"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Statsborgerskab, diskrimination og Grundloven

15. januar 2014 - Artikel - af Ole Hasselbalch

Det er enhver stats suveræne ret at bestemme, hvem de vil acceptere som borgere i landet. Derfor har Jacob Mchangama ikke ret i, at man er i strid med Grundloven, når man nægter statsborgerskab til ikke-vestlige indvandrere, skriver juraprofessor Ole Hasselbalch.

Chefjurist i Cepos Jacob Mchangama skriver den 5/1 i Berlingeren, at når Søren Krarup taler for at indføre systematisk forskelsbehandling af udenlandske borgere her i landet på baggrund af tro og afstamning, er han i strid med Grundloven.

Krarups ærinde, er så vidt vides – uanset det ikke er fremført med juridisk finesse – at få folketingspolitikerne til at forstå, at de ikke er forpligtet til at give statsborgerskab til mennesker, der vanskeligt kan indpasses i det danske samfund, sådan som det i markant grad er tilfældet for muslimers vedkommende.

Mchangama har fuldstændig ret i, at Grundloven forbyder at forskelsbehandle (diskriminere) på baggrund af religion og afstamning, og at den i så henseende ikke skelner mellem danske borgere og udlændinge.

Dette har imidlertid intet at gøre med problemstillingen omkring statsborgerskabstildelinger.

Man glemmer Grundlovens §44

Det er således en misforståelse, at Grundloven skulle hindre Folketinget i at nægte muslimer dansk statsborgerskab. Tværtimod.

Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have indfødsret.

Under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne ifølge Grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning.

De kan med andre ord fuldt lovligt lade alle overvejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.

Diskrimination og diskrimination

Hvad er ”diskrimination”?

Det er i øvrigt urimeligt at kalde det ”diskrimination” eller ”forskelsbehandling”, hvis folketingsmedlemmer føler, det er uforsvarligt at give statsborgerskab til udlændinge, der ikke kan ventes at ville tilpasse sig den danske samfundsmodel.

Ved ”diskrimination” forstås i almindelig sprogbrug negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap.

Forskelsbehandling af usaglige grunde (f.eks. race) modvirkes af internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder især FN’s racediskriminationskonvention.

Man skal imidlertid mærke sig netop kriteriet ”usaglig”. Visse former for forskelsbehandling er nemlig både tilladelig, moralsk forsvarlig og evt. endog nødvendig.

Sociale ydelser kan man eksempelvis kun få, hvis man opfylder særlige betingelser i henseende til alder eller helbredstilstand.

Folk, der ikke opfylder disse betingelser, er altså er afskåret fra dem og bliver dermed for så vidt "diskrimineret".

Forskelsbehandling på grund af statsborgerskab er heller ikke uden videre konventionsstridig.

Den danske pensionslovgivning bestemmer i pagt hermed, at som hovedregel kan kun danske statsborgere få offentlig alderspension (se lovbekendtgørelse 1116 af 23/9 2013, § 2).

Skulle det være i strid med Grundloven?

Det er da også værd at bemærke, at FN’s Racediskriminationskonvention artikel 1, pkt. 2, udtrykkeligt bestemmer, at der ikke er tale om diskrimination i konventionens forstand, når det drejer sig om "forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling, som en i konventionen deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlændinge".

Et billigt sprogligt kneb

Så meget mindre er det naturligvis ”diskrimination” at nægte statsborgerskab til personer, der kan forventes at volde problemer, hvis de opnår det.

Det er således enhver stats suveræne ret at bestemme, hvem de vil acceptere som borgere i landet.

Det er en skandale, hvis folketingsmedlemmer er ude af stand til at forstå dette.

De er så faldet som ofre for et billigt sprogligt kneb. Det er ikke usaglig ”diskrimination” eller ”forskelsbehandling”, hvis man udviser ansvarsbevidsthed ved vurderingen af, hvem man vil gøre til danske borgere.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg