Kendsgerningen er, at Brøndum ringede midt i en telefonsamtale, så jeg bad ham ringe tilbage om ti minutter. Det gjorde han ikke. Derefter ringede jeg to gange til Berlingske Tidende for at snakke med ham, men fik at vide, at han ikke var at finde på redaktionen. Jeg var hjemme hele dagen.
Det er en infam beskyldning, at min opfordring til civilsamfundet om at træde i karakter, hvis staten ikke vil eller magter det, skulle indebære en opfordring til vold.
De sidste to hundrede års Danmarks-historie kan nemt tolkes som én lang beretning om et civilsamfund, der har skabt sine egne institutioner, når grupper af borgere ikke mente, at det officielle Danmark varetog deres interesser: Tænk på højskolebevægelsen (bøndernes og arbejdernes), brugsforeningsbevægelsen, andelsbevægelsen, arbejderkooperationen, frimenighederne, partimedierne eller arbejderorganisationer som "Røde hjælp". Det var hvad jeg ville have sagt til Brøndum, hvis han ellers havde været interesseret.
