Gaden spærres af, når der er fredagsbøn i rue Myrha. Helle Merete Brix har været i Paris. Læs hendes beretning om moskeen, der udvider sit territorium.Moskeen udvider territorium
PARIS, Sappho: Rue Myrha. En gade i det arabisk-afrikanske Goutte d`Or kvarter i Paris´ 18. arrondissement. rue Myrha er også målet for min ekspedition denne formiddag. Gaden er let at finde: Man tager til metro Chateau Rouge, går op ad undergrundens trappe og til højre af den brede Boulevard Barbés. Rue Myrha er første gade på venstre hånd.
Et stykke nede af rue Myrha på venstre hånd ligger Khalid Ibn Walid moskeen. Udefra ser den ikke ud af noget særligt. Men både gade og moské er efterhånden ret berømt i de kredse i Europa, der beskæftiger sig med islams politiske side. For hver fredag formiddag udvider moskeen sit territorium til at omfatte et stykke af gaden og nu også en del af tværgaden rue Léon.
Der lukkes ned til fredagsbøn
Og når jeg gør noget ud af at fortælle, hvor moskeen ligger, er det fordi selv dagbladet Politiken sidste år omtalte fænomenet. Men Politiken fik placeret kvarteret i en forstad til Paris og ikke 500 meter fra Montmartre, hvor det vitterligt ligger.
Fejlen blev dog rettet. Jeg er denne formiddag ankommet i god tid. Ved halvtolv-tiden er døren ind til moskeen åben, men der er ikke rigtig nogen aktivitet.
Men ved 12-tiden sker det noget. En mand kommer ud fra moskeen med farvestrålende bedetæpper under armen. Han placerer dem op ad scootere og op ad nogle metalgitre, der hegner nogle containere og andet ind. Flere tæpper bringes ud og flere endnu.
De første mænd begynder at nærme sig moskeen. Og de første forretninger i gaden begynder at rulle skodderne ned. Ikke fordi, der er siesta, men fordi det er tid til fredagsbøn. Det gælder naturligvis også den islamiske boghandel og de fødevareforretninger, der reklamerer med “halal”. En stilhed synes at sænke sig.
Gaden er spærret af
Ved 12-30-tiden sker der igen noget: En mand med langt skæg og kjortel, hættetrøje og brune, fornuftige snøresko kommer ud med et bedetæppe. Han sætter et metalgitter op ved tværvejen rue Leon. Bedetæppet hænges henover gitteret. Gaden er spærret af.
Et par mænd tager med mellemrum opstilling ved gitteret. Men egentlige vagter i særligt tøj, som billeder og videooptagelser har dokumenteret eksisterer, ser jeg ikke denne dag.
Med opsætningen af gitteret kan man nu ikke køre igennem gaden det sidste stykke, der normalt er gennemkørsel til rue Stephenson. De beboere, der bor i rue Myrha er spærret inde i et par timer. De kan ikke få deres biler ud. De kan knap komme ud til fods, medmindre de vil træde på de bedende eller forstyrre bønnen.
En mand fra moskeen slæber højtalere ud på gaden. De bedende begynder at at strømme til. Her er unge og gamle, hærdebrede afrikanske mænd med kalotter, konvertitter - af dømme efter den lyse hud og de blå øjne - med skæg og i fodlange kjortler. Og her er unge mænd i læderjakker og uden skæg. Der omfavnes og hilses.
De bedende på gaden
Omkring klokken 13 kaldes der til bøn, og det hele går i gang. Jeg gætter på, at der er omkring 200 mænd på gaden. Moskeen har ikke blot holdt sig indenfor indhegningen. En gruppe mænd ligger midt på tværgaden rue Leon, der således også er et område inddæmmet til fredagsbøn.
Og så, et stykke tid senere, er det hele forbi, det sidste “Allahu Akhbar” er sagt. Mændene bøjer sig for sidste gang mod Mekka. Så rejser de sig og går lidt rundt. Der omfavnes igen. En mand snører sine sko, mens han sender mig et uvenligt blik.
Maxime Lepantes optagelser
Rue Myrha og rue Leon er ikke de eneste steder i kvarteret, der er fredagsbøn. Der er også i stigende grad protester over, at dette får lov at finde sted. En franskmand har under pseudonymet Maxime Lepante for internetsiden Riposte Laïque flittigt dokumenteret fænomenet i 2009 og 2010 på video og billeder. Se for eksempel her.
Man kan også på Snaphanen se CBS´ interview med Maxime Lepante med flere.
Lepante har tegnet et kort over den udendørs bøn i området. Som man kan se, er det visse steder fortovene, der inddrages, andre steder kørebanen. Eller begge dele.
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan i alverden dette kan foregå i et land, der siden 1905 har haft en fuldstændig adskillelse mellem religion og stat?
Og som er det mest gennemsekulariserede land i Europa?
