"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Akademisk frihed under pres

13. maj 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Universiteter i vesten oplever et stigende pres fra muslimske fundamentalister

I midten af april skulle den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks forelæse om ytringsfrihed for udenrigspolitisk forening på Högskolan i Jönköping. Forelæsningen blev aflyst i sidste øjeblik. Ifølge Lars Vilks formodentligt efter pres fra muslimske studerende. Tirsdag eftermiddag var Lars Vilks inviteret til at forelæse på Uppsala Universitet af universitetets filosofiske forening. Men en stor del af de fremmødte var ikke kommet for at høre Lars Vilks tale om kunstens grænser, men for at forstyrre forelæsningen. Da Lars Vilks ville vise filmen Allah ho Gaybar af den iransk-hollandske kunstner Sooreh Hera – en film, der i lighed med Vilks' rondellhunde er blevet bortcensureret adskillige gange - udviklede seancen sig til vold, og Vilks blev overfaldet af flere personer, så politiet måtte skride ind.

I slutningen af marts blev en forelæsning på universitetet i Antwerpen af Benno Barnard, en hollandsk forfatter, der er kendt for sin islamkritik, afbrudt af utilfredse unge med muslimsk baggrund.

August 2009 bortcensurerede forlaget Yale University Press, der er en del af det prestigiøse amerikanske universitet, Yale, de danske Muhammed-tegninger fra bogen The Cartoons That Shook the World om Muhammed-krisen, fordi universitetet frygtede muslimsk vrede, hvis tegningerne blev genoptrykt. Forfatteren til bogen er den danskfødte professor i politik på Brandeis University, Jytte Klausen. Hun fik efterfølgende læst og påskrevet i Kristeligt Dagblad for sin accept af forlagets ønske om at udelade tegningerne af Muhammed. I en anmeldelse med rubrikken ”Ensidig propaganda forklædt som fin forskning” skriver Kristeligt Dagblads Morten Thomsen Højsgaard følgende om Jytte Klausens valg og fravalg af illustrationer til sin bog:

”Jytte Klausen har i sin bog intet imod at bringe stærkt nedsættende karikaturer af paven og tidligere statsledere som George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen (V) (Bush og Fogh er portrætteret som hunde, red.). Hun medtager også lister med muslimske opfordringer til at straffe navngivne danske tegnere. Men at bringe bare ét billede af Muhammed, det forbyder hendes respekt for islam og forlagets krav hende at gøre.”

Dansk forløber

Yale-sagen har en dansk forløber. I 2006 udgav brødreparret Mikael Rothstein, der er religionsforsker ved Københavns Universitet, og Klaus Rothstein, der er journalist ved Weekendavisen, bogen Bomben i turbanen: Profeten, provokationen, protesten, pressen og perspektivet (Tiderne Skifter) om Muhammed-krisen. Bomben i turbanen indeholdt i lighed med Jytte Klausens bog ingen af Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger.

Februar 2010 førte de danske Muhammed-tegninger igen til censur, da Aalborg Universitet censurerede en plakat til et debatarrangement om ytringsfrihedens grænser. Plakaten gengav Kurt Westergaards herostratisk berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, og den ville universitetsdirektør Peter Plenge ikke trykke. Dels af hensyn til muslimers religiøse følelser, som universitetet ikke ønskede at krænke, og dels af frygt for repressalier.

Oktober 2004 blev en underviser fra Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet overfaldet af flere mænd med muslimsk baggrund. Overfaldsmændende var angiveligt utilfredse med, at undervisen som ikke-muslim havde reciteret fra koranen i forbindelse med sin undervisning på universitetet.

I Tyskland har professor Muhammad Kalisch i årevis forsket i islam bag skudsikre vinduer og døre ved universitetet i Münster, fordi radikale islamister truer den 44-årige forsker på livet. Professor Muhammad Kalischs brøde er, at han ikke finder det sandsynliggjort, at Muhammed har eksisteret som historisk person (”Den vantro professor”, Jyllands-Posten 27. april 2010).

På sin blog stiller Lars Vilks i en postering efter overfaldet på Uppsala Universitet (bloggen er øvrigt i skrivende stund hacket af islamister) spørgsmålet:

Hvem skal bestemme agendaen på et svensk universitet.

Måske er det en forglemmelse, men Vilks har udeladt spørgsmålstegnet. Sandsynligvis fordi vi begynder at ane konturerne af et svar.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg