"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Melanie Phillips - Årets modtager af Sappho-prisen

Dato: 23. april 2009

85 mennesker var mødt op, da Melanie Phillips forleden modtog Sappho-prisen.

Det foregik i den smukke festsal på Københavns Bymuseum. Peter Whittle, direktør for New Culture Forum motiverede prisen. Udover en statuette af Sappho, skabt af kunstneren Uwe Max Jensen, indbefatter prisen en check på 20.000 kr. Årets prismodtager fik desuden en reproduktion af Sappho, symbolet på ukonventionel frihedstrang og menneskeligt ligeværd. På billedet har Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm netop overrakt reproduktionen, som vises frem af Peter og Melanie.

Melanie Phillips

Læs talen på sappho.dk
Se video af talen her

Mikael Jalving har skrevet om besøget på sin blog, læs mere her

Læs mere om Melanie Phillips på hendes egen hjemmeside
Melanie Phillips er bedst kendt for sine kontroversielle klummer om politiske og sociale spørgsmål. Hendes artikler optræder i blandt andet the Daily Mail, ligesom hun har en fast blog på the Spectator. Philips har udgivet en række bøger før Londonistan, blandt andet All Must Have PrizesThe Sex-Change Society: Feminised Britain and the Neutered Male.

Melanie Phillips blev tildelt årets Sappho-pris for sin bestseller.
Londonistan: How Britan has created a terror state within.

Om Sappho-prisen: Trykkefrihedsselskabets journalistpris, Sappho-prisen, gives til en person, der har forenet journalistisk dygtighed med uforfærdethed og kompromisløshed. Med prisen følger 20.000 kr. og en skulptur af digterinden Sappho - symbolet på ukonventionel frihedstrang og menneskeligt ligeværd. Skulpturen er skabt af kunstneren Uwe Max Jensen.

Prisen blev uddelt første gang i 2007 til Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose. I 2008 gik den til tegneren Kurt Westergaard.

Melanie Phillips

Lars Hedegaard og Melanie Phillips