"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Krasniks påståede ”krigsforbryder”

26. marts 2013 - Klumme af Knud Bjarne Gjesing

Knud Bjarne Gjesing

"Din kilde, Lars Hedegaard, er en mand...En krigsforbryder." Sådan faldt Martin Krasniks ord i det meget omtalte interview med Hedegaard, men Krasnik har ikke styr på sine kilder, skriver Knud Bjarne Gjesing.

I debatten om Krasniks meget omtalte interview med Lars Hedegaard har man udelukkende hæftet sig ved interviewets form – hvilket Martin Krasnik selv har beklaget.

Han vedkender sig – vist heller ikke uden en vis stolthed – at interviewet var “hårdhændet”, men ønsker dog, at man i stedet ville beskæftige sig med dets substans.

Lemfældig research

En undersøgelse af blot et enkelt punkt viser imidlertid, at interviewet ikke blot var præget af en hårdhændet og højtråbende form, men også af en meget lemfældig journalistisk research.

I interviewet præsenterer Krasnik sit projekt som dette at gå til kilderne for Lars Hedegaard (2:54), og som den store afsløring fremføres da, at hans kilde – endog hans eneste kilde (19:58) – til et udsagn om islams aggressive væsen skulle være Serge Trifkovic, der af Krasnik omtales som både rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder og som en serbisk krigsforbyder (19:50-19:55):

 

I krigens hus (Hovedland, Aarhus 2006) af Helle Merete Brix, Lars Hedegaard og Torben Hansen omtaler også ganske rigtigt Serge (eller Srdja) Trifkovic.

I fodnote nr. 108 på side 210 kan læses en henvisning til Trifkovic’s islamkritiske bog The Sword of the Prophet (Regina Orthodox Press, Boston 2002). Men man må tro Lars Hedegaard, når han i interviewet bedyrer, at han i øvrigt intet kender til Serge Trifkovic.

Ellers ville han let have kunnet tilbagevise Martin Krasniks påstande.

Værre er det dog næsten, at the gentlemen of the press heller ikke har kunnet bekvemme sig til at undersøge sagen nærmere i den livlige debat, der har udfoldet sig efter interviewet.   

Den såkaldte serbiske ”krigsforbryder”

Udtryk som en serbisk krigsforbryder og rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder må selvfølgelig fremmane billeder af massakrerne i det tidligere Jugoslavien i begyndelsen af 1990′erne. Forestillinger om krigsherrer og vitterlige krigsforbrydere som Radon Karadzic, “Arkan” eller Ratko Mladic.

Imidlertid er Serge Trifkovic aldrig blevet sat i forbindelse med eller anklaget endsige dømt for nogen krigsforbrydelse – altså ikke før Martin Krasniks påbegyndte sine angiveligt dybdeborende og “hårdhændede” journalistiske øvelser.

Serge Trifkovic er en serbisk-amerikansk professor – født 1954 i Beograd i det daværende Jugoslavien, men i sit voksne liv hovedsageligt bosat i Storbritannien og USA.

Han har studeret statsvidenskab, international ret og moderne historie ved universiteterne i Sussex, Zagreb og Southhamton, og han har sidenhen undervist på bl.a. University of St. Thomas i Houston, Texas, og universitetet i Banja Luka, Bosnien-Herzegovina. 

Martin Krasniks oplysninger om Serge Trifkovic var ikke korrekte

Hans væsentligste virke har dog været som politisk skribent og kommentator. Han benyttes som kommentator af radio- og tv-kanaler som BBC, Voice of America og CNN, ligesom han har haft sine faste klummer i The Washington Post og The Times.

Dertil kommer flere større afhandlinger om international politik.

Som særlig sagkyndig i Balkans forhold er Trifkovic blevet indkaldt til høringer i bl.a. det canadiske House of Commons og Repræsentanternes Hus i USA.

Han er tilknyttet den konservative tænketank The Rockford Institute og redigerer det udenrigspolitiske stof i tænketankens tidsskrift Chronicles.

Milosevics modstander

Massakrerne i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien  knyttes især til præsident Slobodan Milosevic, som Trifkovic imidlertid var modstander af. At stole på Milosevic er ligesom at overlade blodbanken til grev Dracula, lyder det dramatisk i en aviskommentar i The Times (d. 23. november 1995).

Trifkovic betragtede Milosevic som en arvtager af det gamle kommunistiske regime, mens han selv er national og konservativ.

Derfor har han også fungeret som politisk rådgiver for den konservative Vojislav Kostunica, der netop afløste Milosevic ved valget i 2000, og ligeledes for Alexander d. 2, “kronprins af Jugoslavien”, der som søn af den fordrevne kong Peter d. 2. har søgt at etablere et konstitutionelt monarki i Serbien.

I det sammensurium, som det politiske billede i det opløste Jugoslavien udgjorde, stod Trifkovic således snarest i opposition til Milosevic’s styre under den jugoslaviske borgerkrig.

Hertil kommer dog det skrøbelige søm, hvorpå Martin Krasnik antageligt vil hænge sin påstand om, at Trifkovic har været rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder, ja, at han selv er en serbisk krigsforbryder – nemlig hans perifere forbindelse til Biljana Plavsic, den daværende præsident for den såkaldte Republica Srpska.

I 2001 blev Biljana Plavsic unægteligt dømt ved krigsforbryderdomstolen i Haag som politisk ansvarlig for forbrydelser begået under borgerkrigen i begyndelsen af 1990′erne.

Imidlertid er det ingenlunde disse krigsforbrydelser, Trifkovic har rådgivet hende om.

I 1997 havde Biljana Plavsic brudt med sit hidtidige parti - Serbiens Demokratiske Parti  (SDS), der var stiftet af Radovan Karadzic, der siden skulle blive anholdt og anklaget som krigsforbryder. 

Efter bruddet lagde Biljana Plavsic sin politiske kurs radikalt om, stiftede reformbevægelsen Srpski Narodni Savez og søgte politiske forbindelser til omverdenen.

Det var i denne situation, at Trifkovic i maj 1998 benyttede sig af sine kontakter til at introducere hende i politiske kredse i Washington.

Glemmes må det heller ikke, at på dette tidspunkt blev Biljana Plavsic i Vesten betragtet som den bedste politiske mulighed for at få realiseret en holdbar ordning i det tidligere Jugoslavien efter den såkaldte Dayton-aftale, som var blevet underskrevet i 1995.

Krasniks misvisende omtale af Trifkovic

Hvis man skal være venlig, kan det siges at være meget summarisk, når Martin Krasnik udpeger Trifkovic til at have været rådgiver for en krigsforbryder.

Faktisk så summarisk, at det bliver misvisende. Og det er direkte forkert, når Trifkovic desuden anklages for selv at være en serbisk krigsforbryder.

Men er Trifkovic da ikke blevet afhørt ved krigsforbryderdomstolen i Haag?

Jo, det er han adskillige gange, idet han som forsvarernes vidne har argumenteret for det synspunkt, at massakrerne i den jugoslaviske borgerkrig ikke efter international ret kan betragtes som folkedrab – et synspunkt, der er udbredt blandt folkeretseksperter. 

Men Serge Trifkovic er sandelig aldrig selv blevet anklaget endsige dømt som krigsforbryder.

Måske Martin Krasnik lider af den misforståelse, der ses i mange dårlige krimi-film, at forsvareren i en retssag på en eller anden måde er medskyldig i den forbrydelse, forsvarerens klient er anklaget for.

Eller måske har han simpelthen ikke sat sig ordentligt ind i, hvad han udtaler sig om.

Interviewet er et stykke tarveligt journastik på Se og Hør-niveau, der slet ikke er Martin Krasnik værdigt.

Han burde i sandhed holde sig for god til en sådan sensationshungrende og populistisk leflen for de laveste pøbelinstinkter. Tidligere har han dog af og til udført et ganske udmærket journalistisk arbejde.

 

Knud Bjarne Gjesing er tidligere lektor i dansk på Syddansk Universitet

 Klummen er en redigeret udgave af en tekst på Gjesings egen blog Galleri Svinestien: Her har Martin Krasnik svaret på ovenstående. Læs Krasniks svar og Gjesings replik til ham her 

 

Læserkommentarer på trykkefrihed.dk bliver lagt på uden moderering og først bagefter gennemset. Vi opfordrer læsere til at holde en civiliseret tone og at afstå fra grove personangreb. Redaktionen forbeholder sig ret til at slette indlæg, der ikke holder sig inden for disse retningslinjer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg