og ytringsfriheden efter Muhammed-tegningerne. Det var organisationen New Culture Forum, der havde inviteret, og debatten foregik i et af møderummene i Overhuset i det britiske parlament. I panelet sad også Jakob Illeborg, freelancer for blandt andet DR og bosiddende i London.


Ordstyrer Peter Whittle fotograferet med Sapphos to deltagere før mødets start


Ordstyrer var Peter Whittle, der er grundlægger af og direktør for New Culture Forum. Omkring 30 mennesker var mødt op. Blandt tilhørerne var et par ansatte fra Den Danske Ambassade i Storbritannien, Douglas Murray, der er direktør for Centre for Social Cohesion og Lord Malcolm Pearson, der også havde sørget for, at mødet kunne foregå her.

Det var Lord Pearson, der sammen med Baroness Cox februar i  år inviterede Geert Wilders til London. Det kom der som bekendt ikke noget ud af i første omgang, for Wilders nåede kun til Heathrow Airport og fik ikke lov at rejse ind. Men Fitna blev vist i parlamentet ved en pressekonference, hvor også Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard var blandt paneldeltagerne. Wilders vandt for nylig en appelsag og kan igen rejse frit ind i Storbritannien.

Den danske debat

Jeg pegede i mit oplæg blandt andet på det mærkværdige i, at der synes at være større interesse blandt danske kunstnere i at skælde danskerne ud for racisme og fremmedangst end i at støtte tegneren Kurt Westergaard, der er blevet truet på livet og ikke har kunnet leve et normalt liv siden han tegnede Muhammed med en bombe i turbanen. Og som meget vel kunne have være blevet myrdet sidste år, hvis ikke PET havde slået til mod de to tunesiske mænd.


Debatten om ytringsfriheden foregik i et af Overhusets møderum


Farshad Kholghi fortalte om sin opvækst i Iran, og om hvordan ethvert forsøg på fri tanke og tale var blevet knust med vold og terror med Ayatollah Khomeinis indtræden. Nu oplevede han, hvordan den politiske korrekthed hos kunstnere og intellektuelle knuste en nødvendig kritik i Danmark og Europa.  

Jakob Illeborg, der også er forfatter til bogen Danmark set udefra så lidt anderledes på Danmark og den danske debat om ytringsfrihed og islam. Han mente, at Danmark havde meget at lære fra Storbritannien, når det kom til sameksistens og synet på andre religioner. Og han mente, man skulle være påpasselig med ikke at at skære muslimer over en kam.

Flere af de tilstedeværende briter syntes at have et lidt mindre positivt syn på integrationen i Storbritannien end Illeborg. Lord Malcolm Pearson havde for eksempel en replik: Som han så det, er islam både religion, politik og jura. Og: "Hvis det virkelig, som vi får det fortalt, kun er 2 procent af muslimerne her i landet, der skaber problemer, og alle de andre er fredelige, var det så ikke en idé at de 98 procent gjorde noget for at stække de 2 procents indflydelse?"