"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Magna Carta og frihedens historie

20. juni 2015 - Artikel Artikel - af Torben Mark Pedersen

Det var tilfældigheder der gjorde, at englænderne for 800 år siden fik deres berømte frihedsbrev: Magna Carter. Læs Torben Mark Pedersens fødselsdagstale til Magna Carter, holdt ved For Friheds-demonstration i mandags.

Tak fordi jeg måtte komme og tale i dag

Jeg bad om at måtte tale, fordi jeg gerne vil fejre 800 årsdagen for det vigtigste dokument i frihedens historie. Nemlig Magna Carta.

Magna Carta var egentlig en fredsaftale indgået mellem den tyranniske kong John og en gruppe oprørske baroner, og i fredsaftalen gav John en række indrømmelser til baronerne, der havde form af en rettighedserklæring.

Det vigtigste i Magna Carta er, at Kongen anerkendte, at også han stod under loven. Det er en forløber for senere retstatsprincipper, eller Rule of Law.

Det hedder i Magna Carta:

”Ingen fri mand skal arresteres eller fængsles eller fratages sin ejendom eller gøres fredløs eller drives i landflygtighed eller på nogen måde ødelægges, ej heller skal vi gå mod ham eller sende folk mod ham, medmindre det sker efter hans ligemænds dom og i henhold til landets lov.”

Magna Carta slog også fast, at kongen ikke kan opkræve skatter uden samtykke fra dem, der skulle betale skatterne. Det blev en forløber for kravet om repræsentation, kongens råd udviklede sig med tiden til et parlament.

Magna Carta garanterede også kirkens frihed, ligesom den sikrede enker visse rettigheder.

Magna Cartas betydning ligger imidlertid ikke så meget i selve teksten, som i dens virkningshistorie, for selv nok så højtidelige erklæringer om frihed er ikke mere værd end det gedeskind, det er skrevet på, hvis ikke kongen har til hensigt at overholde løfterne.

Og det havde kong John absolut ingen intention om, så Magna Carta kunne let være endt som alle mulige andre politikerløfter.

John fik paven til at annullere Magna Carta, og borgerkrigen brød ud. John var ved at vinde, da han blev syg og døde, og det blev redningen for Magna Carta.

Johns arving var nemlig kun 9 år, så hans værge genfremsatte Magna Carta for at indgå en våbenhvile.

Engelske konger har som politikere til alle tider haft det med at bruge flere penge, end de havde, og vi kan takke de engelske kongers leven over evne og dyre krige for de friheder, vi nyder i dag.

For det var kongemagtens tilbagevendende finanspolitiske kriser, der gjorde det muligt for først adelen og senere parlamentet at presse skiftende konger til at genfremsætte Magna Carta mod et løfte om at betale skat.

Friheden var bogstavelig talt dyrt købt.

I de følgende århundreder blev Magna Carta genfremsat igen og igen, og i den proces blev frihedsrettighederne præciseret, omfortolket og udvidet. På den måde kom Magna Carta til at virke som en murbrækker for nye garantier mod kongens arbitrære magtudøvelse.

Rettighederne kom til at blive udstrakt til at gælde alle mandlige borgere og ikke kun jordbesiddere, og senere blev det til ”rights as Englishmen”.

Efter Englands ”glorværdige revolution” i 1688 fik England en ny forfatning og Magna Carta mistede noget af sin betydning i England. Derimod fik den stor betydning i de amerikanske kolonier, hvor kolonisterne opfattede MC som en garant for ældgamle engelske friheder.

Den amerikanske frihedsrevolution startede som et skatteoprør, og med henvisning til Magna Carta protesterede kolonisterne mod at blive pålagt skatter af det engelske parlament, når de ikke havde nogen repræsentation. ”No taxation without representation” var slagordet med direkte reference til Magna Carta.

Selv op i vor tid henviser den amerikanske højesteret til Magna Carta som en garant for personlig frihed, og Magna Carta er kommet til at spille en større rolle i frihedens historie end noget andet dokument.

Magna Cartas historie viser, at idéer har betydning. Men også at idéer skal bakkes op af magt.

Det er værd at huske på i dag, hvor vi igen står sammen her for at kæmpe for at forsvare vores historiske friheder.

Vores frihed er i dag ikke truet af en autokratisk konge, men af venstreekstremister og religiøse fanatikere, men kampen er den samme, og den kan kun vindes, hvis vi som et folk står sammen i fællesskab mod dem, der truer vores frihed.

Tak for ordet.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg