"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ytringsfrihed er ikke en universel ret, Jacob Mchangama

6. marts 2016 - Artikel Artikel - af Aia Fog

Imamer som Bilal Philips kan afvises ved grænsen uden at krænke det frie ord, mener Aia Fog

Jacob Mchangama mener, det er en krænkelse af udenlandske imamers ytringsfrihed at nægte dem indrejse i Danmark. TFS-næstformand Aia Fog er uenig.

Efter at socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har luftet muligheden for at kunne nægte islamistiske imamer indrejse i Danmark, var direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, hurtig på aftrækkeren for at skyde forslaget ned:

"Det er et indgreb i ytringsfriheden," sagde Mchangama Berlingske Politiko og påpegede, at et sådant indrejseforbud ville stride mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der sikrer ytringsfriheden uden offentlig indblanding og uden hensyn til grænser.

Et synspunkt uden reelt hold i virkeligheden. Ytringsfrihed som universelt begreb er fiktion - en utopi:

Det er ganske enkelt umuligt at knytte ytringsfriheden op på individet alene - uafhængigt af, hvor dette individ måtte befinde sig. Retten til frit at kunne ytre sig er uløseligt forbundet med nationalstaten og de begrænsninger af ytringsfriheden, der gælder i det enkelte land. Hvis Mchangama havde ret, behøvede Ai Weiwei ikke forlade Kina og Snowdon ikke bo i Rusland. 

I Danmark har vi med Grundlovens § 77 sikret ytringsfriheden ved at forbyde censur. Vi, der bor i Danmark, kan altså inden for landets grænser og dansk jurisdiktion ytre os frit med de få begrænsninger, der følger af loven.

Gælder kun inden for territoriet

Men garantien gælder kun, så længe vi befinder os på dansk territorium. En imam, der endnu ikke er inden for Danmarks grænser, kan altså ikke påberåbe sig dansk lov.

Og i det omfang, han er erklæret modstander af styreformen i Danmark og dermed må anses for at udgøre en potentiel trussel mod statens sikkerhed, kan han ikke i ytringsfrihedens navn og med den europæiske menneskerettighedskonvention i hånden kræve indrejse i Danmark.

Det er ikke en krænkelse af imamens ytringsfrihed at nægte ham indrejse i Danmark:

Han kan ytre hvad han vil, når han vil - bare ikke her. Ingen kan i ytringsfrihedens navn kræve adgang til et land for at underminere dets styreform, ligesom det er enhver nations ret at værge for sig og nægte individer adgang, der vil omstyrte landets styreform og afskaffe de frihedsrettigheder, der er bærende for det.  

Ytringsfriheden er altså ikke universel. Den er underlagt de selvindlysende begrænsninger, der følger af den til enhver tid gældende politiske vilje til at gennemføre og fastholde den - i den enkelte nationalstat. 

Jeg er ikke i tvivl om Jacob Mchangamas gode hensigter. Men hans indsats for ytringsfriheden bliver kontraproduktiv, så længe han fastholder utopien og nægter at se realiteterne i øjnene. Måtte han snart komme ud af sit elfenbenstårn og ned til os andre.