"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Pressemeddelelse: Tommy Robinson modtager Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen

19. januar 2020 - Artikel - af Trykkefrihedsselskabet

Foto: Snaphanen.dk

Lørdag den 18. januar modtager den engelske ytringsfrihedsaktivist, gadejournalist og islam-kritiker Tommy Robinson Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen. Det sker ved et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.

Sappho-prisen gives til en person, der har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord, og valget af Tommy Robinson som modtager af prisen ligger lige for: han har utrætteligt og på trods af store personlige omkostninger nægtet at holde mund, men har fastholdt sine meningers mod og utrætteligt råbt op om de negative sociale og kulturelle konsekvenser af den befolkningsudskiftning, der finder sted i England i disse år, og som primært rammer den britiske arbejderklasse:

”Tommy Robinson er en af Englands mest omstridte personer i disse år, men samtidig også en af de mest elskede” siger Trykkefrihedsselskabets formand, Aia Fog: ”Vi har fulgt ham og hans arbejde indgående de seneste år: både hans kamp for ytringsfriheden i England og for overhovedet selv at komme til orde: han er jo blevet censureret og blokeret på stort set alle platforme og fængslet i flere omgange for at forsøge at lukke munden på ham. Det er en væsentlig præmis for at vi giver Sappho-prisen til Tommy Robinson, at han ikke er bukket under og har smidt håndklædet i ringen, men fortsætter sin kamp, trods den store modstand, han møder.”

Det er 14. år i træk, at Trykkefrihedsselskabet uddeler Sappho-prisen: Første gang var i 2007, hvor prisen gik til journalist og forfatter Flemming Rose. Siden har bl.a. den canadiske kommentator Mark Steyn, tidligere finansminister i Berlin, Thilo Sarrazin, og den britiske kommentator og forfatter Douglas Murray modtaget Sappho-prisen.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Aia Fog (formand): tlf.: 28764024 email: [email protected]

Michael Pihl (næstformand): tlf: 61281966 email: [email protected]