Barfoeds vrøvlerier

Der er ellers andre lighedspunkter imellem de to sager. Begge er et forsøg fra muslimske organisationers side på at udstrække shariaens område til også at gælde i Vesten. Måske ved Barfoed ikke, hvad jeg taler om, men så synes jeg, han skal sætte sig ind i sagerne. Jeg taler naturligvis om den uformelle sharia, hvor det med håndfaste midler bliver gjort klart, at islam ikke må kritiseres og at billedforbud og andre islamiske dogmer også skal gælde i Europa. Det er mord, mordtrusler, overfald og intimideringer a la dem, som også har ramt Theo van Gogh, Ayaan Hirsi Ali, Naser Khader, Gregorius Neckshot og Geert Wilders, blot for at nævne nogle få.

Wilders kan Barfoed i øvrigt ikke lide. Han kan heller ikke lide Trykkefrihedsselskabet, der såvidt Barfoed ved, ikke har "noget produkt at prale af andet end gift". Barfoed derimod, kan vi forstå, er en nobel herre, der går ind for dialog og fører fine konversationer med folk som den marokkanske skribent Tahar Ben Jalou. Det skulle vi andre også gøre, mener Barfoed. Men hvor Jalou er en blændende skribent, er han menneskeligt uvederhæftig. Det er mærkeligt at Barfoed, der jo selv har støttet den dødstruede forfatter Taslima Nasrin, kan have respekt for en kollega, der opfatter hendes som en provokatør, der med sin kritik af koranen blot ville fremme sin egen karriere. For det har Jalou sagt.

Lad mig slutte med et par gode råd til Barfoed: Gå ind på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside og se, hvem der har talt ved vores møder. Der er ikke så få muslimske navne imellem. Gå også ind på vores hjemmeside og bemærk, hvem der sidder i bestyrelsen: Det gør blandt andre billedkunstneren Firoozeh Bazrafkan og sygeplejersken Ahmed Mohamud. Er de også gift-producenter? Eller er det dig, Barfoed, der har sovet i timen, og i dag er ude af stand til at analysere, hvad der sker omkring dig? Så er det naturligvis også nemmere blot at lufte sin uvidenhed og sine fordomme.